Året der gik: Mærkesager

Vi kan snart se tilbage på et år med flere omfattende lovinitiativer, som på vidt forskellig vis ramte/vil kunne ramme mange danskere i udlandet. Selv om udlandsdanskere på ingen måde er en homogen gruppe, er det en relativt sikker bedømmelse, at stort set alle blev berørt af de mange ændringer eller forsøg herpå.

christiansborg, mærkesager, danes worldwide

Vi kan snart se tilbage på et år med flere omfattende lovinitiativer, som på vidt forskellig vis ramte/vil kunne ramme mange danskere i udlandet. Selv om udlandsdanskere på ingen måde er en homogen gruppe, er det en relativt sikker bedømmelse, at stort set alle blev berørt af de mange ændringer eller forsøg herpå. Initiativerne omfattede de helt unge og de lidt ældre, enlige og familier, arbejdstagere og pensionister. Her er et udpluk af de mest omtaltelovændringer, udspil og beslutningsforslag:

DAGPENGE FOR UDLANDSDANSKERE

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger 6. februar 2018. Der var enighed om, at finansiering af de i aftalen opridsede tiltag skulle ske ved begrænsning af adgangen til dagpenge samt ved yderligere stramninger på kontanthjælpsområdet. Med hensyn til dagpenge valgte parterne at indføre et krav på ophold i syv ud af de seneste otte år i Danmark/EU/EØS. På kontant hjælpsområdet skærpede man et eksisterende krav, så der nu skal bevises ophold i ni ud af de seneste 10 år i Danmark/EU/EØS.

Lovforslaget om et nyt opholdskrav i forbindelse med retten til dagpenge blev fremsat dagen efter startskuddet på det nye folketingsår 3.oktober 2018. Forslaget har været gennem førstebehandling i Folketinget 23.oktober 2018 og fik her opbakning fra flertallet af folketingspolitikerne, i hvert fald efter ordførernes udsagn. Kritik og tvivl angående forslagets negative virkning førte til en diskussion om en mulig justering af opholdskravet fra syv ud af de seneste otte års ophold i Danmark til syv ud af de seneste 10 eller 12 år. Ændringsforslag med udgangspunkt i en sådan justering af opholdskravet blev i første omgang afvist af flertallet i beskæftigelsesudvalget. Flertallet i Folketinget, bestående af regeringspartierne samt DF, støttede oprindeligt forslaget som fremsat. Dette har nu ændret sig. Beskæftigelsesministeriet valgte nemlig at ændre forslaget til syv ud af 12 års ophold i Danmark, dog efter at Socialdemokratiet valgte at trække støtten.

Det ser ud til, at det pres på politikerne, som DanesWorldwide var med til at lægge ved bl.a. at skrive til samtlige folketingspolitikere, sende kritiske fortællinger om udlandsdanskere til beskæftigelsesudvalget og sende et kritisk høringssvar, er ved at give resultater. Beskæftigelsesministeriet anerkender nu, at det fx ikke er rimeligt, at børn rammes bagudrettet for deres forældres karriere- eller livsvalg. Samtidig med at man pludselig godtager Socialdemokratiets forslag om at justere opholdskravet til syv ud af 12 års ophold, indfører man i et fornyet udkast en undtagelses-bestemmelse for udlandsdanske børn. Børn, som har boet i Danmark i minimum syv år gennem livet, vil frem til de fylder 18 år ikke være omfattet af opholdskravet. Kritik og øget pres på udvalget og ministeriet har samtidig været med til at udskyde tredjebehandlingen af forslaget. Der skal således stemmes om forslaget i Folketinget 20. december 2018.

SKAT

Regeringen offentliggjorde tidligt i oktober lovprogrammet for 2018/2019. Programmet indeholder forslag, som følger en række politiske aftaler fra foråret og sommeren. Dog ser det ikke ud til, at der blev plads til forslaget om ændrede skatteregler for udlandsdanskere. Det kan umiddelbart tolkes således, at de meget omtalte ændringer i bestemmelserne om, hvor længe udlandsdanskere må opholde sig i Danmark uden fuld skattepligt, alligevel ikke bliver til noget. Vi antager, at forslaget dermed endegyldigt er trukket tilbage; hvilket passer med oplysninger, vi er i besiddelse af.

Danes Worldwide er overordnet tilfreds med, at stramningerne angående antallet af opholdsdage alligevel ikke ser ud til at blive en realitet. Naturligvis støtter vi det princip, at der i skattelovgivningen ikke må være uhensigtsmæssige regler, som gør det muligt at undlade at betale skat i noget land samtidig med at drage nytte af dets ressourcer. Vi mener dog, at der skal være en rimelighed i skattereglerne, og at det er uhensigtsmæssigt at svække båndet til udlandsdanskere. Alt for rigide regler vil hverken gavne Danmark eller den enkelte udlandsdansker.

