/

Aarhus City Welcome – nu med Danes-træf

Er du flyttet til region Midtjylland fornylig? Og vil du gerne blive klogere på den hjælp og støtte, du (og din familie) kan opnå lokalt, ikke mindst om jobsøgning og netværk?

Så vær med til dette års Aarhus City Welcome, som er Aarhus kommunes årlige begivenhed for internationale tilflyttere lørdag d. 14. september. Med ’internationale tilflyttere’ mener de også danskere, der har været væk fra Danmark i mange år, lige som evt. internationale partnere er mere end velkomne.

Du og I behøver ikke lige at være kommet til Danmark. Der kan også være nyttig viden at hente for jer, der kom til Danmark for et par år siden. Programmet spænder mellem faglige oplæg om fx jobsøgning og skat og mere kulturelle indslag om dansk mentalitet og ’Winter blues buster’.

Det hele foregår på DOKK1 fra kl. 10:00 til kl. 15:00

Et af programpunkterne er ’Job search in Denmark – Get the insider tips’, som foregår 11:30 – 12:15. Her vil Camilla Johansen fra International Employment Unit holde oplæg om jobsøgning og netværk i Danmark.

Umiddelbart efter – kl. 12:30 – 13:30 i Møderum 2 – er Danes Worldwide værter ved et sær-arrangement, hvor Camilla stiller sig til rådighed for vores medlemmer og partnere for spørgsmål og videre snak om jobsøgning og dansk arbejdskultur. Vi byder på kaffe og vand undervejs, og du får også mulighed for at tale med de andre deltagere.

Du tilmelder dig sær-arrangementet kl. 12:30 om jobsøgning og netværk nedenfor.

Se hele Aarhus City Welcome-programmet og tilmeld dig dagens øvrige program her

Tilmelding

Andre arrangementer, som kunne interessere dig