Opholdet er en enestående mulighed for at styrke kendskabet til Danmark og det danske sprog samt danne netværk med andre familier med samme baggrund, samtidig med at nærvær og det danske sprog er i fokus.

Familie-Sommerskolen er noget for jer, hvis…

  •  jeres barn eller barnebarn til daglig bor i udlandet, men er dansk eller har danske rødder
  • I sætter pris på en ferieform, hvor varieret og spændende danskundervisning er i højsædet
  • I prioriterer nærvær i familien højt
  • I ønsker at møde andre familier med tilknytning til Danmark, som også bor uden for landets grænser.

Ni dage med spændende undervisning og aktiviteter for børn og voksne

Fra 13. til 21. juli 2019 afholder Danes Worldwide Familie-Sommerskolen på Hellebjerg Idrætsefterskole, som ligger naturskønt med udsigt over Lillebælt og den smukke havneby, Juelsminde. Familie-Sommerskolen er for udlandsdanske børn i alderen 10-13 år i følgeskab med minimum én voksen, fx en forælder, bedsteforælder eller et andet nært familiemedlem.

I løbet af Familie-Sommerskolen har børnene minimum 35 lektioner danskundervisning, mens de voksne har mulighed for at deltage i danskundervisning for voksne eller i forskellige aktiviteter for dansktalende voksne som fx aktuelle oplæg, MTB-løb og yoga.

Efter undervisning er det hver dag muligt at deltage i fællesaktiviteter, ekskursioner og andre tilbud for hele familien. Formålet med aktiviteterne er at give familierne fælles oplevelser, hvor kendskabet til dansk sprog og kultur styrkes. I lokalområdet udbydes der desuden forskellige aktiviteter som fx golf og sejlsport, der kan tilkøbes.

Danskundervisning

Børnene tilbydes danskundervisning på et af tre niveauer: begynderdansk, basisdansk eller skoledansk*. Mens de voksne tilbydes undervisning på niveauerne A1-B2. Vores undervisere er uddannede og erfarne lærere, som tilbyder kreativ og differentieret undervisning.

På Familie-Sommerskolen 10-13 år er undervisningen delt op i to blokke. I formiddagsundervisningen har lærerne fokus på at udvikle elevernes sproglige færdigheder og kompetencer ud fra den enkelte elevs niveau. I eftermiddagsblokken inddrages tværfagligt arbejde, som er en integreret del af det danske skolesystem og skaber mulighed for fordybelse, samarbejde og formidling.

* Begynderdansk er for elever, der gerne vil lære dansk for første gang, eller som har et meget begrænset kendskab til det danske sprog.
Basisdansk er for elever, der har et basiskendskab til det danske sprog, og som ønsker at videreudvikle deres mundtlige, skriftlige og grammatiske kompetencer samt øge deres ordforråd.
Skoledansk er for elever, der ønsker at tale og skrive dansk på samme niveau som jævnaldrende børn i Danmark.

Lejrskole

I Danmark er der stor tradition for at tage på lejrskole med sin klasse. På Familie-Sommerskolen skal børnene også have denne oplevelse. Derfor skal eleverne sammen med deres danskundervisere og aktivitetslærere tilbringe en nat væk fra skolen og deres medfølgende voksne. Eleverne skal opleve natur, fællesskab og det sammenhold, lejrskoleoplevelsen vil give.

Program

(Klik på billedet for at gøre det større)

Hvad koster Familie-Sommerskolen 10-13 år?

Type Familie-SommerskolePriser
Familie-Sommerskolen 10-13 år, barnDKK 7.650 (medlemmer)/DKK 9.650 (ikke medlemmer)
Familie-Sommerskolen, voksenDKK 9.650 (medlemmer)/DKK 11.650 (ikke medlemmer)
Familie-Sommerskolen, voksen med danskundervisningDKK 10.650 (medlemmer)/DKK 12.650 (ikke medlemmer)

Hvordan tilmelder jeg mig?

Spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte koordinator Solveig Engberg på solveig@danes.dk eller +45 3529 4128, hvis I har yderligere spørgsmål.