FAMILIESAMMENFØRING

Et bredt flertal i Folketinget bestående af Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet præsenterede 7. februar 2018 et politiskudspil, som ville erstatte det gamle tilknytningskrav med et såkaldt integrationsegnethedskrav i form af et nyt 6-pointsystem. Udspillet blev til et lovforslag, som blev fremsat 26. april og vedtaget allerede 4. juni 2018 med virkning fra 1.juli 2018.  Baggrunden for lovændringen var den kritik af Danmarks lovgivning inden for familiesammenføring, som bl.a.Danes Worldwide og medierne har fremført siden 2016.

Danes Worldwide er overordnet set tilfredse med de nye regler, der er en forbedring i forhold til den usikkerhed, som tilknytningskravet betød for mange hjemvendte dansk-internationale familier. Den nye lov blev dog ikke modtaget uden kritik. Danes Worldwide påtalte bl.a. fordoblingen af garanti beløbet samt dokumentationsmæssige uhensigtsmæssigheder i pointsystemets underkrav. Selv efter lovændringen er der nogle dansk-internationale familier bosat i udlandet, hvor ægtefællen ikke kan komme med til Danmark. På trods af dette gavnede det nye pointsystem mange udlandsdanske familier, og enkelte positive afgørelser er allerede noteret. Der er samtidig sket et lille fald i reelle sagsbehandlingstider.

INTEGRATIONSVURDERING AF BØRN

Der har i medierne været omtale af en del tragiske sager om udviste børn. Dansk-internationale familiers udenlandske børn fra tidligere forhold bliver sendt ud af Danmark, fordi myndighederne mener, at de ikke kan integrere sig i Danmark. Fælles for sagerne er, at børnene kun har deres udenlandske statsborgerskab og førstfølger med til Danmark 1-2 år efter, at den udenlandske forælder flytter sammen med den danske forælder.

Uhensigtsmæssighederne i lovens konsekvenser fik politikerne fra stort set samtlige partier til at kritisere reglerne og tilgangen til enkelte sager. Kritikken fik udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til at gå ind i sagen og nærmere undersøge vejledningerne bag den pågældendelov.

I skrivende stund holder ministeren dog fast i, at regelsættet er nødvendigt for børns vellykkede integration i Danmark. Som modreaktion stillede Radikale Venstre et beslutningsforslag om afskaffelse af kravet. Forslaget har været gennem førstebehandling i Folketinget 15. november 2018. Her fik forslaget støtte fra Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti, mens regeringspartierne Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviste at støtteforslaget (de åbnede dog for, at en dispensationsordning kunne komme på tale). Mens forslaget blev indstillet til forkastelse af Udlændinge- ogIntegrationsudvalget, blev Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservativ Folkeparti og Liberal Alliance enige om, at nye regler skal til, for at supplere forbedrede vejledninger. Folketinget vedtog således 12. december at indlede ”drøftelser om, hvorvidt der set i lyset af de aktuelle enkeltsager er behov for mindre justeringer”.

PENSION FOR UDLANDSDANSKERE

Regeringen fremsatte 7. februar et lovforslag, som indeholdt en skærpelse af krav for optjening af folkepension og førtidspension. Lovforslaget implementerede dele af aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, som medfører en række ændringer i loven om social pension samt afledte nødvendige ændringer i pensions beskatningsloven. På trods af omfattende kritik fra bl.a. Danes Worldwide blev forslaget vedtaget 26. april 2018.

Med de gamle regler skulle en folkepensionsmodtager haveboet i Danmark i 40 ud af 50 år i alderen 15-65 år. Det vil sige, at vedkommende kunne bo 10 år i udlandet i løbet af disse 50 år og stadig få udbetalt fuld folkepension. Hvis kravet ikke kunne opfyldes, blev en ”brøkpension” udbetalt – det vil sige, at pensionenblev nedsat med en vis procentsats alt efter den tid, modtageren havde boet uden for Danmark. Den nye lov nedsatte de 10 år til 5 år. For at få udbetalt fuld folkepension må en pensionsmodtager fremover kun have boet i udlandet i 5 ud af de ca. 50 erhvervsaktive år. I den nye lov blev der ikke taget hensyn til visse grupper af udlandsdanskere, for hvem det ikke har været muligt at indrette sig efter de nye regler.

TILTRÆKNINGAF UDENLANDSKE TALENTER  

Tidligt i folketingsåret præsenterede regeringen et nyt udspil med i alt 21 forskellige lovinitiativer, der ifølge beskæftigelsesministeriet skulle gøre det lettere og mindre bureaukratisk at ansætte og tiltrække faglært udenlandsk arbejdskraft. Udspillets mange initiativer rettede sig mod udenlandske dimittender samt forskere. Blandt de mest interessante elementer i udspillet var forslagene om en lavere beløbsgrænse for opholdstilladelser på baggrund af beløbsordningen, indførelse af særlige autorisationsopholdstilladelser for en række fagspecifikke persongrupper, lempelser af sanktioner i fast track-ordningen samt afskaffelse af kravet om dansk bankkonto for udbetaling af løn gennem beløbsordningen – et krav, som volder erhvervslivet besvær.

Allerede sidst i oktober kunne det dog konstateres, at regeringens udspil manglede opbakning blandt de øvrige partier. På trods af den umiddelbart manglende opbakning fra de øvrige partier, valgte regeringen alligevel at sende et lovforslag i offentlig høring, som udmønter udspillet. Bemærkningerne til forslaget modtages frem til 7. januar 2019, hvor efterforslaget skal fremsættes i Folketinget.

