Danes Worldwide inviterer, i samarbejde med generalkonsulatet i Dubai, ambassaden i Abu Dhabi og Ladies Lounge by DBCD, til en gratis online infoaften eksklusivt for danskere bosat i UAE og Qatar.
Onsdag den 1. marts 2023, kl. 16.00 – 18.00, dansk tid (GMT+1)
Danes Worldwide afholdt tilsvarende arrangementer i Dubai og Abu Dhabi i januar 2023, men grundet ekstreme vejrforhold var flere tilmeldte forhindret i at deltage. Derfor inviterer vi til en ekstra infoaften for alle globale danskere bosiddende i UAE og Qatar.
Mødet er åbent for alle danskere og ægtefæller, familiemedlemmer eller andre med tilknytning til Danmark. Mødet giver en unik mulighed for at få en opdatering på regler og problemstillinger, som berører mange danskere bosat i udlandet. Blandt emnerne på dagsordenen er følgende:
- Reglerne for familiesammenføring
- Bevarelse af statsborgerskab for danske børn født i udlandet
- Dansk folkepension
- Optagelse på dansk gymnasium og universitet
- Dansk sprog- og kulturundervisning
Mødet vil foregå på dansk.
Program
16:00 | Aftenens værter byder velkommen |
16:15 | Michael Bach Petersen, generalsekretær i Danes Worldwide, introducerer Danes Worldwide og foreningens politiske arbejde for udlandsdanskere |
16:30 | Anja Kjær, undervisningschef i Danes Worldwide, informerer om vigtigheden af 9.-klasseprøven og kravene til optagelse på ungdomsuddannelser |
16:45 | Lisbeth Kjersgaard, juridisk rådgiver i Danes Worldwide, giver den nyeste opdatering om ovenstående emner |
17:30 | Åben diskussion og spørgsmål |
18:00 | Arrangementet afsluttes |
Arrangementet er gratis for alle deltagere. Et medlemskab af Danes Worldwide er ikke påkrævet.
For yderligere information om arrangementet, kontakt venligst eventkoordinator Kasper Jepsen på kasper@danes.dk