Mange medlemmer, der er vendt tilbage til Danmark efter mange år i udlandet fortæller, at det kan være svært at falde til. Ikke nok med, at der er en masse praktisk som bolig, job og evt. skole til børnene at få styr på. Der kan også være kulturelle og personlige udfordringer:
Måske føles ’hjem’ faktisk ikke som hjem, udlængslen kan blive ved at fylde, og man kan føle sig meget anderledes i forhold til, hvem man var, da man rejste ud. Og familie og venner forstår ikke nødvendigvis, hvad det går ud på.
Derfor holder Danes Worldwide træf for hjemvendte. Her kan du møde ligesindede globale danskere og vende nogle af de udfordringer, du måtte have. Eller bare dele dine udlandsoplevelser med andre, der ved, hvad du taler om.
For medlemmer i vest-Danmark er næste træf torsdag 28. september 2023 kl. 17:00 – 19:45
Her vil vores repræsentant for Jylland, Jakob Bejer, tage imod og byde velkommen. Jakob har boet i udlandet i mange år og vil glæde sig til at udveksle erfaringer med jer om det at vende tilbage til Danmark.
Derefter vil der være rig mulighed for at tale med de andre deltagere. Og I kan købe drikkevarer og evt. et let måltid i caféen til nedsat pris.
Bemærk, at arrangementet slutter senest 19:45. Det skyldes, at caféen huser en jazz-koncert fra kl. 20:00. I er selvfølgelig velkomne til at blive til koncerten – I skal i så fald blot huske at købe billet (kan købes på stedet eller via deres hjemmeside).
Du kan møde
Tilmelding
Andre arrangementer, som kunne interessere dig
-
Danes-træf i København – nu med jurist!
Kom og mød andre danskere, der har boet i udlandet, når vi 26. september inviterer til træf på Café SKAAL i København
-
Danes-træf i Aarhus
Kom og mød andre danskere, der har boet i udlandet, når vi 28. september inviterer til træf på Café Støj i Aarhus.
-
Young Danes Meetup
Har du lyst til at møde andre unge, der har boet i udlandet? Young Danes Meetup er et nyt initiativ, hvor du kan møde andre udlandsdanske unge mellem 15-30 år. Vi mødes næste gang 28. september.
-
Globale danskere i Holland
Danes Worldwide inviterer, i samarbejde med Danmarks Ambassade i Nederlandene, Den Danske Sømandskirke i Rotterdam og Danish Dutch Chamber of Commerce til en gratis online infoaften eksklusivt for danskere bosat i Holland