Begynderdansk 2

Begynderdansk 2 er et kursus på 2×10 uger. Det er på CEFR-niveau A2 og ligger i naturlig forlængelse af kurset Begynderdansk (CEFR-niveau A1).

Hvem kan deltage?

Begynderdansk 2 er designet til voksne, unge og børn fra 10-11 år. Vi anbefaler, at de yngste deltagere på kurset har en voksen, der kan hjælpe undervejs.

Begynderdansk 2 ligger i naturlig forlængelse af kurset Begynderdansk (CEFR-niveau A1). Hvis man kan lidt dansk svarende til A1-niveau, kan man godt deltage på Begynderdansk 2 uden at have gået på Begynderdansk først.

Hvis man allerede forstår en lille smule dansk, men f.eks. aldrig har lært dansk grammatik, eller hvis man ikke er vant til at tale og skrive dansk, så kan det også være en god idé at vælge dette kursus.

Begynderdansk 2 er meget velegnet for personer, der har brug for stor fleksibilitet. Hver uge i kursusperioden er der et nyt sæt opgaver, som deltagerne kan arbejde med, når det passer ind i deres uge.

Alle instruktioner til opgaverne er på engelsk og dansk.

Som deltager skal man regne med at bruge cirka 2 timer om ugen i gennemsnit på kurset. Dette kan dog variere og afhænger meget af alder, ambitionsniveau, modersmål og erfaringer med at lære sprog.

Det vil være en fordel for alle deltagere, hvis de har mulighed for at træne mundtlig dansk f.eks. med et familiemedlem eller en kollega, mens de er i gang med at tage kurset.

Kursets indhold

På Begynderdansk 2 bruger vi tid på at træne og konsolidere det dansk, som deltagerne allerede kan. Samtidig bygger vi stille og roligt ovenpå. Dette giver et solidt sprogligt fundament at arbejde videre ud fra.

I løbet af de første 10 uger lærer deltagerne f.eks. ord og sætninger om familie, humør og følelser, udseende og personlighed, sundhed og sygdom mv. De lærer også:

  • Strategier til at klare kommunikationsproblemer og får ideer til, hvordan man kan deltage i samtalen i frokostpausen på dansk
  • at ringe og bestille tid f.eks. hos tandlægen, reservere et bord på en restaurant eller et værelse på et hotel
  • at tale om, hvad man synes om at lære sprog og om at lære generelt – hvad er svært, hvad er let

I løbet af de næste 10 uger af kurset lærer deltagerne f.eks. ord om uddannelse og fremtidsdrømme, natur og klima, musik og film, madlavning og opskrifter samt ferier og rejser. De lærer også:

  • at fortælle om rejser, ture og oplevelser i fortid og fremtid
  • at fortælle om geografi og klima i eget land og sammenligne med andre lande
  • at udtrykke sig om, hvilke film og hvilken musik de godt/ikke kan lide
  • at fortælle deres egen livshistorie og få andre til at fortælle deres

Hos Danes Worldwide er vi meget opmærksomme på, at sprog og kultur hænger tæt sammen. Derfor indeholder hver uges undervisningsmateriale en ny kulturopgave. I uge 1-5 bliver deltagerne præsenteret for danske kulturpersonligheder lige fra forfattere til musikere og kunstnere. I uge 6-10 er der fokus på danske sange. I uge 11- 15 stiller vi skarpt på dansk litteratur – både for børn og voksne, og i uge 16-20 skal deltagerne lære noget om danske film.

Hvor meget dansk kan man typisk, når man har fulgt et kursus på A2-niveau?

Når man har deltaget aktivt på A2-niveau og fuldført kurset, skal man normalt kunne følgende:

  • forstå simple instruktioner og spørgsmål og fungere i nemme dialoger om dagligdags emner, f.eks. på hotel, restaurant, arbejde og i private sammenhænge.
  • forstå de væsentligste informationer i almindeligt men langsomt talt sprog.
  • udtrykke sig på et elementært sprog i hverdagssituationer, give enkle instruktioner og deltage aktivt i en simpel samtale om almindelige, dagligdags emner.
  • udtrykke forskellen mellem nutidige, fortidige og fremtidige hændelser.
  • læse og forstå korte, nemmere tekster i deres helhed samt finde specifikke informationer i mere avancerede autentiske tekster.
  • læse og forstå almindelige formulareer, spisekort, oversigt, brochurer m.m.

Hvordan foregår undervisningen på Begynderdansk 2?

Begynderdansk 2 er et asynkront onlinekursus. Det betyder, at deltagerne logger sig på undervisningsportalen, når de vil, og arbejder selvstændigt med opgaverne.

Hver mandag i kursusperioden åbner der et nyt sæt onlineopgaver. Der vil være ordforråd, introduktion til nye sætninger, lyt og gentag, lyt og forstå, små film, forklaringer på grammatik samt en hel del træningsopgaver. Hver uges opgavesæt afsluttes med en quiz, hvor man kan teste sig selv.

Hver uge vil der være en blog, hvor eleverne kan skrive på dansk. Der vil også være én ugentlig afleveringsopgave – mundtlig eller skriftlig. Som deltager på kurset får man personlig feedback på afleveringsopgaven af vores sproglærere.

Begynderdansk 2 inddrager alle aspekter af sproget, så man kommer til at lytte, læse, skrive og tale dansk.

Hvornår er der kursusstart?

Begynderdansk 2 har i skoleåret i 2021/22 holdstart på disse datoer:

  • mandag den 6. september 2021
  • mandag den 15. november 2021
  • mandag den 31. januar 2022
  • mandag den 11. april 2022

Hvor lang tid varer Begynderdansk 2?

Begynderdansk 2 består af to forløb. Hvert forløb varer 10 uger (10 moduler). Der starter nye hold på begge forløb hver 10. uge. Holdene starter på de ovennævnte datoer.
Forløb 1: Modul 1-10
Forløb 2: Modul 11-20

Niveau

De to forløb på Begynderdansk 2 svarer i indhold til A2 inden for den europæiske referenceramme for sprog, CEFR (Common European Framework of Reference for languages).

Certifikat

Når man har deltaget i begge forløb, får man et deltagerbevis. Beviset attesterer, at man har deltaget i et danskkursus på A2-niveau hos Danes Worldwide.

Hvad koster det?

MedlemIkke-medlem
Begynderdansk 2 (Enkelt periode)DKK 1.795 Ikke muligt
Begynderdansk 2 (Hele forløbet)DKK 3.395DKK 4.130

Hvordan tilmelder jeg mig Begynderdansk 2?

Bemærk, at vi har kursusstart 4 gange om året. Det gør det muligt for dig at begynde på kurset, når det passer ind i din kalender.

Handelsbetingelser

Tilmelding er bindende efter undervisningens begyndelse. Ved afmelding før undervisningens start påregnes et administrationsgebyr på DKK 500 pr. elev.

Deltagerne har adgang til kurset fra kursusstart og i den periode kurset varer + 1 måned.

Vi garanterer, at opgaver afleveret til deadline får personlig feedback.

Spørgsmål om Begynderdansk 2?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Lene Bønding Ditlevsen, på +45 3529 4125 eller lene@danes.dk.