Studievejledning til udlandsdanskere

Danes Worldwide og DSA har indgået et samarbejde – Forum for erfaringsudveksling – om markant at forbedre informationen omkring udlandsstudier. 

Laura Loop
Studievejleder

Et samarbejde mellem Danes Worldwide og Danish Students Abroad (DSA) 

Hvert år læser flere end 10.000 danske studerende hele eller dele af deres uddannelse i udlandet, hvilket er langt færre end antallet fra lande, vi normalt sammenligner os med. Til trods for at danske arbejdspladser i stigende grad efterspørger, at deres kommende medarbejdere har internationale kompetencer, og et stigende antal danske studerende viser interesse for at læse i udlandet, er der fortsat en lang række udfordringer for dem, som vælger at tage afsted.

 

 

Information om udlandsstudier

Derfor har Danes Worldwide og DSA har indgået et samarbejde – Forum for erfaringsudveksling – for markant at forbedre informationen omkring udlandsstudier. Målgruppen er unge studerende fra Danmark, der ønsker at læse i udlandet og unge danskere bosat i udlandet, men som ønsker at studere i Danmark.

Vi tilbyder nu studerende et samlet medlemskab af Danes Worldwide og DSA for kun 150 kr. om året. Du kan blive DSADW+ medlem her. Du kan læse mere om Danish Students Abroad (DSA) her

Vi vil gerne bidrage til, at danske studerende får samme muligheder som andre studerende, for at læse hele eller dele af deres uddannelse i udlandet samt komme tilbage til Danmark for at bruge deres internationale kompetencer, interkulturelle forståelse og globale netværk. Disse kompetencer er en stor ressource for det danske samfund. Om det er i erhvervslivet, forskningsverdenen, den offentlige sektor, private organisationer eller i uddannelsesverdenen, vil de unges viden kunne benyttes positivt.

Tilbuddet henvender sig til danske studerende, der skal læse i udlandet, samt danske studerende bosiddende i udlandet, der ønsker at læse på et dansk universitet eller en anden højere læreanstalt.

Supplement til studievejledningen

Studievejledningen er et supplement til gymnasiernes og de højere læreanstalters nuværende vejledning for studerende, der søger udveksling som led i de etablerede udvekslingsordninger. Vores forum henvender sig (også) til de studerende, der ønsker at studere udenfor de i forvejen etablerede udvekslingsordninger. 

Rådgivningen er ikke juridisk bindende, men som nævnt et forum for erfaringsudveksling som med flere og flere tilmeldte studerende stille og roligt vil blive stedet, hvor man søger råd og oplysning sammen med den vejledning, man i øvrigt får fra universiteterne selv.

Skriv eller ring til Laura

Har du spørgsmål om uddannelse, er det Laura du skal kontakte.  Og det gælder både studier på højere læreanstalter og studier på gymnasie- og folkeskole niveau. Laura har stor udlandserfaring, idet hun gennem de sidste 10 år har været udvekslingsstudent i Australien, boet og studeret i England og Spanien samt rejst i Mellemamerika. Laura er klar til at svare på spørgsmål via laura(a)danes.dk eller +45 3332 0913.

Hvad kan studievejledningen hjælpe dig med?

For at give et indblik i, hvad studievejledningen arbejder med, har vi samlet en række typiske spørgsmål, som Laura har svaret på inden for de sidste par måneder.  Det handler bl.a. om:

  • Hvor meget kan en dansk studerende arbejde pr. uge  i løbet af et helt uddannelsesforløb  i England/UK?
  • Hvordan griber jeg en universitetsansøgning an, hvilke krav  er der, og hvordan kommer jeg i kontakt med universiteterne?
  • Hvilke universiteter er støtteberettigede og optager internationale studerende?
  • Kan jeg læse et semester i Spanien på engelsk? 
  • Hvor er det bedst for mig at starte i forhold til legatsøgning?
  • Jeg har ikke ”Dansk A”, da jeg har taget min studentereksamen i udlandet. Det er imidlertid et krav for at blive optaget på danske uddannelsesinstitutioner, så hvad gør jeg?
  • Når jeg som en dansk studerende læser en kandidatgrad i England, får jeg så betalt den del af uddannelsen, som det ville koste, hvis jeg tog uddannelsen i Danmark?


Vejledning og gode tips om studier i udlandet

Udover at besvare konkrete spørgsmål, giver Laura vejledning om, hvordan man som ung skal gå i gang med at søge uddannelse i udlandet. Derfor har hun skrevet denne step by step -guide, som blev udgivet på Danes Worldwides LinkedIn-profil i september 2016. Laura skriver løbende indlæg på LinkedIn, så følg endelig med hvis du eller dit barn skal studere i udlandet.

Step-by-step guide: søg uddannelse i udlandet

Fra Danmark til udlandet

Skal du eller dit barn studere i udlandet, og er I i tvivl om hvorvidt I kan få SU, kan I læse nærmere omkring kravene på SU's hjemmeside.

Du kan desuden se her om dit udlandsdrømmestudie allerede er godkendt til SU på SU's Fast Track liste

Legatansøgninger til studier i udlandet

Fra udlandet til Danmark

Vil du læse en vidergående uddannelse i Danmark med en udenlandsk eksamen som grundlag?

Skal du omregne karakterer fra udlandet til danske? Så kan det gøres nemt og hurtigt via denne hjemmeside.

Går du, eller dit barn, på gymnasiet i udlandet, men ønsker at vende retur til Danmark for at studere på en vidergående uddannelse, er her en liste fra Uddannelses- og Forskningsministeriet over, hvad I skal være opmærksomme på. 

Vil du, eller dit barn, finde ud af hvilke uddannelsesmuligheder, der er i Danmark, kan I læse mere her, hvor UG giver indblik i danske uddannelser

information om optagelse på videregående uddannelser i Danmark.

NB! Danes Worldwide og Danish Students Abroad kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle konsekvenser af vejledning givet under Forum for Erfaringsudveksling. 

Back to Top

Til top

Kontakt

Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2. sal
DK-1150 København K

danes(a)danes.dk
Tlf +45 3332 0913    

 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev