Opdateret d. 4 april 2019
BREXIT-loven
Første dag i april stemte det britiske parlament atter imod samtlige Brexit-forslag og skubbede derved Storbritannien tættere på en aftaleløs skilsmisse med EU. Mens en Brexit uden nogen aftaler indebærer en del uvished for mange danskere i UK, har man fra Danmarks side sikret sig mod de værste følger af no-deal scenariet ved at vedtage en lov (Brexit-loven), som afværger de værste følger af Brexit for bl.a. danskere bosiddende i UK eller danskere gift med en brite.
Brexit-loven blev vedtaget d. 19 marts og viderefører i princippet en lang række EU-baserede rettigheder for både danske og britiske borgere. For manges vedkommende vil det næsten føles, som om Brexit aldrig skete netop på grund af denne lov. Loven sikrer således, at EU-rettigheder, som fx retten til at tage sin tredjelandsægtefælle med til Danmark efter ophold i UK, fortsætter efter Brexit. Ligeledes sikres briternes EU- arbejds- og opholdsrettigheder i Danmark.
Hvem er omfattet af loven?
Den væsentligste forudsætning for at blive omfattet af Brexit-loven er, at den bagvedliggende EU-baserede ret enten blev opnået eller aktiveret inden Brexit. Er man fx en dansk statsborger i UK og bliver gift med en tredjelandsborger før Brexit, vil det fortsat være muligt at flytte tilbage til Danmark fra UK under paraplyen af EU’s fri bevægelighedsregler. Hvis man som dansker bliver gift med en brite eller en tredjelandsborger, som bor fast i Storbritannien efter Brexit, og vil man have ægtefællen med til Danmark, vil man falde under de danske nationale regler for familiesammenføring.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside kan man læse mere om Brexit-lovens virkning på de forskellige arbejds- og opholdsrettigheder.
Sikring af rettigheder
Brexit-loven sikrer desuden den fortsatte ret til en lang række af sociale ydelser som fx retten til dagpenge. Forudsætningen er fortsat den, at man bor i Storbritannien senest på udtrædelsesdagen. Er man dansk statsborger bosat i UK senest på dagen, når UK træder ud af EU, vil éns ophold i Storbritannien fortsat blive betragtet som ophold i EU i forhold til optjening af retten til en lang række sociale ydelser som fx dagpenge eller folkepensionen. Det vil således fortsat være muligt at modtage den danske pension, mens man er bosat i Storbritannien. Enkelte specifikke ydelser vil man dog ikke kunne tage med til UK. Flytter man desuden først til Storbritannien efter Brexit, vil det svare til flytning til et tredjeland, forudsat det ender med en no-deal -udtræden.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan man læse mere om den ydelsesrelaterede del af Brexit-loven.
Danes Worldwides BREXIT-rundspørge og foretræde i Folketinget
Siden 2016 har Danes Worldwide modtaget en række henvendelser fra medlemmer bosat i Storbritannien vedr. Brexit. Danes Worldwide deltog i den forbindelse i et møde i Folketingets Brexit-følgegruppe, der består af medlemmer fra Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn. Inden mødet gennemførte Danes Worldwide en rundspørge for at få indblik i de væsentligste bekymringer hos udlandsdanskere i forbindelse med Brexit. På mødet talte foreningens generalsekretær Anne Marie Dalgaard bl.a. om disse bekymringer.
Omkring 50.000 danske borgere er bosat i Storbritannien. En del af dem er ikke registreret i den britiske pendant til folkeregisteret, fordi de fx er ved at tage et semester på et universitet i England. Følgende er et redigeret uddrag af de konkrete spørgsmål, Danes Worldwide (med få dages frist) har modtaget fra 74 danske statsborgere bosat i Storbritannien. Disse spørgsmål havde vi med til mødet.
- Vil man fortsat kunne bo og arbejde i Storbritannien som dansk statsborger, eller skal man søge om ny opholdstilladelse?
- Hvordan påvirker Brexit fx det nye optjeningskrav for retten til dagpenge?
- Vil Danmark sikre en særlig opholdsmulighed for britiske ægtefæller til danske statsborgere, hvis familien flytter til Danmark?
- Kan man som dansker i Storbritannien bevare sin britiske/danske bankkonto?
- Kan man efter Brexit fortsat søge om EU-familiesammenføring med sin ikke-EU partner, hvis man flytter til Danmark direkte fra Storbritannien?
- Kan danske borgere fortsat stemme til lokalvalg i Storbritannien efter Brexit?
Danskernes største bekymringer
Den største bekymring blandt respondenterne er deres mulighed for at opnå en arbejds- og opholdstilladelse i Storbritannien efter Brexit. Som svar på disse bekymringer indførte UK den såkaldte ”settled status”-registrering. Registreringsmuligheden viderefører i store træk samme opholds- og arbejdsret, man havde under EU. Her kan man læse og søge om ”settled status”.
Den næststørste bekymring blandt respondenterne vedrører deres rettigheder til social sikring. Begrebet dækker bredt og omfatter bl.a. retten til offentlig sygesikring, diverse familierettigheder (fx børnepasning), ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, pensionsrettigheder osv. Bekymringen her er hovedsagligt Brexits effekt på diverse optjeningskrav, som enten er blevet indført eller strammet i løbet af 2018. Særligt optjeningskravet for retten til dagpenge bliver specifikt nævnt af flere respondenter i spørgeskemaets kommentarfelt. Brexit-loven afværger nogle af de værste følger af en aftaleløs Brexit i forhold til de sociale rettigheder. Hos Danes Worldwide er vi glade for, at man ikke glemte sine danske medborgere i UK, da man lavede loven.
Ligeledes er vi glade for, at Brexit-loven i store træk viderefører EU-opholdsbekendtgørelsen, så britiske ægtefæller til danske borgere kan flytte til Danmark, hvis de ønsker det, under samme betingelser som før Brexit.
Mens der fortsat er en del uvished om en række emner, som relaterer sig til Brexit, sikrer den danske Brexit-lov, at de væsentligste bekymringer ser ud til at blive adresseret – i hvert fald i Danmark.