…og med hjem mener vi i denne kontekst hjem til Danmark. Her får du hjælp til alt lige fra spørgsmål om statsborgerskab over registrering i folkeregister, til SKAT og alle offentlige ydelser.
Skrevet af:Danes Worldwide
Publiceret:
En guide til udlandsdanskere, som er på vej tilbage til Danmark
Uanset hvad andre siger, kan det være svært at vende hjem til Danmark efter flere år i udlandet. Om du har boet i en taglejlighed i New York og set lyset over Manhattan eller er stået op til en tårnhøj luftfugtighed i Borneos jungle, så vil mange af udfordringerne være de samme. Du har måske været udstationeret nogle år med din familie eller er vokset op i udlandet som barn af en udlandsdansker. Men nu er tiden kommet, hvor du ønsker at vende tilbage til Danmark.
Der er mange ting at forholde sig til, når man er hjemme igen. Derfor anbefaler vi, at du læser vores råd og vejledninger, samt at du henvender dig til de rigtige steder.
Du kan finde informationer om de forskellige emner i ‘Når du rejser hjem’ herunder.
Bopæl i Danmark registreres normalt hos kommunerne. Det er de enkelte kommuners bogerserviceafdelinger, som håndterer langt de fleste registreringsopgaver. Du kan få kontakt til borgerservice via nettet, f.eks. under den enkelte kommunes hjemmeside, via borger.dk eller ved at møde op personligt i dit lokale borgerservicecenter. For at kunne bruge registreringsfunktionerne på borger.dk har du brug for en særlig adgangsløsning – MitID. Du kan få din MitID adgangsløsning via din bank, online på MitID.dk eller på dit lokale borgerservicecenter.
Herunder kan du læse om registrering af dine oplysninger i folkeregisteret:
Folkeregister
Er du tilmeldt folkeregistreret, bliver du automatisk optaget i Det Centrale Personregister (CPR). Det betyder at alle, der bor i Danmark, har et CPR-nummer og skal blot oplyse nummeret til folkeregistreret.
Har du derimod ikke boet i Danmark før, får du et CPR-nummer ved tilmeldingen til folkeregistret. CPR-nummeret følger dig resten af livet og benyttes i alle forhold, der har at gøre med det offentlige, pengeinstitutter, arbejdsgivere mv.
Hvis du bor i Danmark i mere end tre måneder, kan du som udgangspunkt tilmelde dig folkeregistret, og hvis du bor i Danmark i mere end 6 måneder, så har du pligt til at tilmelde dig.
Du har derudover også pligt til at melde din flytning senest fem dage efter, at du er flyttet til Danmark. Statsborgere fra tredjelande kan kun tilmelde sig folkeregisteret, hvis de har en gyldig opholdstilladelse.
For at blive registreret i folkeregisteret skal du som udgangspunkt have en bolig eller fast opholdssted i den kommune, hvor du vil flytte til, samt udfylde formularen ”Anmeld indrejse”, hvis du i forvejen har et CPR-nummer. Når du tilmelder dig folkeregistreret, bliver du automatisk optaget som medlem af den offentlige sygesikring og får samtidig tildelt en læge mv.
En NemKonto er en almindelig bankkonto, som de offentlige myndigheder benytter, når de skal udbetale penge til dig. Du vælger selv hvilken konto, du ønsker skal være din NemKonto.
Det offentlige udbetaler bl.a. restskat, pension, overførselsindkomst, løn og børnepenge til NemKontoen. Myndighederne har kun adgang til at overføre penge til NemKontoen og har hverken mulighed for at trække penge på kontoen eller se kontobevægelser.
NemKonto kan også bruges af private udbetalere. Det betyder, at du kan modtage løn, pension mv. fra private virksomheder på din NemKonto. Virksomheder, som kører med denne ordning, skal have ret til at behandle personnumre. Du kan dog til hver en tid vælge udbetalinger til din NemKonto fra en privat virksomhed, hvis virksomheden i forvejen er godkendt til at behandle personnumre, ved at give den pågældende virksomhed samtykke til dette.
For at tilgå NemKontoen skal du bruge det fælles loginsystem ved navn MitID, som anvendes til både offentlige og private selvbetjeningsløsninger heriblandt din netbank. MitID består af et bruger-id og en adgangskode. Når du logger på, taster du først dit bruger-id og derefter din adgangskode.
På SKAT.dk finder du en selvbetjeningsordning, hvor du efter et log-in kan få adgang til selvangivelser, års- og forskudsopgørelser mv., alt sammen noget, du skal forholde dig til, når du flytter til Danmark.
Hvis du er i tvivl om konkrete skattemæssige spørgsmål, kan du altid bede skat om et bindende svar. Et bindende svar fra SKAT gælder som udgangspunkt i fem år, medmindre andet er angivet i selve svaret.
Er du utilfreds med det svar, du får, kan du klage til Skatteankenævnet.
Her kan du sende en forespørgsel samt læse mere om et bindende svar på SKAT.dk.
Arbejdsmarkedet i Danmark
Jobcentre
Det er jobcentrenes opgave at formidle kontakten mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere, og det er gratis. Det er en service, du som arbejdssøgende bliver tilbudt, uanset om du er medlem af en a-kasse eller ej. Servicen omfatter arbejdsgivere inden for stort set alle erhvervsområder.
I Danmark er der tradition for at forsikre sig mod arbejdsløshed.
For at modtage arbejdsløshedsdagpenge – i daglig tale dagpenge – skal du være medlem af en a-kasse, ellers er du nødsaget til at søge kontanthjælp eller anden hjælp via kommunen. A-kasserne er private medlemsforeninger, der administrerer arbejdsløshedsforsikringen. Ordningen er frivillig.
For at blive medlem af en a-kasse, skal du
bo i Danmark (med særlige undtagelser ved bopæl i et EU/EØS-land)
være fyldt 18 år og være indmeldt senest to år før folkepensionsalderen.
Mister du dit arbejde og har behov for dagpenge, kan du henvende dig til din a-kasse, hvis du er medlem af en eller direkte til jobcentret i din kommune. Er du ledig, skal du under alle omstændigheder melde dig ledig på jobnet.dk som det allerførste.
Dagpenge
For at få dagpenge skal du
være registreret som arbejdssøgende i dit lokale jobcenter fra den første dag, du er ledig
have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år
opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, mens du har været medlem af a-kassen
stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du skal søge arbejde og være registreret som jobsøgende på Jobnet.dk
med en dags varsel kunne påtage dig et arbejde 37 timer om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret, og 30 timer om ugen hvis du er deltidsforsikret.
Du har ret til arbejdsløshedsdagpenge i to år inden for en periode på tre år, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Har du ikke fået et job inden for de to år, kan du muligvis få støtte fra kommunen i form af fx kontanthjælp eller ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse”.
Kontanthjælp
For at kunne få kontanthjælp skal du have boet i Danmark i mindst 9 ud af de sidste 10 år, være fyldt 18 år og ikke kunne forsørge dig selv. Hvis du er gift, og din ægtefælle kan forsørge dig, eller hvis I har formue, vil du ikke kunne få kontanthjælp.
Er du over 30 år, bliver din arbejdsparathed vurderet, og kommunen ser på, om du mangler de nødvendige forudsætninger for at få et job. Det kan fx være af social eller helbredsmæssig karakter.
For unge under 30 år uden en erhvervsuddannelse er kontanthjælpen afskaffet og erstattet med uddannelseshjælp, så alle unge kan få en ordinær uddannelse.
Kontanthjælp udelukker desuden familiesammenføring med ægtefæller fra tredjelande.
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
Har du boet i Danmark i kortere tid end ni ud af de sidste 10 år, kan du få ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse”. Det hed tidligere integrationsydelse. Du skal opfylde de samme betingelser for at modtage ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse” som for at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Beløbssatsen er dog lavere for denne ydelse end for kontakthjælp.
Offentlige ydelser i Danmark
I Danmark giver staten og kommunerne en række offentlige ydelser som en hjælp til de svagere stillede i samfundet.
Fx kontante tilskud, rabatter og fripladser eller hjemmehjælp til ældre eller personer med et handicap.
Der kan også være tale om særlige ydelser til eks. børnefamilier, boligstøtte, SU eller lign.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der gælder forskellige regler i forhold til forskellige ydelser. Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du er i tvivl i forhold til en konkret ydelse.
Offentlig sygesikring
Alle personer, som bor i Danmark og er tilmeldt folkeregistret, er omfattet af den offentlige sygesikring. Den offentlige sygesikring giver gratis behandling hos alment praktiserende læge og specialelæge, tilskud til medicin, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor og psykologhjælp.
Når du tilmelder dig folkeregistret, får du udleveret et gratis sundhedskort (tidligere kaldet sygesikringskort). Kortet er dokumentation for, at du har ret til de offentlige ydelser, og det skal derfor altid medbringes, når du skal have behandling. Sundhedskortet fås hos dit kommunale borgerservicecenter. Du kan også bestille sundhedskortet online her.
Mange danskere har tegnet en privat sygeforsikring til at håndtere de omkostninger, det offentlige ikke dækker. Sygeforsikring “danmark” er en medlemsejet forening med tilskud til tandlæge, briller, kontaktlinser, fysioterapi, vaccination, diætist, jordemoder og meget mere. For at blive medlem skal du bo i Danmark og endnu ikke være fyldt 60 år.
Valg af læge
Når du tilmelder dig folkeregistret, skal du vælge en læge. Du kan frit vælge mellem læger, som har åbent for tilmelding for nye patienter. Lægens konsultation skal dog normalt ligge inden for en vis afstand fra der, hvor du bor.
I Københavns og Frederiksberg Kommune er grænsen på fem kilometer, mens den i resten af Danmark er på 15 kilometer. Ønsker du en læge, som er længere væk, har du som udgangspunkt ikke ret til eller krav på sygebesøg.
Frit sygehusvalg
Du kan som udgangspunkt vælge frit mellem alle offentlige sygehuse i Danmark, hvis du får en henvisning til undersøgelse eller behandling, så længe det er et sygehus med kompetencer til at udføre undersøgelsen/behandlingen.
Ud over de offentlige sygehuse findes der også en række private sygehuse, som regionerne samarbejder med.
Hovedreglen er, at du betaler selv for transport til og fra et sygehus, uanset sygehusets beliggenhed, med mindre du har brug for en ambulance.
Du har krav på godtgørelse for transport i følgende tilfælde:
Du er folke- eller førtidspensionist.
Du bor mere end 50 km fra det sygehus, hvor du skal have den nødvendige behandling.
Du bliver i forbindelse med udskrivning fra sygehuset indkaldt til ambulant efterbehandling, og du ikke er i stand til at tage offentlige transportmidler.
Du er kun indlagt en del af døgnet, og du er ikke i stand til at tage offentlige transportmidler.
Du er sendt hjem på weekend eller en kort ferie af hospitalet, og du er ikke i stand til at tage offentlige transportmidler.
Du kan ikke frit vælge sygehus, hvis
det valgte sygehus har væsentlig længere ventetid end lignende sygehusafdelinger
du bliver indlagt akut som følge af en ulykke eller andet, da du her af sikkerhedsmæssige grunde altid vil blive bragt til det nærmeste sygehus
retten til at benytte frit sygehusvalg kan begrænses ved psykiatrisk behandling
vil du behandles på et specialiseret sygehus, kræver det, at du lider af en sygdom, der gør det nødvendigt at blive behandlet på en særlig specialiseret afdeling.
OBS: Der er derudover fastlagt en række behandlinger, hvor du ikke har ret til frit sygehusvalg.
Børn og unge
Børne- og ungeydelse
Børne- og ungeydelse – i folkemunde børnepenge – er et beløb, som du får for hver af dine børn, indtil de fylder 18 år.
Forældre med børn under 18 år får automatisk udbetalt en børne- og/eller ungeydelse hvert kvartal. For at modtage ydelsen skal følgende betingelser være opfyldt:
Én af forældrene, som har forældremyndigheden, skal være fuldt skattepligtig i Danmark.
Du skal bo i Danmark.
Dit barn skal opholde sig i Danmark. Dog kan Udbetaling Danmark kontaktes ved længere ophold i udlandet.
Barnet må ikke være anbragt uden for hjemmet eller være forsørget af det offentlige.
Der gælder et optjeningsprincip, som betyder, at hvis du skal have ret til børne- og ungeydelser m.m. så skal du enten have arbejdet eller boet – og dermed optjent retten til pengene – i Det Danske Rige inden for de sidste 10 år. Hvis du skal have ret til fuld børne- og ungeydelser, skal du have boet seks ud af de seneste 10 år her.
Hvis du har modtaget familieydelser før 1. januar, 2018, optjener du retten til fuld børne- og ungeydelse efter enten 2 års arbejde eller bopæl i Danmark inden for de seneste 10 år.
Er du enlig forsørger, kan du få udbetalt børnetilskud. Du skal søge børnetilskuddet selv. Du er enlig forsøger, hvis du ikke er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold. Du kan ligeledes få tilskuddet, hvis:
du har fået tvillinger eller trillinger.
du er pensionist.
faderskabet til dit barn ikke er fastslået.
Børnebidrag
Forældrene har pligt til at forsørge deres barn. Bor forældrene ikke sammen, kan de selv vælge, hvordan barnet skal forsørges. Den forælder, der ikke bor sammen med barnet, har pligt til at yde bidrag til forsørgelsen. Kan forældrene ikke blive enige om, hvordan bidragene skal ydes, kan Familieretshuset træffe en afgørelse om, hvor stort et bidrag den forælder, der ikke bor med barnet, skal betale.
I Danmark er der ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det er dog ganske få danske børn, som ikke går i skole, men fx bliver undervist derhjemme af forældrene.
Der er flere muligheder, når du skal vælge skole til dit barn. Dit valg af skole kan bl.a. bero på, om dit barn tidligere har gået i skole i Danmark, eller om det er første gang. Økonomien kan ligeledes have betydning for valget.
Folkeskole
Den danske folkeskole er et gratis tilbud til alle børn fra 0. til 10. klasse. Du vil som regel få anvist en skole, der ligger i nærheden af, hvor I bor, men du kan søge om at få dit barn i en anden skole.
I dag er børnehaveklassen obligatorisk, da indlæringen allerede begynder her.
Friskole og privatskole
Nogle forældre vælger friskolen som alternativ til folkeskolen. Forskellen på friskoler og privatskoler er mest historisk og kulturelt betinget.
Friskolerne er oftest oprettet på initiativ af en gruppe forældre. Det er ikke et krav, at underviserne på friskolerne skal være læreruddannede. Friskolelærerne kan derfor både være seminarieuddannede, pædagoguddannede eller have en anden baggrund. Der er ikke et krav om, at friskolerne skal tilbyde folkeskolens afgangsprøver. Det vælger langt størstedelen af skolerne dog at gøre.
På privatskolerne er størstedelen af lærerne seminarieuddannede eller har en anden videregående uddannelse. Alle privatskoler tilbyder folkeskolens afgangsprøve.
Der gives tilskud fra staten, men du skal også selv betale et vist månedligt beløb for at have dit barn i friskole eller privatskole.
Efterskole
På en efterskole får dit barn mulighed for at tage 9. og/eller 10. klasse under andre forhold end i den almindelige grundskole. Oftest bor eleverne på efterskolen og har andre aktiviteter på skemaet ud over almindelige skolefag. Der findes mange efterskoler, der har specialiseret sig på forskellige områder inden for idræt, musik m.m.
Efterskolerne får økonomisk tilskud fra den danske stat, men du skal også her selv betale en vis procentdel.
Gymnasieskole
Der findes to typer gymnasiale uddannelser i Danmark: de alment gymnasiale og de erhvervsgymnasiale. Begge typer afsluttes med en eksamen, som giver adgang til kortere eller længere videregående uddannelser.
Det almene gymnasium består af STX, studenterkurser og HF. Uddannelserne er alment dannende og sigter ikke mod et bestemt erhverv, men giver de nødvendige faglige kompetencer, der sigter mod videregående uddannelse. STX er på tre år og opdelt efter linjefag, mens studenterkursus og HF tager to år.
HHX (Højere handelseksamen) og HTX (Højere teknisk eksamen) er de to undergrene af de erhvervsgymnasiale uddannelser. Der lægges vægt på studieforberedende kompetencer til handelsmæssige og tekniske, videregående uddannelser, ligesom der også lægges op til arbejde i erhvervslivet.
Der findes både offentlige og private gymnasier.
International skole
I Danmark finder du også flere internationale skoler – både grundskoler og gymnasier. De fleste ligger dog fortrinsvis i københavnsområdet og hovedsproget er engelsk. Der findes dog også både en tysk og en fransk skole.
På de internationale skoler betaler du også selv for en del af undervisningen.
International Baccalaureate (IB)
Den internationale studentereksamen, IB, er anerkendt i over 60 lande. Det betyder, at den også i Danmark er anerkendt som adgangsgivende eksamen til videregående uddannelser på linje med studentereksamen.
IB er en toårig uddannelse, men kun for elever, der har gennemført 10. eller 11. år i en udenlandsk skole, og som behersker dansk. Andre skal have et forberedende år – svarende til 1. g. Det er ikke mange gymnasier, der udbyder en international linje.
Videregående uddannelse
I Danmark kan man efter afsluttet gymnasial eksamen vælge at læse videre på en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.
De korte videregående uddannelser har en varighed af ca. 2 – 3 år, og man kan opnå titler som tandplejer, finansøkonom og laborant. De mellemlange videregående uddannelser har en varighed af ca. 3 – 4,5 år, og man kan opnå titler som folkeskolelærer, sygeplejerske og diplomingeniør. Sidst men ikke mindst er der de lange videregående universitetsuddannelser. Uddannelserne tager mellem 5 – 6 år, hvis man både tager en bachelor (3 år) og kandidat (2 år). På de lange videregående uddannelser kan man opnå titler som læge, historiker og økonom.
Man søger optagelse igennem www.optagelse.dk, og ansøgningsfristen med en udenlandsk gymnasial eksamen er d. 15. marts og med en dansk studentereksamen d. 5. juli.
Det er gratis at tage en videregående uddannelse i Danmark, og som dansk statsborger får man et økonomisk tilskud til sine studier i form af SU (statens uddannelsesstøtte). Uddannelserne er placeret rundt i hele landet, og som studerende har man desuden mulighed for at blive tildelt en studiebolig.
I visse tilfælde kan kommunen give økonomisk hjælp til at betale din husleje i form af boligstøtte. Du kan søge om boligstøtte, hvis du bor til leje og ikke er pensionist. For at få boligstøtte skal din bolig være en helårsbolig, som har eget køkken eller køkkenniche med indlagt vand og afløb.
Boligstøttens størrelse afhænger af husstandens samlede indkomst og formue, lejemålets størrelse, huslejens størrelse, antallet af personer i husstanden, og om der er hjemmeboende børn.
Er du blevet førtidspensionist efter den 1. januar 2003, er der særlige regler for boligstøtte. Er du førtidspensionist fra før den 1. januar 2003, kan du søge om boligydelser i stedet.
Boligstøtte til pensionister og førtidspensionister
Boligstøtte til førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, og folkepensionister hedder som udgangspunkt boligydelse.
Du kan søge om boligstøtte, hvis du bor i lejebolig. Boligen skal være en helårsbolig med eget køkken/køkkenniche med indlagt vand og afløb. Reglen om køkken afviger dog i visse tilfælde, når det gælder ældreboliger og kollektive bofællesskaber.
For at være berettiget til at modtage folkepension skal du opfylde en række betingelser. Folkepension er livsvarig og udbetales, indtil du dør. Du skal betale skat af folkepensionen. Folkepension bliver ikke udbetalt automatisk, og du skal derfor selv søge om folkepensionen gennem din kommune eller online på borger.dk med dit MitID. Bemærk, at du tidligst kan søge folkepension seks måneder før, at du har ret til at modtage det. Hvornår du har ret til at modtage folkepension afhænger af, hvornår du er født.
Din folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Både grundbeløbet og pensionstillægget reguleres, hvis du har bestemte indtægter af en vis størrelse ved siden af. Pensionstillæggets størrelse kan også blive påvirket af din partners arbejdsindkomst, men pr. 1. januar 2023 har samleverens indkomst ikke længere betydning.
For at modtage folkepension, skal du som udgangspunkt opfylde tre grundlæggende betingelser:
Du skal være dansk statsborger.
Du skal bo fast i Danmark.
Du skal have boet i Danmark i tre år mellem du var 15 år og folkepensionsalderen.
Der er dog visse undtagelser.
Hvis du ikke er dansk statsborger
Du kan søge om folkepension, selvom du ikke er dansk statsborger, hvis:
du har boet i Danmark i mindst 10 år i perioden, fra du fyldte 15 år, til du når folkepensionsalderen. Vær opmærksom på, at du skal have boet mindst fem år i Danmark, op til du får bevilliget din pension.
du er flygtning og dækket af bestemte regler.
du er statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz. Hvis du er statsborger i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
Hvis du ikke har fast bopæl i Danmark
Du kan søge om folkepension, selvom du ikke bor i Danmark, hvis
du er dansk statsborger og har boet i Danmark i mindst 30 år fra du var 15 år og indtil folkepensionsalderen (du kan i de tilfælde få tildelt folkepension, uanset hvor i verden du bor). Kravet kan også opfyldes ved at være statsborger i et EU/EØS-land og have opsparet ret til pension i disse lande i mindst 30 år, hvoraf 1 år skal have været i Danmark.
du bor i et EU-land, EØS-land eller Schweiz, er statsborger, statsløs eller flygtning fra et af disse lande og samtidig har boet eller arbejdet i et af disse lande i mindst tre år (hvoraf du det ene år skal have boet eller arbejdet i Danmark).
Hvis du ikke har boet tre år i Danmark
Du behøver ikke at have boet tre år i Danmark, hvis
du er flygtning (i de tre år medregnes ophold i det land, som du kommer fra eller det land, hvor du blev anset som flygtning).
du er statsborger i et EU-land, et EØS-land eller Schweiz og har arbejdet og boet i en periode på mindst tre år i et eller flere EU-lande, EØS-land eller Schweiz (du skal have boet og arbejdet i Danmark i mindst et år).
du har boet i et land, som Danmark har indgået en aftale om pension med, og hvor det af aftalen fremgår, at kravet om tre års bopæl ikke gælder.
Du kan tage din folkepension, som du allerede får, med til udlandet, hvis:
du er dansk statsborger og har boet i Danmark i mindst ti år fra du var 15 år og indtil pensionsalderen eller
du er dansk statsborger og har boet i Danmark i mindst 1/4 af tiden fra du var 15 år og indtil pensionsalderen eller
Danmark har indgået en aftale om pension med det land, du bor i eller
du bor i et EU-land, EØS-land eller Schweiz og har været i Danmark som studerende eller har boet i Danmark med din familie i mindst tre år.
Brøkpension for folkepensionister
Hvor meget du kan få i folkepension, afhænger af hvor længe du har boet i Danmark.
Har du boet i Danmark i mindre end 40 år, bliver din pension reduceret i forhold til det antal hele år, du har boet i landet. Det er det, man kalder brøkpension. Har du boet i Danmark i flere omgange, lægges perioderne sammen. For at bopælsperioderne tæller med, skal du have boet fast i Danmark, og ikke kun opholdt dig i landet midlertidigt på fx ferie eller andet.
Hvis du når folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere, er retten til fuld folkepension betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.
Hvis en person ikke har haft bopæl i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden.
Du får ikke mindre i personligt tillæg, varmetillæg eller helbredstillæg, selv om du kun har ret til brøkpension.
Du kan logge ind med dit MitID og få et overblik over din folke- eller førtidspension samt udbetalinger på borger.dk/dinpension.
Ældrecheck
Som folkepensionist har du mulighed for at få supplerende pensionsydelse, kaldet ældrecheck, hvis du er vanskeligt økonomisk stillet.
For at få ældrechecken skal du være folkepensionist, og du må ikke have en fri formue over et vist niveau. En fri formue er opsparing i banken, obligationer, pantebreve, aktier mv. Det er formuen pr. 1. januar, der har betydning for hele året.
Du skal ikke selv ansøge om ældrechecken. Pengene bliver automatisk udbetalt sammen med din folkepension, hvis du er berettiget til at få den. Får du brøkdelspension pga., at du ikke har boet i Danmark hele dit liv, vil den supplerende pensionsydelse blive udbetalt med den samme brøkdel som folkepensionen.
NB! ‘Når du rejser hjem’ er baseret på foreningens erfaringer. Danes Worldwide kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle konsekvenser af vejledningen på denne side.
Har du glemt din kode?
Nulstil din adgangskode
Mail afsendt
Vi har sendt en email med link til nulstilling af din adgangskode. Der kan gå nogle minutter før den når frem. Kig evt. også i din spam-mappe.
