/

Danes-træf i Århus

Kom og mød andre danskere, der har boet i udlandet, når vi 29. juni inviterer til træf og infomøde på Dokk1 Aarhus i samarbejde med Borgerservice.

Mange medlemmer, der er vendt tilbage til Danmark efter et udlandsophold, fortæller, at det kan være svært at falde til. Ikke nok med, at der er en masse praktisk som bolig, job og evt. skole til børnene at få styr på. Der kan også være kulturelle og personlige udfordringer.

Derfor holder Danes Worldwide træf for hjemvendte. Her kan du møde ligesindede, globale danskere og vende nogle af de udfordringer, du måtte have. Og du kan blive klogere på den hjælp og støtte, du kan opnå som hjemvendt.

For medlemmer i vest-Danmark holder vi næste træf torsdag d. 29. juni kl. 16:30 – 19:30

Denne gang har vi allieret os med Aarhus Borgerservice og holder arrangementet i deres flotte lokaler i Dokk1.

Du kan glæde dig til dette program

Kl. 16:30 – 17:00: Ankomst og uformel snak på kryds og tværs.

Kl. 17:00 – 17:15: Velkomst og ’Bordet rundt’ – deltagerne præsenterer sig kort med navn, hvor vedkommende har boet i udlandet og hvornår man vendte retur til DK.

Kl. 17:15 – 18:00: Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice, fortæller om deres services, målrettet udlandsdanskere.

Kl. 18:00 – 18:30: Michael Bach Petersen, generalsekretær i Danes Worldwide, præsenterer foreningen, det politiske arbejde og servicemuligheder målrettet hjemvendte danskere.

Kl. 18:30 – 19:30: Spørgsmål og derefter almindelig networking. Mulighed for rundvisning på Dokk1.

Undervejs bliver der serveret en let tapas-anretning inkl. en øl eller vand, og du kan tilkøbe yderligere drikkevarer.

Tilmelding