Hvem kan stemme til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet?
Den 1. juni 2022 skal der være folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold, hvilket betyder, at alle danske statsborgere over 18 år med fast bopæl i Danmark skal stemme om, hvorvidt Danmark fortsat skal beholde vores forsvarsforbehold i forhold til EU samarbejdet eller om vi skal afskaffe det. Denne artikel har til formål at oplyse om den nationale folkeafstemning og betydningen heraf.
En af Danes Worldwides vigtigste mærkesager er stemmeretten for udlandsdanskere, da vi mener, at alle danske statsborgere bør kunne have medindflydelse på det politiske liv i Danmark. Det gælder især i situationer som denne, hvor udlandsdanskernes stemme også bør høres. Du kan læse mere om vores holdning til stemmeretten her.
Baggrunden for Danmarks forbehold
I 1992 stemte et flertal på 50,7% af den danske befolkning i første omgang “nej” til Maastricht-traktaten og dermed også nej til et medlemskab i den Europæiske Union. Det var den daværende regering mindre tilfreds med, og de introducerede derfor en ny folkeafstemning, hvor de fire danske forbehold i forbindelse hermed blev præsenteret:
- Unionsborgerskabet
- Euroforbeholdet
- Retsforbeholdet
- Forsvarsforbeholdet
I 1993 stemte danskerne i anden omgang med et flertal på 56,4% ja til Maastricht-traktaten og de fire forbehold. For at opridse forbeholdenes betydning kort, betyder Danmarks forbehold i forbindelse med unionsborgerskabet, at Danmark ikke ønskede at unionsborgerskabet skulle gå forud for det danske og nationale statsborgerskab. I forbindelse med Amsterdam-traktaten i 1997 endte dette forbehold med at miste meget af sin praktiske betydning, da man i traktaten og dermed fælles for alle EU-medlemslandene indførte en fælles forståelse af unionsborgerskabet i lighed med det danske forbehold.
Herudover ønskede Danmark ikke at opgive den danske krone, og dermed fik vi euroforbeholdet, som gjorde at vi kunne beholde vores egen valuta og pengepolitik. Til trods for dette har Danmark dog nogle aftaler med EU i forhold til visse dele af EU’s euro- og pengesamarbejde. Dette gør sig blandt andet gældende for Danmarks retsforbehold, som betyder at vi som udgangspunkt ikke deltager i EU’s udlændinge- og grænsepolitik med undtagelse af vores fælles visum- og Schengen-samarbejde, som Danmark alligevel har ønsket at deltage i.
Sidst men ikke mindst har vi forsvarsforbeholdet, som i grove træk betyder, at Danmark ikke deltager i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik i forbindelse med f.eks. finansiering af militære operationer. Danmarks soldater, militær samt militære udstyr kan derfor ikke stilles til rådighed for EU og EU’s militære aktioner i krigsområder, men Danmark må godt deltage i civile missioner. Derudover har Danmark en plads i Ministerrådet, når der bliver diskuteret og stemt om EU’s forsvar og militær. Vi kan dog ikke deltage i diskussionerne og vi må heller ikke afgive en stemme pga. vores forbehold.
Danes Worldwide har i det nedenstående oplistet en række objektive argumenter og eksempler:
Hvad betyder det f.eks., hvis Danmark stemmer “ja” til at afskaffe forsvarsforbeholdet?
- Danmark vil have mulighed for at være med i EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde på lige fod med de andre EU medlemsstater.
- Danmark vil kunne deltage i diskussioner og beslutninger om EU’s militære operationer.
- Danmark vil kunne sende danske soldater, militær samt militært udstyr til EU og eventuelle konfliktområder, som EU i fællesskab arbejder på at stabilisere, træne og rådgive.
- Danmark vil kunne være med i og finansiere til det Europæiske Forsvarsagentur ift. forsvarsmateriel, teknologi og forskning inden for videreudviklingen af vores forsvar og militær.
- Danmark vil kunne håndtere militære kriser i fællesskab med EU.
- Danmark vil kunne deltage i PESCO (det permanente strukturerede samarbejde) omkring investering og udvikling af f.eks. cybersikkerhed og et cyberforsvarssystem, maritim-, luft- og landsikkerhed samt udvikling inden for rumområdet.
- Danmark vil ikke afgive suverænitet til EU ift. beslutninger om vores eget militære styrker, jf. Grundlovens § 20.
Hvad betyder det f.eks., hvis Danmark stemmer “nej” til at afskaffe forsvarsforbeholdet?
- Danmarks forbehold vil fortsat gælde i uændret form.
- Danmark vil ikke have indflydelse og mulighed for at træffe beslutninger på EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde.
- Danmark må ikke sende danske soldater, militær og militære udstyr til EU’s militære samarbejde og konfliktområder, som EU er gået ind i.
- Danmark vil fortsat have en plads i Ministerrådet, hvor vi kan lytte med i diskussionerne, men vi må ikke stemme om eller influere EU’s forsvars- og militærpolitik.
- Danmark vil (uagtet folkeafstemningen) fortsat kunne deltage i EU’s civile missioner.
- Danmark vil ikke skulle deltage i eller finansiere til det Europæiske Forsvarsagentur.
- Danmark vil ikke give suverænitet til EU ift. beslutninger om vores eget militære styrker, jf. Grundlovens § 20.
Hvad sker der efter folkeafstemningen den 1. juni?
EU har på nuværende tidspunkt ikke nogen fælles EU-hær. Det er heller ikke planlagt eller ønsket af EU, at der skal oprettes en fælles hær, og derfor vil folkeafstemningen den 1. juni heller ikke afgøre eller influere dette område.
Den danske regering har med parlamentarisk opbakning fra Folketinget ønsket en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet i lyset af krisen mellem Ukraine og Rusland. Det bemærkes, at regeringen har mulighed for at udskrive en ny folkeafstemning i fremtiden skulle resultatet efter den 1. juni 2022 vise sig at være modstridende med regeringens politiske ønsker.