Senior Service

Danes Worldwide tilbyder som noget nyt rådgivning og arrangementer særligt målrettet foreningens seniormedlemmer.

Lise Schouboe
Senior Service Advisor

Rådgivning og tilbud til seniorer

Danes Worldwide tilbyder som noget nyt rådgivning og arrangementer særligt målrettet foreningens seniormedlemmer.

Formålet med at øge rådgivningen og tilbuddene i Danes Worldwide er ønsket om bedre at kunne vejlede ældre medlemmer såvel ude som i Danmark. Dette vil give mere dybde og bredde i forhold til specifik rådgivning, ligesom tilbud om arrangementer og aktiviteter, der særligt retter sig mod seniorer, længe har ligget DW på sinde

Rådgivningen retter sig især mod identifikation af den relevante danske myndighed, når man bliver ældre eller f.eks. påtænker at flytte hjem til Danmark efter mange år i udlandet. Det kunne være spørgsmål om en udenlandsk ægtefælle, (gen)anskaffelse af dansk sundhedskort og kørekort, retten til folkepension, skattepligt eller om lidt blødere problemstillinger så som ’det omvendte kulturchok’. Hvordan forbereder man en tilbageflytning, eller hvordan navigerer man rundt i en dansk kontekst?  Emner, der optager mange udeboende seniorer. 

I DWs nyetablerede enhed ’Senior Service’ bistår vi gerne med at henvise, give gode råd eller hjælpe seniorer med at finde rundt i mylderet af lovstof!

På hjemmesiden vil arrangementer, foredrag og andre kulturelle aktiviteter for seniormedlemmer blive annonceret. Men husk at sikre dig, at dine oplysninger (især alder og e-mail) er opdateret på www.danes.dk, så du modtager invitationer til Senior Service arrangementer i dit område.  Skriv til Lise Schouboe på lise(a)danes.dk 

Hvis du har spørgsmål, der drejer sig om ovenstående emner, kan du kontakte Lise Schouboe, der selv har boet i udlandet i over 20 år. Skriftlige henvendelser vil blive besvaret hver tirsdag. 

Back to Top

Til top

Kontakt

Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2. sal
DK-1150 København K

danes(a)danes.dk
Tlf +45 3332 0913    

 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev