Skoledansk 0.-9. klasse

Næste periodestart: 8. april 2024

skoledansk-online-danskundervisning-folkeskole

En investering i fremtiden

Skoledansk henvender sig til danske børn og unge i alderen 6-17 år, som enten er bosat i udlandet eller modtager undervisning på en international skole i Danmark. Vi har elever, som er tosprogede, fordi kun den ene forælder er dansk, og vi har elever, som fortsat taler dansk hjemme, fordi hele familien er rejst ud sammen.

Til daglig går eleverne i lokale eller internationale skoler, hvor sproget er engelsk eller et andet sprog end dansk, og de kan derfor have vanskeligheder med et fagligt dansk sprog, som man bruger i skolesammenhæng til fx at analysere og fortolke ud fra danske termer.

studere

Hvordan foregår undervisningen?

Eleverne fra 0.-9. klassetrin løser deres opgaver på vores online undervisningsportal, hvor vores lærere giver personlig feedback til hver enkelt elev. 

Hver mandag i 40 uger åbner der nye opgaver, som vores elever laver, når det passer ind i deres hverdag.
studere

Tidsforbrug?

Man skal beregne 1½ til 2½ timers arbejde om ugen, alt efter klassetrin og danskkundskaber. 

De ældste elever kan dog i perioder forvente et ugentligt tidsforbrug op til tre timer.

Hvilket klassetrin skal jeg vælge?

På skoledansk arbejder vi med dansk ligesom i folkeskolen, så alle tekster og materialer er på dansk. Der er ingen engelske oversættelser eller undertekster, så dit barn skal have et nogenlunde alderssvarende mundtligt og skriftligt dansk for at få det fulde udbytte af undervisningen.

Alle elever bliver tilbudt en online elevtest, som vi bruger til at anbefale et passende klassetrin.

Undervisningsfilm om Danmark

Hvert skoleår producerer vi en række film til brug i vores undervisning. I filmene præsenterer vores lærere forskellige aspekter af dansk kultur i bred forstand. Det kan fx være H.C. Andersen, cykelkultur, vikingerne eller hjemløshed.

Mange af vores elever ser filmene sammen med hele familien, og på den måde får man sammen sat det danske i fokus i hverdagen.

Se Danes-filmene her

“Vi er dybt imponerede over jeres undervisningstilbud. Det faglige niveau er virkelig højt, feedback på afleveringer er altid kvalificeret og brugbar, og den digitale undervisningsform fungerer helt fantastisk godt. Derudover er det virkelig fedt, at man altid får super hurtigt svar, når man kontakter lærer eller undervisningsledelse med spørgsmål eller lignende.

Vi er SÅ taknemmelige over alt det, vores datter har lært via jeres danskundervisning. Og sikken luksus det har været at kunne tage på eventyr i udlandet og samtidig få danskundervist sin datter på en let og fleksibel måde og på et fagligt niveau, der gør det muligt for hende at kunne følge danskundervisningen på et dansk gymnasium på lige fod med hendes medstuderende.

Kæmpe tak til – og hurra hurra for – Danes Worldwide!”

Gitte, hjemvendt fra New York. Mor til Anna-Ida, 15 år

Hvad koster Skoledansk?


MedlemmerIkke-medlemmer
En periode (10 uger)DKK 2.500N/A
En periode (10 uger), 9. klasseDKK 2.700N/A
Priser for skoleåret 2023/2024

Hvornår kan man starte på Skoledansk?

Selvom skoleåret er begyndt, kan man sagtens starte i klassen i løbet af året.

Skoleåret kører fra september til juni, og er inddelt i fire perioder á hver 10 ugers undervisning. Du kan tilmelde dit barn ved skolestart i september eller ved periodestart i løbet af året.

Er vi mere end tre uger inde i den aktuelle periode, kan man først deltage i undervisningen i den efterfølgende periode.

PeriodeDato
Første periode, 10 ugerMandag d. 4. september 2023
Anden periode, 10 ugerMandag d. 13. november 2023
Tredje periode, 10 ugerMandag d. 29. januar 2024
Fjerde periode, 10 ugerMandag d. 8. april 2024
Der er indlagt juleferie i uge 52

Sommerskolen - tre børn der leger

Alt er inkluderet i prisen:

– Særligt udviklet onlineundervisning af uddannede og erfarne dansklærere
– Individuel feedback på alle afleverede opgaver af en fast lærer hver uge
– Opfølgning i det tilfælde, at eleven ikke får afleveret sine opgaver
– Mulighed for personlig kontakt og forældresamarbejde
– Adgang til undervisningsportalen og alle materialer
– Gratis adgang til romaner (e-bøger)
– Fire årlige ”Danesfilm” – særlige undervisningsfilm, som handler om forskellige emner inden for dansk kultur, natur og historie.
– Årlige læse- og staveprøver
– Kursusbevis på dansk
– Uddannet læsevejleder og adgang til NOTA for elever med dysleksi og andre diagnosticerede læsehandicap

Mød Sara

Sara Jyde Nielsen er elev på Skoledansk hos Danes Worldwide. I videoen deler hun sine erfaringer med, hvordan det er at lære dansk online, mens man bor i udlandet.

Her kan du møde vores lærere

Lærerteamet hos Danes Worldwide

På Danes Worldwides kontor i hjertet af København sidder vores uddannede og erfarne lærere, som underviser eleverne på Skoledansk. De udvikler undervisningsmaterialer, der følger folkeskolens Fælles Mål, retter opgaver og er i løbende kontakt med elever og forældre via telefon og mail.

Ud over det uddannede lærerteam har vi en række studentermedhjælpere tilknyttet de forskellige klassetrin. De er alle under uddannelse inden for danskfaget og hjælper med at rette elevernes opgaver.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til undervisningen.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål