Skolerne

Den danske sommerskole finder i praksis sted på tre skoler - fordelt efter alder:

Bernstorffsminde

Bernstorffsminde Efterskole
Bernstorffsminde, 4
Korinth, 5600 Fåborg

 

Sommerskolens afdeling for elever i alderen fra 9 til cirka 13 1⁄2 år Afdelingen har plads til 160 elever. Skolen har en ny flot idrætshal hvor dit barn kan spille indendørs fodbold, håndbold, badminton, volleyball og basketball. Skolen har en række nye faglokaler, gymnastik- og festsal. Der er udendørs fodboldbane og en stor bålplads - og et diskotek, hvor eleverne kan hygge sig om aftenen.


Midtfyns Efterskole (tidl. Sdr. Nærå)

Sdr. Nærå Fri- og Efterskole
Torpegårdsvej 19
5792 Årslev

Sommerskolens afdeling for elever i alderen fra cirka 13 1⁄2 til cirka 15 år. Afdelingen har plads til 90 elever. Skolen ligger i naturskønne omgivelser cirka 15 kilometer sydøst for Odense. Der er mange gode sportsfaciliteter på skolen - bl.a. en stor idrætshal og et flot udendørs stadion med boldbaner, beachvolley og rulleskøjtebaner. Skolen byder på mange gode faglokaler fx samlings- og teatersal, formning, håndarbejde, et stort natur- og tekniklokale og et helt nyt musikrum.

 




Osted

Osted Fri- og Efterskole
Assenløsevej 1, Osted
4000 Roskilde

 

Sommerskolens afdeling for elever i alderen fra cirka 15 år til og med 17 år. Afdelingen har plads til 120 elever.Skolen ligger i naturskønne omgivelser sydvest for Roskilde, og den rummer et hav af faciliteter, som er specielt rettet mod unge mennesker. Der er en stor sportshal med mulighed for boldspil, gymnastik, indendørs fodbold og basketball. Der er også rig mulighed for at udfolde sig udendørs. Skolen råder over en stor sportsplads med blandt andet fodboldbane, beachvolley, skater-rampe og bålplads.

 

Danes Worldwide Købmagergade 67, 2. sal DK-1150 København K Tlf +45 3332 0913 danes@danes.dk