Bevarelse af statsborgerskab: opdaterede sagsbehandlingstider

Udlændinge- og Integrationsministeriet opdaterede fornyligt vejledningen til hvordan man bevarer det danske statsborgerskab, inden man fylder 22, hvis man er født i udlandet. Som noget nyt, angiver ministeriet nu en væsentligt lavere sagsbehandlingstid end hidtil.

pas, sagsbehandlingstid, bevarelse af statsborgerskab

Om bevarelse af dansk indfødsret:

Hvis dine børn er født uden for Danmark og har tilbragt stort set hele deres liv uden for Danmark, mister de som udgangspunkt deres danske statsborgerskab, når de fylder 22 år, med mindre de derved bliver statsløse.

Dette kan afværges helt automatisk, uden at man behøver at søge om noget, ved, at dine børn bosætter sig i Danmark og tilbringer ca. 1 år, inden de fylder 22. Det kan eksempelvis være mellem d. 20. og 21. år og det er i så fald vigtigt, at deres ophold i løbet af disse 12 måneder bliver registreret i CPR. Officielt kan børnene bevare deres danske statsborgerskab helt automatisk, hvis de opholder sig i Danmark i 12 måneder sammenlagt gennem livet, hvor 3 af de 12 måneder er på hinanden følgende måneder, eller hvis de opholder sig i Danmark 12 sammenlagt gennem livet og derudover 3 på hinanden følgende måneder.

Hvis ens ophold har været spredt over en længere periode og varede enkelte uger eller måneder, uden CPR-registrering i en kommune, er der ingen myndigheder, som kan se det. Sådanne ophold registreres ingen steder, og man er nødt til at sikre dokumentation for sine ophold.

Hvad hvis vi ikke opfylder kravene?

Dansk statsborgerskab kan dog ligeledes bevares ved en ansøgning, hvis IKKE man opfylder ovenfor beskrevne krav til AUTOMATISK bevarelse.

Det er muligt at bevare sit danske statsborgerskab, selv hvis man ikke helt opfylder bopæls- og opholdskravet, og selv hvis man er født med flere statsborgerskaber. I så fald skal man sende en ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret, inden man fylder 22 år men så tæt på det fyldte 22 år som muligt.

Dobbelt statsborgerskab

Har ansøgeren flere statsborgerskaber, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan vedkommende fik sit ikke-danske statsborgerskab. Hvis ansøgeren fx har fået et andet statsborgerskab via en særskilt selvstændigt ansøgning, indgivet på vedkommendes vegne af forældrene før 2015, er der en stor sandsynlighed for, at ansøgeren mistede sit danske statsborgerskab, før de fyldte 22. Hvis de har fået et medfødt statsborgerskab, fx fordi den ene forældre er statsborger i USA, og ansøgeren er født i USA, er det en god ide at få fremskaffet dokumenter, som viser, at man har fået statsborgerskabet fra fødslen – at man ”ikke kunne gøre for det”. Vedhæfter man ikke sådan dokumentation til ansøgningen, men samtidig angiver, at man har et andet statsborgerskab i ansøgningsskemaet, eller angiver, at forældrene søgte om et andet statsborgerskab før 2015 og før ansøgeren fyldte 18, vil man opleve en længere brevudveksling med ministeriets sagsbehandler, som vil kræve dokumentation for, hvordan man så har fået statsborgerskab i et andet land end Danmark.

Hvornår skal man søge? Opdaterede sagsbehandlingstider

Med udgangspunkt i de nuværende sagsbehandlingstider skal en bevarelsesansøgning helst sendes, når ansøgeren er fyldt 21 år. I deres seneste vejledning fra d. 7/2-2019 oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at deres sagsbehandlingstid er helt nede på 8 – 10 måneder (fra ca. 12). I vejledningen angiver ministeriet, at ansøgninger, som sendes før det fyldte 21 år, vil blive anset som ansøgninger om BEVIS for dansk statsborgerskab og ikke BEVARELSE. Dette betyder, at man så skal søge igen, når man bliver lidt ældre. Ender man i sådan en situation, er det vigtigt, at man gemmer dokumentation fra den første ansøgning, for den kan genbruges.

Der er ellers ikke noget juridisk forkert eller farligt i at sende en bevarelsesansøgning fx ugen eller måneden før, man fylder 22. Det er dog vigtigt, at ansøgningen er modtaget før det fyldte 22. år, idet at ministeriet ellers ikke kan behandle den, hvis den bliver modtaget efter det fyldte 22. år.

