Konfirmation på Sommerskolen

De 13-15-årige har mulighed for at få konfirmationsundervisning og blive konfirmeret på Sommerskolen.

Lizette Harritsø
Ansvarlig for konfirmationsholdet
lizette(a)danes.dk

Har du spørgsmål vedrørende konfirmation på Sommerskolen, er du velkommen til at kontakte Lizette, som er ansvarlig koordinator.

Konfirmation for udlandsdanskere

De 13-15-årige har mulighed for at få konfirmationsundervisning og blive konfirmeret på Sommerskolen. Forløbet omfatter minimum 75 lektioners* undervisning og ekskursioner til kirker – både i Jylland, på Fyn og Sjælland. Eleverne skal desuden deltage i gudstjenester, for at få indblik i folkekirkens traditioner og ritualer.

Betingelser for at deltage

Elever, der ønsker at deltage i konfirmationsforberedelsen, skal have et danskniveau svarende til 'skoledansk'. Derudover er den kristne dåb nødvendig for at kunne blive konfirmeret. Er man ikke døbt, er der mulighed for dåb i løbet af Sommerskoleforløbet.

Forløbet er forbeholdt elever på Sommerskolen, der til daglig bor i udlandet, og som ikke i deres hverdag har adgang til dansk kirke.


Hør om konfirmation på Sommerskolen




Forberedelse og afsluttende konfirmation

Der er tilknyttet en præst, der vil stå for konfirmationsforberedelsen og selve konfirmationen, som finder sted fredag den 27. juli kl. 10.30 i Brahetrolleborg Kirke. Selve undervisningen foregår som udgangspunkt på Bernstorffsminde Efterskole, hvor eleverne på 13-15 år er tilknyttet.

Hvis man vælger konfirmationsholdet, indgår man ikke samtidig på et danskhold som de øvrige elever på Sommerskolen, men konfirmanderne vil - som de øvrige elever på skolen - møde de andre elever i forbindelse med måltider, morgen- og aftensamlinger, aktiviteter om eftermiddagen og aftenen, samt på turen til København. Desuden bor konfirmanderne blandet med de øvrige elever på skolen. De har med andre ord ikke en særlig elevgang.

 

* Iflg. Kirkeministeriet omfatter forberedelsen til konfirmationen mindst 48 og så vidt muligt 56 lektioner/timer. Med andre ord lever Sommerskolen med sine 75 lektioners undervisning fuldt op til dette krav.

Back to Top

Til top

Kontakt

Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2. sal
DK-1150 København K

danes(a)danes.dk
Tlf +45 3332 0913    

 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev