Mærkesager

Danske statsborgere i udlandet er ikke nævnt i en stor del af den danske lovgivning på trods af, at de påvirkes af lovgivningen på en række områder.

Danes Worldwide ønsker, at det ved alle nye lovforslag indtænkes, hvordan den nye lovgivning vil have indflydelse for danske statsborgere bosiddende i udlandet.

Danske statsborgere i udlandet påvirkes f.eks. i forhold til at bringe deres udenlandske ægtefælle hjem til Danmark, på skatteområdet, hvor ca. 1/3 skønnes at betale skat i Danmark, eller i forbindelse med overgangen til MitID, hvor danskere i udlandet slet ikke er tænkt ind i udrulningen og har massive problemer. Dette stemmer ikke overens med den globale verden, vi lever i, hvor mange danskere helt naturligt flytter ind og ud af Danmark på grund af studieophold, arbejde eller familie.

Danske statsborgere i udlandet rammes i høj grad af de nugældende regler i udlændingeloven, som de mange enkeltsager i medierne tydeligt viser, og som politikere fra stort set samtlige partier har betegnet som ”skøre”.

Danes Worldwide hilser lempelserne i regeringsgrundlaget velkommen, men ønsker, at udlændingeloven deles op i flere personkategorier, som f.eks. kunne være 1) nordiske og EU-borgere, 2) tredjelands arbejdstagere, 3) familiemedlemmer til danske statsborgere og personer med permanent ophold, 4) asyl og 5) permanent ophold.

Herved vil det være lettere at lave hensigtsmæssig lovgivning for ophold, integration og krav til permanent ophold for de forskellige persongrupper.

Stemmeretten er det bærende element i et demokratisk samfund, og blandt EU-landene er danske statsborgere i udlandet underlagt de mest restriktive muligheder for at stemme. Grundlovens § 29 bestemmer, at man skal have ”fast bopæl” i Danmark for at have stemmeret. Som den bestemmelse forvaltes i øjeblikket, mister man sin stemmeret efter to år i udlandet, med forskellige undtagelser hertil, som f.eks. studie eller udstationering i udlandet, som kan forlænge de to år til at bevare stemmeretten i op til otte år.

Grundlovens regler om valgret er (heldigvis) ændret drastisk siden 1849, og Danes Worldwides ønsker, at der sker en ændring af Grundlovens § 29 og fjernelse af “fast bopæl”. Indtil dette er muligt, ønsker Danes Worldwide, at alle myndige danske statsborgere i udlandet kan bevare deres stemmeret til folketingsvalg i en periode på minimum 12 år efter udflytning, og at det i stedet for Valgnævnets administrative praksis for fastsættelse af “midlertidigt ophold” bør være lovbestemt af Folketinget, hvad der anses som “midlertidigt ophold” i udlandet. Danes Worldwide hilser det velkomment, at det af regeringsgrundlaget fremgår, at man vil ”Igangsætte en redegørelse for, om der er mulighed for inden for grundloven at udvide stemmeretten for udlandsdanskere.”

Det danske statsborgerskab betyder selvsagt meget for danskere i udlandet. Det gælder ikke mindst for danske børn, som skal bevare det, når de fylder 22 år, og for tidligere danske statsborgere, som vil generhverve det.

Danes Worldwide ønsker, at der åbnes mulighed for at ansøge om bevarelse af statsborgerskab tidligere end den 21. års fødselsdag, såfremt betingelserne for bevarelse er opfyldt. I forhold til generhvervelse af dansk statsborgerskab ønsker Danes Worldwide, at den midlertidige overgangsordning, som udløber den 30. juni 2026, gøres permanent, så man altid kan søge om generhvervelse.

Hvis man ønsker at bevare sit statsborgerskab, skal man søge før sin 22. års fødselsdag, men man kan tidligst ansøge, når man er fyldt 21 år. I de sidste mange år har Udlændinge- og Integrationsministeriet haft en sagsbehandlingstid på omkring 12 måneder, hvilket medfører, at mange unge danske statsborgere i en periode ikke ved, om de reelt er danske statsborgere. Selvom perioden for generhvervelse af statsborgerskab er blevet udvidet med yderligere 5 år til den 30. juni 2026, er der fortsat mange, der ikke kender til muligheden for generhvervelse, hvorfor der – også rent principielt – ikke bør være nogen tidsbegrænsning på, hvor længe det er muligt at generhverve sit danske statsborgerskab.

De nuværende danske skatteregler er baseret på, at man er fastboende i ét land og arbejder fast i ét land. Globaliseringen og COVID 19-pandemien har imidlertid medført, at mange danskere er blevet meget mere mobile i deres arbejdsforhold, og at der derfor er mange situationer, hvor danskere f.eks. bor og arbejder i ét land, men gerne vil tilbringe sommermånederne i deres danske sommerhus og arbejde herfra.

Danes Worldwide ønsker, at alle danske statsborgere bosat i udlandet bør kunne opholde sig i Danmark i op til 180 dage på et år og arbejde for deres udenlandske arbejdsgiver uden at blive fuldt skattepligtige i Danmark. Disse danskere bør fortsat ikke kunne gøre brug af f.eks. den danske sygesikringsordning.

Hvis man ejer en bolig i Danmark, vil man allerede være begrænset skattepligtig heraf, men hvis man arbejder hjemmefra i sommerhuset i 14 dage, bør dette ikke udløse fuld skattepligt, som det gør i øjeblikket på grund af den nuværende regel (domspraksis) om maksimalt 10 dages arbejde i Danmark.

I CPR-registeret er man enten registreret som bosiddende i Danmark eller fraflyttet.

Danes Worldwide ønsker derfor, at der oprettes en ny kategori i CPR-registeret for danske statsborgere, der fraflytter Danmark, så de kan registreres som ”dansk statsborger med bopæl i udlandet” fremfor ”fraflyttet”. En sådan kategori vil også have en stor symbolsk betydning for de mange globale danskere, der opretholder en tæt tilknytning til Danmark gennem hyppige besøg, sommerhus og stadig er i forbindelse med de danske myndigheder, som f.eks. Skat og Udbetaling Danmark.

Hvis man er registreret som fraflyttet, ophører CPR-nummeret med at fungere. Mens det er naturligt, at man ikke længere har adgang til sundhedsvæsenet eller biblioteket, har fraflytningen en række andre konsekvenser, som er uhensigtsmæssige for udrejste danskere. F.eks. betyder det, at man ikke kan have et dansk telefonnummer, som er et krav for at have MobilePay, der i dag er et gængs betalingsmiddel og nogle steder det eneste.

I løbet af de seneste år har danske banker strammet deres procedure for kundeforhold på grund af hvidvaskreglerne og kend-din-kunde-princippet, hvilket har medført, at de fleste danske banker opsiger de kunder, som er bosiddende i udlandet.

Danes Worldwide ønsker, at der politisk træffes beslutning om, at danske statsborgere i udlandet skal have ret til en dansk bankkonto. Hvis man får udbetalt folkepension fra Danmark eller skal betale en elregning på sommerhuset i Danmark, bør man selvsagt have adgang til en dansk bankkonto.

Det er stærkt uhensigtsmæssigt for danskere i udlandet, at deres konti bliver frosset, børneopsparinger inddraget og aktier solgt, uden at banken har givet en forklaring, vejledt om dette eller samarbejdet med kunden i den forbindelse. Det er stærkt problematisk, at hvidvaskreglerne tolkes så restriktivt af de danske banker, fordi man ikke ønsker besværet med kontrol af danske kunder, der er bosiddende i udlandet.

Folkepensionister bosiddende uden for Danmark eller et EU/EØS-land, Schweiz og Storbritannien kan kun modtage grundbeløbet af deres folkepension, hvorimod pensionister bosiddende i disse lande har ret til både grundbeløbet, pensionstillægget og kan søge om andre tillæg såsom ældrechecken.

Danes Worldwide ønsker, at folkepensionister uden for EU/EØS, Schweiz og Storbritannien, foruden grundbeløbet også kan modtage deres optjente pensionstillæg.

Retten til folkepension er noget, pensionisten har opsparet i løbet af et langt liv i Danmark. Hvis to mennesker har arbejdet i Danmark i den samme periode, bør de få udbetalt det samme, uanset om den ene bliver boende i Danmark, og den anden vælger at flytte til f.eks. USA.

Danske studerende, der uddanner sig i udlandet, møder ofte et dansk uddannelsessystem, som ikke er åben over for internationale kvalifikationer, eller som konverterer disse fejlagtigt. Det resulterer i, at mange danske udlandsstuderende ikke vender hjem til Danmark.

Danes Worldwide ønsker, at det politisk sikres, at unge danskere med bredt efterspurgte internationale kompetencer får fair muligheder for at afslutte deres uddannelse i Danmark, hvilket også vil øge sandsynligheden for, at de vælger en fremtid i Danmark.

Et problemområde omhandler den internationale studentereksamen (den såkaldte IB eller EB), der ikke giver adgang til at søge optagelse via de danske universiteters Kvote 1. Danskere med en udenlandsk bachelor oplever også ofte afslag fra danske kandidatuddannelser på grund af snævre fagkrav og et firkantet retskravssystem.

Danes Worldwide ønsker, at de studerendes vilkår og tilknytning til Danmark, i forbindelse med studieophold og uddannelse i udlandet, tages op til revision og opdateres til at afspejle virkeligheden for de studerende i dag.

De fleste retningslinjer vedr. udflytning, skat, sygesikring og pension er udarbejdet med henblik på danske arbejdstagere i udlandet og er ikke dækkende for studerende, der ofte ønsker at tage f.eks. sommerjob i Danmark.