/

Når børnene er på vej hjem: Efterskole eller gymnasial uddannelse i Danmark 

Overvejer du om dit barn skal til Danmark og gå i skole på et tidspunkt – måske endda uden sine forældre? Til dette webinar får du overblik over mulighederne og udfordringerne ved gå på efterskole eller anden form ungdomsuddannelse, når man som barn tager til Danmark for at gå i skole.

Der kan være alle mulige gode grunde til, at dit barn på et tidspunkt skal tilbage til Danmark for at gå på efterskole eller ungdomsuddannelse – med eller uden sine forældre. Men det er en god idé få sig et overblik i god tid. En del efterskoler har ventelister, og ikke mindst kan det være noget af en omvæltning at skifte den udenlandske skolekultur ud med den danske. 

Program 

Til webinaret vil Jakob Clausager Jensen fra Efterskoleforeningen fortælle, hvad efterskolerne tilbyder af muligheder, hvad de unge får ud af et efterskoleophold, og hvordan man fra udlandet nemmest finder en efterskole. 
 
Sidsel Byskov Hansen fra Expat Counselling fortæller derefter om hvordan I kan forberede jer sammen med jeres barn, når det skal starte i skole i Danmark. Hør mere om overgangen til det nye liv i Danmark, årshjulet for forventede udfordringer og glæder hos dit barn, hvilke forholdsregler I kan tage inden skolestart og hvordan I kan støtte under opholdet.  

Retur til Danmark – i samarbejde med Djøf 

Måske er du taget afsted som single, par eller familie og er nu på vej til Danmark, fx med børn eller en ægtefælle, som aldrig før har boet i Danmark. Hvilke udfordringer giver det, og hvor kan man finde hjælp? Det sætter Danes Worldwide og Djøf fokus på over en række arrangementer i 2023 og 2024. 

Tilmelding