Det danske CV

Hvad enten du drømmer om en tilværelse som udlandsdansker, eller står over for en hjemkomst til Danmark efter adskillige år ude, skal CV’et tilpasses din nye situation. CV’er er, som så meget andet, kulturelt betinget, og det er bestemt ikke lige gyldigt, hvor i verden det skal fremvises. CV’er bygges op på forskellige måder afhængig…

lær at lave et dansk CV hos danes worldwide

Hvad enten du drømmer om en tilværelse som udlandsdansker, eller står over for en hjemkomst til Danmark efter adskillige år ude, skal CV’et tilpasses din nye situation.

CV’er er, som så meget andet, kulturelt betinget, og det er bestemt ikke lige gyldigt, hvor i verden det skal fremvises.

CV’er bygges op på forskellige måder afhængig af ikke kun land, men også branche, sprog mv., så det er vigtigt at forholde sig til sin egen individuelle situation. 

Vi giver her tips, tricks og gode råd til to forskellige situationer:

  • Den kommende udlandsdansker: dig, der søger job i udlandet. Muligvis for første gang nogensinde.
  • Den hjemvendende udlandsdansker: dig, der søger job i Danmark. Du har sikkert haft mange spændende år ude, men nu skal snuden vendes hjem mod det danske arbejdsmarked.

Billedet

Billedet er en af de største forskelle, hvor du skal holde nøje øje med, hvad kutyme er i dit ønskede arbejdsland. I USA og England ønsker man fx ikke billede på et CV, hvorimod resten af Europa anskuer det som et ’musthave’. Det er altså vigtigt at fokusere på, hvor du er på vej hen. Du kan her læse mere om de enkelte landes retningsliner.

Søger du job i udlandet: her er det vigtigt at undersøge, hvad der forventes i dit ønskede arbejdsland. I lande, hvor man ikke ønsker billede på CV’er, kan du risikere at blive soteret fra pga. billedets tilstedeværelse, da de har strikse anti-diskriminationsregler der dikterer, at de ikke må kunne vælge kandidater til og fra grundet udseende, hudfarve, nationalitet mv.

Søger du job i Danmark: På det danske CV skal billede som regel på. Og her er der tale om et stilrent, professionelt billede af hoved og evt. skuldre. Feriebilleder, billeder i festtøj mv. hører ikke til her. Heller ikke billeder, hvor andre end den jobsøgende optræder.

Personlige oplysninger

Hvor meget skal man ”afsløre” om sig selv? Alder? Køn? Civilstatus? I artiklen ‘What to include in a CV’ gennemgås de forskellige kutymer afhængig af verdensdel.

Søger du job i udlandet: i tråd med billedet er der mange lande, der ikke tillader diskrimination grundet alder, adresse mv. I disse tilfælde bør man undlade de standardoplysninger, der ofte står i et dansk CV.

Søger du job i Danmark: Civilstatus mv. forventes, men er ikke påkrævet. Modsat andre lande hvor det til tider er decideret forbudt at skrive alder, køn, etnicitet, civilstatus mv., forventes det danske CV at indeholde et minimum af personlige oplysninger.

Design

Her er retningslinjerne ironisk nok ret universelle. Hold det simpelt, let overskueligt og sørg for, at eventuelle visuelle virkemidler tjener et formål.

Søger du job i udlandet ELLER søger du job i Danmark: Keep it simple! Med mindre du tilhører den kreative branche, gør du klogt i at holde dit CV simpelt og enkelt i sin opbygning. Er du grafiker, designer el.lign. er forventningerne dog helt anderledes.

Længde og navn

Hvor langt skal det være? Og hvad skal det hedde? I artiklen her fra BBC kan du bl.a. læse mere om, i hvilke verdensdele du skal kalde det et CV, og hvor det hedder et Resume.

Søger du job i udlandet: et amerikansk ‘resume’ forventes at kunne holdes på en side, så vær obs, hvis du bruger dit danske CV på det amerikanske jobmarked!

Søger du job i Danmark: Et dansk CVs længde afhænger af branche, anciennitet og hvem du spørger. En tommelfingerregel hedde 2-4 sider, hvor de fire sider kun er til erfarne professionelle med mange års erfaring på arbejdsmarkedet. Du kan se eksempler på længder i CV-skabelonerne nederst på siden.

LinkedIn

LinkedIn er verdens største (selvudnævnte) professionelle netværk. Der kan naturligvis være brancher og situationer, hvor en LinkedIn-profil er spild af energi og tid, men hvis du enten er på vej ‘ud’ eller på vej ‘hjem’, bør du i langt de fleste tilfælde have en aktiv profil. Ud over det basale i at have et CV liggende online, som enhver interesseret kan tilgå, kan LinkedIn også være en vej til nye netværk og brugbare bekendtskaber, som du får brug for, når du skal have foden inden for på et nyt arbejdsmarked. Langt de fleste større (og nu også mindre) virksomheder lægger ofte deres ledige job op på deres LinkedIn-side.

Opret en profil her: www.linkedin.com

Find Danes Worldwide på LinkedIn her.

Hvor kan jeg læse mere

Forskellene på et CV/Resume i USA og Europa:
https://work.chron.com/differences-curriculum-vitae-europe-america-24910.html

www.gooverseas.com

www.bbc.com/capital/story/20131022-resume-or-cv-a-global-guide/

Det danske CV (skabeloner):
www.jobindex.dk/img/cms/jobindex-cv-eksempel.pdf/  (Jobindex)
www.djoef.dk/r-aa-dgivning/jobsoegning/skriv-ans-oe-gning-og-cv/konkrete-tips-til-cvet.aspx/ (DJØF)
https://www.canva.com/da_dk/skabe/cv/ (Canva)


NB! Danes Worldwide kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle konsekvenser af vejledningen på denne side.