Artiklen er oprindeligt bragt i Danes Worldwides trykte medlemsmagasin DANES i april 2022.
BLOG AF BERTEL SAABYE, 13 ÅR, SOM FLYTTEDE MED SIN FAMILIE TIL SINGAPORE I 2021
Indtil jeg blev 13 år gammel har jeg altid boet i Danmark. Mit liv i Danmark har altid været meget simpelt. Skole fra klokken 8 om morgenen til 15 om eftermiddagen, og efter skole var jeg enten sammen med venner, med mine venner til sportstræning eller også sad jeg derhjemme og spillede computer. Jeg dyrkede tre sportsgrene: gymnastik, håndbold og surfing som alle tre har været sammen med mindst en af mine gode venner.
Flere gange har mine forældre spurgt mig, hvad jeg synes om idéen om at flytte, men det er altid blevet et stort fedt NEJ.
Det er nok meget åbenlyst, nu at jeg var rigtig meget sammen med mine venner, dengang jeg boede i Danmark. Derfor har jeg altid været meget bange for at flytte væk fra Lemvig og alle mine venner. Flere gange har mine forældre spurgt mig, hvad jeg synes om idéen om at flytte, men det er altid blevet et stort fedt NEJ. Til trods af alle de afvisninger mine forældre har fået fra både min søster og jeg, satte vi os en dag sammen ved spisebordet, og min søster og jeg fik fortalt, at vi skulle flytte til Singapore inden for de næste par måneder. Jeg kan stadig huske, hvor ked af det, jeg blev over følelsen af at skulle sige farvel til alt det og alle dem, jeg har haft de sidste 13 år af mit liv.
Noget af det sværeste ved situationen var, at jeg ikke måtte fortælle nogen, hvad der skulle ske, fordi at min far ikke havde underskrevet kontrakten endnu, og derfor var det ikke 100% sikkert at vi skulle afsted. Ikke nok med det, så kom corona og udskød vores planer i lang tid hvilket resulterede i, at jeg skulle holde på hemmeligheden i meget længere tid en forventet.
Den første dag i skole var den mest nervepirrende dag i hele mit liv, og det er noget jeg aldrig i mit liv vil glemme.
Endelig, efter lang tid, fik vi alle vores møbler i en container, og alt andet i kufferter, og vi fløj til Singapore. Efter 14 dages karantæne begyndte mine søskende og jeg i skole.
Den første dag i skole var den mest nervepirrende dag i hele mit liv, og det er noget jeg aldrig i mit liv vil glemme. Ikke nok med at jeg skiftede skole for første gang i mit liv, for det var jo ikke hvilken som helst skole – nej, det var SAIS, hvilket er kort for “Stamford American International School.” Her skulle jeg både snakke engelsk til lærere og andre elever, men også skrive på engelsk og vænne mig til det nye skolesystem.
Første skoledag gik egentlig meget stille og rolig, men mit stressniveau var helt i top. Første skoledag efter en ferie er normalt en af de nemmeste dage på året, og det var det også her. Men der var så ekstremt meget, som jeg skulle tænke på hele tiden, at min hjerne var helt smeltet, da jeg kom hjem. Heldigvis fik jeg hurtigt en masse gode venner, og efter et halvt år følte jeg endelig, at jeg havde en dagligdag, som jeg kunne forholde mig til uden at blive nervøs eller stresset.
Siden at jeg nu var faldet til på skolen, følte jeg at jeg endelig kunne begynde at dyrke noget sport efter skole sammen med nogle af mine venner. Der var bare et problem; de tre sportsgrene – håndbold, surfing og gymnastik – som jeg havde dyrket i Danmark var stort set udelukket.
Håndbold er en europæisk sport, hvilket betyder, at der nok ikke er nogen klub i Singapore. Surfing kan man ikke på grund af mangel på vind og gode steder. Og gymnastik er for det meste en pigesport herude. Så måtte jeg tænke ud af boksen, og jeg begyndte derfor til basketball og bordtennis på min skole. Bordtennis var mere en hyggeting, men jeg nød det alligevel.
Basketball var en anden historie. Jeg var ikke rigtig god til det, og jeg synes ikke det var så interessant. Så da sæsonen var ovre, skiftede skolen basketball ud med volleyball, og bordtennis lukkede på grund af corona. Det vil sige, at jeg nu ikke anede, hvad jeg skulle lave af sport, og i lang tid lavede jeg ikke noget som helst andet end skole, lektier og computerspil.
Til folk som overvejer og har muligheden for at flytte til et andet land eller et helt andet kontinent – gør det.
Til nytår i år lavede jeg som altid et nytårsfortsæt. Som alle nok kan relatere til, bliver sådanne nytårsfortsæt sjældent opfyldt, men i år havde jeg tænkt mig at gøre mit bedste. For ikke ret lang tid siden fandt min mor så en lille håndboldklub som var blevet startet op af et par fædre til håndboldbørn. Ugen efter tog jeg derud for at se, om det var noget for mig, og det var det. Det viste sig faktisk også, at det var den eneste håndboldklub i Singapore, og at min gode ven fra Norge også går der. Jeg har også besluttet mig for at give basketball en ekstra chance.
Efter snart 18 måneder i Singapore kan jeg nu sige, at de tanker jeg havde om at flytte, da jeg boede i Danmark, var helt ved siden af, hvad jeg nu tænker. Det er klart, at de første par måneder i et helt nyt kontinent er svære, men efter kort tid vil du føle dig hjemme, der hvor du er, og du vil være glad for, at du tog den beslutning.
Til folk som overvejer og har muligheden for at flytte til et andet land eller et helt andet kontinent – gør det. Selv hvis du har børn, der knap nok er teenagere endnu, vil det give både dig og mulige børn en oplevelse, som de aldrig vil glemme.
FRA REDAKTIONEN: For reelt at kunne vurdere elevens beherskelse af dansk, har vi i denne artikel udelukkende foretaget almindelig stave- samt kommakontrol efter grammatisk komma-reglerne. Derudover er der ingen ekstern redigering.
Lidt om Danes Worldwides lærerkræfter på Skoledansk:
Anja Kjær er undervisningschef i Danes Worldwide samt udviklingsansvarlig lærer for udskolingen (7.-9. klasse) og har ansvaret for 9. klasse-prøven i dansk. Anja er uddannet lærer med linjefag i dansk og musik og har desuden en uddannelse som skolebibliotekar med en pædagogisk diplomuddannelse i Medier og kommunikation.