INDSKRÆNKNING AF BELØBSORDNINGEN

Dansk Folkeparti fremsatte 20. marts 2018 et forslag om at indføre et dokumentationskrav for virksomheder, som ansætter medarbejdere med opholdstilladelser efter beløbsordningen. Virksomhederne skal dokumentere, at det ikke har været muligt at finde kvalificeret arbejdskraft blandt personer, som allerede har lov til at opholde sig i Danmark. Forslaget indeholdt derudover en række justeringer til lønkravet i beløbsordningen.

Forslaget mødte en del kritik i høringssvarene, herunder i høringssvaret fra Danes Worldwide, idet det for mange er uklart, at der er behov for stramninger på området i en tid, hvor virksomhederne mangler udenlandske talenter og erfaringer. Forslaget blev forkastet 4. juni.

SMIDIGERE REGLER FOR BIBESKÆFTIGELSE OG FRIVILLIGT ARBEJDE FOR UDENLANDSKE ARBEJDSTAGERE

Regeringen indså behovet for modernisering af reglerne for arbejdstilladelser for udenlandsk arbejdskraft som følge af stigende globalisering og fremsatte i den forbindelse 7. februar 2018 et lovforslag om lempelser i reglerne. Forslaget var en opfølgning på nogle enkelte sager, herunder sagen om en gæsteforsker, som mistede opholdstilladelsen blot ved at holde et foredrag for Folketingets skatteudvalg. Forslaget blev vedtaget 1. juni 2018efter en del debat og flere ændringer i teksten.

De nye regler åbner for, at fx (gæste)forskere kan tage fagligtrelevante bijobs uden særlige bureaukratiske procedurer og uden risiko forbortfald af deres opholdstilladelser. Desuden muliggør de nye regler, at en udlænding må udføre frivilligt arbejde uden at skulle søge om tilladelse hertil.

EB-UNDERSØGELSE

Uddannelses- og Forksningsministeriet og Undervisningsministeriet offentliggjorde 30. november 2018 resultaterne af en analyse af vilkårene for optagelse på en videregående uddannelse i Danmark foransøgere med en Europæisk Studentereksamen/European Baccalaureate.

Analysen påviste blandt andet, at der er ganske få ansøgere til videregående uddannelser fra EB-systemet. Ministeriet konkluderede samtidig, at der ikke er nævneværdige uligheder i vilkårene for optagelse på videregående uddannelser i Danmark for ansøgere med EB-eksamener sammenlignet med ansøgere med danske adgangsgivende eksamener.

NEDLÆGGELSE AF STATSFORVALTNINGEN

2018 bliver sidste år med Statsforvaltningen i spidsen for sagerom EU-ophold, ansøgninger om EU-familiesammenføring, generhvervelse afstatsborgerskaber samt øvrige erklæringsbaserede ansøgninger. Siden 2017 var det et kendt faktum, at Statsforvaltningen skulle nedlægges og at dets familierelaterede opgaver, fx skilsmissesager eller sager om samvær, skulle overdrages til et nyt Familieretshus. Danes Worldwide er nu blevet bekendt med, at EU-ansøgninger fra april 2019 med overvejende sandsynlighed overgår til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), mens Udlændinge- ogIntegrationsministeriet tager sig af opgaverne vedrørende indfødsret, herunder ansøgninger om generhvervelse af statsborgerskabet.

Der er endnu ikke udarbejdet love eller bekendtgørelser, som formaliserer overdragelsen, men det forventes, at dette vil ske forholdsvissnart. Overdragelsens forløb og konsekvenser (fx i sagsbehandlingstiderne) kendes endnu ikke. Dog vides det, at sagsbehandlingstiden for bl.a. ansøgninger om bevarelse af statsborgerskabetefter 22-års reglen, som i dag behandles af Udlændinge- ogIntegrationsministeriet, tager omkring et år. Det vides desuden ikke, om SIRI overtager Statsforvaltningens eksisterende infrastruktur, således at overdragelsen kun sker i navn. Der vil formentligt ske ændringer i indgivelsesprocedurer i forbindelse med ansøgninger om EU-ophold samtansøgninger om generhvervelse af dansk indfødsret.  

ANDRE LOVINITIATIVER

Andre nævneværdige begivenheder i 2018 omfatter et forslag, som regeringen fremsatte 3 oktober. Det drejer sig om udvidelse af stemmeretten for borgere, der har dansk indfødsret og er under værgemål. Forslaget fik opbakning fra samtlige partier og bliver stemt igennem d. 20 december, altså samme dag som forslaget om et nyt opholdskrav for retten til dagpenge.

Folketingsåret bød på en række andre mindre eller mere væsentlige lovændringer og initiativer, som kan/vil påvirke danske statsborgere i udlandet på forskellige måder. Med deres mange konsekvenser for udlandsdanskereer det måske på tide at spørge, om tiden nu er inde til en udvidelse af stemmeretten for udlandsdanskere.


Har du spørgsmål til lovinitiativer, der berører udlandsdanskere?