/

Danes-træf i København

Kom og mød andre danskere, der har boet i udlandet, når vi 17. juni inviterer til snak, hygge i børnehøjde og gåtur ved Naturcenter Amager.

Mange medlemmer, der er vendt tilbage til Danmark efter mange år i udlandet fortæller, at det kan være svært at falde til. Ikke nok med, at der er en masse praktisk som bolig, job og evt. skole til børnene at få styr på. Der kan også være kulturelle og personlige udfordringer.

Derfor inviterer Danes Worldwide til træf for hjemvendte. Her kan du møde ligesindede, globale danskere og vende nogle af de udfordringer, du måtte have. Eller bare dele dine udlandsoplevelser med andre, der ved, hvad du taler om.

Vi inviterer igen til en tur i det fri for hele familien

Lørdag 17. juni 2023 kl. 14:00 – 16:00

Her vil vores repræsentant for Storkøbenhavn tage imod og byde velkommen. Repræsentanten har selv boet i udlandet og vil glæde sig til at udveksle erfaringer med jer om det at vende tilbage til Danmark. I kan også møde en repræsentant for Danes Worldwide.

Derefter vil der være mulighed for enten at hygge i børnehøjde, hvor man fx kan se på høns og får eller prøve kræfter med Tarzanstien, eller man kan gå sig en tur. I begge tilfælde får du rig mulighed for at tale med de andre deltagere.

I caféen kan I købe kaffe, te og kage. Danes Worldwide er vært for jeres første kop kaffe/te eller sodavand.

I tilfælde af regn kan vi være i Caféen.

Der er parkeringsmulighed ved Otto Baches Allé. I kan også tage metroen til Vestamager station (endestation). Herfra er der få hundrede meter til indgangen af Kalvebod Fælled, hvor naturcenteret ligger.

Det tager ca. 5 minutter at gå til centret fra P-pladsen og ca. 10 minutter fra metrostationen.

Tilmelding

Arrangementet er gratis, men da vi har brug for at vide, hvor mange vi skal reservere plads til i caféen, har vi brug for din tilmelding.

Danes-træf i Storkøbenhavn er en fast, tilbagevendende begivenhed. Vores mål er, at hver anden bliver for familien den sidste lørdag i måneden og hver anden som fyraftensarrangement den sidste tirsdag i måneden. Det næste finder sted efter sommerferien.