Tilmelding er ikke længere mulig
Praktisk information og tilmelding finder du længere nede på siden
Der er mange ting at holde styr på, når man overvejer familiesammenføring. I Danes Worldwide er vi derfor glade for at kunne invitere til en gratis gennemgang af reglerne for familiesammenføring efter EU-reglerne.
På dette gå-hjem-møde vil vores jurister fortælle om de grundlæggende betingelser for at opnå familiesammenføring til Danmark for en dansker og en udenlandsk ægtefælle/partner og eventuelle børn. På mødet får du også praktisk viden om selve ansøgningsprocessen, og til sidst er der mulighed for at stille spørgsmål.
Arrangementet foregår på det danske bibliotek i Flensborg: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Norderstraße 59
24939 Flensburg
Program
- Hvad er familiesammenføring efter EU-retten, og hvordan adskiller processen sig fra de danske regler?
- Hvorfor har man denne ret?
- Hvem kan familiesammenføres efter EU-retten?
- Hvad er betingelserne herfor?
- Hvilke dokumenter kræves der?
- Hvordan indgives ansøgningen?
Målgruppe
Arrangementet er for alle danskere med en udenlandsk ægtefælle/partner bosat i Tyskland, som overvejer at vende hjem til Danmark.
Du behøver ikke at være medlem af Danes Worldwide for at deltage.
Der er 80 pladser, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.
Dato & tidspunkt
Tirsdag 4. oktober kl. 17:00 – 19:00. Dørene åbnes fra kl. 16:30.
Vi byder på kaffe, te og lidt sødt.
Oplæg på engelsk
Oplægget holdes på engelsk, så din udenlandske partner har mulighed for at være med.
Tilmelding
Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig melde afbud pr. e-mail til ank@danes.dk
En mærkesag
Danes Worldwide arbejder for at udbrede viden om regler, proces og praksis på området for familiesammenføring. Derfor holder vi i løbet af 2022 flere møder og webinarer om familiesammenføring efter både danske og EU-retlige regler.