Det er vigtigt at huske, at i bevarelsesansøgninger og ansøgninger om bevis for dansk statsborgerskab anvender man det samme skema, og indgivelsen foregår ca. på samme måde. Hvis man indsender skemaet for tidligt, vil ministeriet betragte ansøgningen som en ansøgning om et bevis for dansk indfødsret. Man vil derfor være tvunget til at søge igen, når man er kommet tættere på det 22. år. 

Et bevis for dansk statsborgerskab er et diplom-lignende dokument, som på ingen måde i sig selv garanterer, at man bevarer sit statsborgerskab efter det fyldte 22. år. Omvendt, sender man ansøgningen døgnet efter man fylder 22, vil man med overvejende sandsynlighed ikke kunne bevare sit statsborgerskab.

Det anbefales, at personer, der er født i udlandet, og som har bopæl i udlandet på deres 22 års fødselsdag, men som opfylder krav til automatisk bevarelse af dansk statsborgerskab, under alle omstændigheder indgiver ansøgning om bevarelse, således at Udlændinge- og Integrationsministeriet formelt kan fastslå, om den pågældende har bevaret den danske indfødsret og i givet fald udfærdige bevis herfor.

Fornyelse af pas

Det man skal være opmærksom på, når man indgiver en bevarelsesansøgning fx en uge før, man fylder 22, er udløbsdatoen i ens pas. Bor man i udlandet, og udløber ens pas lige, når man fylder 22, vil ambassaden i mange tilfælde nægte at udstede et nyt pas, før man får et svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. I sådanne tilfælde kan det ofte betale sig at forny sit pas, mens man er fx på et kort ferieophold i Danmark. Passet kan fornyes på et hvilket som helst borgerservicecenter i Danmark, uden at man behøver at være tilmeldt folkeregisteret.

Øvrige krav og dokumentation til bevarelse af statsborgerskab

Der er som sådan ingen strenge krav, som skal opfyldes, men ansøgningerne vurderes ud fra et konkret og individuelt skøn. Udgangspunktet er, at der skal være en vis tilknytning til Danmark. Tilknytningen påvises bedst via ophold med dokumentation fra fx CPR. Disse oplysninger kan tilgås online ved hjælp af NemID. Tilknytningen kan ellers oftest påvises gennem dokumenterede familiebesøg, ferieophold, sprogkundskaber og lign. De løse ophold og besøg kan dokumenteres ved hjælp af familiefotos, skriftlige beretninger fra venner, familie, lærer osv.

Har man gemt på flybilletter eller boardingpas er dette ligeledes fint. Der er ikke en facitliste over, hvad der er godt og hvad der er mindre godt som dokumentation for tilknytning. I praksis gives der, som udgangspunkt, forholdsvis sjældent afslag, hvis man har tilbragt mindst 90+ dokumenterbare dage i Danmark gennem livet og fx kan dansk, og på anden vis kan vise en vis tilknytning til det danske. Det er dog vigtigt at huske, at antallet af dage tilbragt i Danmark er oftest vigtigere end fx danske sprogkurser eller dansk familieopdragelse. Det er derfor vigtigt at være omhyggelig med at indsamle dokumentation for ens ophold i Danmark.

Referencer

I ansøgningsskemaet er det muligt at angive referencer, som kan bekræfte ens ophold i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet ringer og skriver til de referencer, man opgiver i skemaet. Det er derfor vigtigt, at personen er klar over, at vedkommende kan blive kontaktet, og at man taler med de personer, man anfører som referencer INDEN, at man sender ansøgningen. Dette bør man dog blive opmærksom på i forbindelse med gennemgangen af selve skemaet, da det kræves, at referencerne udfylder en del af skemaet. Det er underordnet, hvem disse personer er. Det kan være naboer, familie, venner, undervisere, arbejdsgivere etc.

Du kan læse mere om bevarelse af dansk indfødsret her: http://uim.dk/arbejdsomrader/statsborgerskab/danske-statsborgere/bevarelse-af-dansk-statsborgerskab.

Her er et direkte link til ansøgningsskemaet: http://uim.dk/filer/Statsborgerskab/Ansoegning-om-bevis-for-eller-bevarelse-af-dansk-statsborgerskab-med-bilag.pdf.

Du kan desuden læse mere om sagsbehandlingstider, bevarelse af statsborgerskab og dobbelt statsborgerskab her.


Vil du vide mere om sagsbehandlingstider og bevarelse af statsborgerskab?