Mini-Sommerskolen

Nu får også de 6-9-årige mulighed for at komme på Danes Worldwides Sommerskole – i følgeskab med fx en forælder eller bedsteforælder.

Solveig Engberg
Koordinator for Mini-Sommerskolen

Har du spørgsmål vedrørende Mini-Sommerskolen, er du velkommen til at kontakte Solveig Engberg, som er ansvarlig koordinator.

Mini-Sommerskolen: et unikt familieophold for udlandsdanskere

Nu får også de 6-9-årige mulighed for at komme på Danes Worldwides Sommerskole – i følgeskab med fx en forælder eller bedsteforælder. Mini-Sommerskolen 2017 kommer til at være på Glamsbjerg Fri- og Efterskole på Fyn.

På Mini-Sommerskolen mødes eleverne med andre udlandsdanske børn og stifter bekendtskab med dansk sprog og kultur, ligesom de tager del i fællesaktiviteter sammen med deres familiemedlemmer. Samtidig tilbyder vi bl.a. danskundervisning og andre aktiviteter til ikke-dansktalende pårørende, som har interesse i at lære om Danmark og dansk kultur.

NB! Tilmeldingen til Mini-Sommerskolen 2017 åbner i oktober 2016.

 

Målgruppe: Børn i alderen 6-9 år, som bor i udlandet, i følgeskab med op til to voksne:

 

  • En eller to forældre
  • En eller to bedsteforældre
  • Andre nære familiemedlemmer bosiddende i Danmark eller udlandet
  • Eller en kombination - fx en forælder og en anden nær familierelation.

 

Undervisning og indhold om formiddagen (niveauopdelt)

 

  • Aktiviteter for børn i alderen 6-9 år med en legende tilgang til dansk sprog og kultur
  • Intensiv danskundervisning for voksne familiemedlemmer med udenlandsk baggrund
  • Eventuelt intensiv undervisning i engelsk eller andre hovedsprog – fx italiensk – for voksne familiemedlemmer med dansk baggrund (ved en-til-en-undervisning må forventes merpris)
  • Kulturelle indslag for voksne, som ikke ønsker sprogundervisning.

 

Forslag til aktiviteter eftermiddag og tidlig aften (på tværs af generationer)

  • Sang, musik og teater – fx kor, sammenspil og dukketeater
  • Idræt (lokal svømmehal, tennis- og golfklub) – fx olympiade med alternative aktiviteter
  • Kreative værksteder – mulighed for at arbejde i træ, ler, gips og trylledej, sy, tegne og male
  • Lege – fx gamle danske lege som dåseskjul, rund- og stikbold, drage- og hulebyggeri
  • "Fra jord til bord” – fx plukke jordbær og tilberede rødgrød med fløde og smoothies
  • ”Ud i naturen” – fx orienteringsløb eller picnictur i skoven eller tur til lokal sø for at udforske dyre- og planteliv med fiskenet og lup
  • ”Ud i det blå” - ”ta’ cykelkørekort”, cykle på cykelstier i lokalområdet, sejle med fiskekutter.

 

Aktiviteter om aftenen med/uden børn

  • Spil-aktiviteter – inde og ude fx vikingespil, croquet
  • Bål-aktiviteter – fx synge, høre historier og lave snobrød/mad over bål
  • Filmforevisninger – danske film med engelske undertekster og evt. med efterfølgende debat
  • Foredrag og oplæg - med kulturpersonligheder som fx en musikekspert, højskoleforstander, fængselspræst eller politiker

Pris

Pris for opholdet (for medlemmer af Danes Worldwide): Pr. barn kr. 3. 950 / Pr. voksen kr. 5.950.
Pris for opholdet (for ikke-medlemmer af Danes Worldwide): Pr. barn kr. 5. 950 / Pr. voksen kr. 7.950.

Medlemskab af Danes Worldwide: 650 kr./år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt Danes Worldwide

Kontakt koordinator for Sommerskolen, Solveig Engberg, på solveig(a)danes.dk eller tlf.: + 45 33320913, hvis du og din familie vil høre mere om Mini-Sommerskolen. 

Back to Top

Til top

Kontakt

Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2. sal
DK-1150 København K

danes(a)danes.dk
Tlf +45 3332 0913    

 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev