Danes Worldwide har afgivet svar til Udlændige og Integrationsministeriet vedrørende reform af reglerne om ægtefællesammenføring.
Regeringen sendte den 16. marts 2018 et lovforslag i høring (se link nederst), som bl.a. vil afskaffe tilknytningskravet. Som erstatning foreslås det at indføre et nyt pointsystem. Derudover skærpes boligkravet og den økonomiske sikkerhed fordobles.
Det nye lovforslag har solid politisk opbakning og vil med overvejende sandsynlighed blive vedtaget inden juli 2018. Nederst finder du Danes Worldwide samlede vurdering af lovforslaget samt vores kritik og konkrete løsningsforslag. Forhåbentligvis vil politikerne lytte til os og vedtage lovforslaget med de ændringer, som vi anbefaler og som kan vise sig meget betydelige for (et p.t. ukendt antal) danskere i udlandet.
Forslaget indeholder en overgangsperiode fra dets fremsættelse til ikrafttræden 1 juli 2018. Det vil i denne periode således være valgfrit om ægtefællen/partneren til en udlandsdansker vil have sin ansøgning behandlet efter de nye (kommende) regler eller i stedet benytte sig af de gamle regler. Danes Worldwide anbefaler alle medlemmer, som dette måtte berøre, at kontakte (gratis) vores juridiske medarbejder.
Hovedpointen i det nye forslag er, at man vil fjerne tilknytningskravet og erstatte det med et såkaldt integrationsegnethedskrav – et krav bestående af 3 underkrav til henholdsvis den danske og udenlandske part.
Derudover ønskes beløbet for økonomisk sikkerhedsstillelse fordoblet fra nuværende ca. 50.000 kr. til ca. 100.000 kr efter 1. juli. Den udenlandske ægtefælle skal desuden beherske/lære dansk på et højere niveau end hidtil og hurtigere.
En mindre del af det samlede tilknytningskrav, nemlig kravet om at den udenlandske ægtefælle skal have besøgt landet mindst én gang før vedkommende kan blive familiesammenført, bevares.
Sidst men ikke mindst kan det være vigtigt at notere sig, at boligkravet foreslås skærpet således, at man ikke kan blive familiesammenført, hvis man bor i et område opført på regeringens ghettoliste.
Forslagets integrationsegnethedskrav består reelt af 6 underkrav. Det er obligatorisk for den danske part i forholdet at opfylde krav nr. 1. Derudover skal parret samlet set kunne opfylde mindst 3 af de resterende 5 krav:
1. Udlandsdanskeren skal kunne tale dansk på et niveau, der svarer til Prøve i Dansk 3.
Her er det som udgangspunkt tilstrækkeligt med en bestået afgangsprøve fra 9. klasse eller en bestået danskeksamen fra en ungdomsuddannelse (i begge tilfælde nyere såvel som ældre).
Det er ifølge bemærkningerne til forslaget muligt at bruge eksamenspapirer fra folkeskolen eller gymnasial uddannelse eller andet ungdomsuddannelse. Senere kommer der en liste på Udlændingestyrelsens hjemmeside (nyidanmark.dk) med anerkendte dokumentationskilder.
Hvis du ikke har papirer, som kan dokumentere dine danske sprogfærdigheder, vil du med overvejende sandsynlighed blive tvunget til at bestå en Prøve i Dansk 3.
2. Udlandsdanskeren skal på ansøgningstidspunktet kunne påvise mindst fem års beskæftigelse i Danmark. Nuværende såvel som tidligere jobs samt evt. drift af egen virksomhed (nuværende eller tidligere) tæller med her, og fultidsbeskæftigelse defineres i lovforslaget som 30 timers ugentlig beskæftigelse på overenskomstlignende vilkår. Et studiejob eller anden deltidsbeskæftigelse samt arbejde i udlandet tæller derimod ikke.
Som dokumentation for lønnet beskæftigelse kan man bruge alt fra lønsedler til udskrifter fra indkomst. For at kunne påvise beskæftigelse i egen virksomhed, er det ligeledes muligt at fremlægge dokumentation fra SKAT eller CVR, samt regnskabsoplysninger som klart påviser, at indkomsten fra firmaet udgjorde levegrundlaget, uden offentlige tilskud.
3. Udlandsdanskeren skal have gået i grundskole (fx folkeskole) i Danmark i mindst 5 år samt have bestået 1 års uddannelse ud over grundskolen.
Det ekstra år ud over almindelig skolegang kan være fra en teknisk skole (eksempelvis tidligere EFG) eller en ungdomsuddannelse som fx HF eller gymnasiet. Derimod er tidligere efterskoleophold og 10. klasse ikke tilstrækkeligt til at opfylde dette krav. Universitetsuddannelser tæller med i bestået år på ECTS point mens det i andre tilfælde vil være muligt at bruge udtalelser med karakterudskrift.
4. Partneren/ægtefællen skal beherske enten dansk på et niveau svarende til en bestået A1-prøve eller engelsk på B1-niveau, før vedkommende kan søge om familiesammenføring.
Bemærk: Engelsk på B1-niveau kan dokumenteres med et bestået TOEFL- eller EILTS-kursus. Uddannelse eller skolepapir fra fx en amerikansk grundskole kommer med overvejende sandsynlighed ikke med i betragtning, idet at prøverne ifølge bemærkninger i forslaget skal være af nyere dato. Der vil senere blive publiceret en liste med de anerkendte prøveformer på www.nyidanmark.dk.
5. Partneren/ægtefællen skal have været beskæftiget i mindst 3 af de seneste 5 år forud for ansøgningen om familiesammenføring. Deltidsbeskæftigelse eller frivilligt arbejde godtages umiddelbart ikke.
Dokumentationskrav er de samme som til den danske ægtefælle – skattepapir, noteringer fra firmaregistre, lønsedler osv. Der er her (ligesom for den danske ægtefælle) tale om fultidsjob, når man har (haft) minimum 30 timers beskæftigelse om ugen – dette gælder uanset en evt. anderledes definition af fuldtidsbeskæftigelse i et andet land.
Den ansøgendes pensionsår tæller med som beskæftigelse, hvis man er gået på pension på ansøgningstidspunktet.
6. Partneren/ægtefællen skal have bestået mindst 1 års videregående uddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse.
Hos Danes Worldwide har vi altid ment, at alle danske statsborgere skal have mulighed for at vende tilbage til deres hjemland med deres ægtefælle og familiens eventuelle børn, så længe de som udgangspunkt kan forsørge sig selv.
Vi betragter derfor afskaffelse af tilknytningskravet som et vigtigt skridt i den rette retning.
Vi mener dog, overordnet set, at bl.a. forslagets dokumentationskrav til de enkelte punkter er for unuanceret og lægger op til for meget unødigt bureaukrati.
Denne manglende nuancering ses bl.a. i, at man ikke umiddelbart vil anerkende eksamenspapir fra fx en australsk grundskole, hvor man er blevet undervist i engelsk. Det virker som unødvendigt bureaukrati, hvis personer for hvem engelsk er modersmål skal op til en prøve for at påvise at de taler modersmålet.
Danes Worldwide forudser på baggrund af ovenstående, at lovforslaget i sin nuværende form (naturligvis afhængigt af de konkrete forhold) vil ramme følgende kategorier af udlandsdanskere særligt hårdt:
- Medfølgende ægtefæller,
- Hjemmegående ægtefæller,
- Danske statsborgere, som har tilbragt det meste af deres opvækst/liv i udlandet som følge af forældrenes valg af beskæftigelse,
Danske borgere, som har været beskæftiget i sektorer præget af manglende formalitet, fx kunstnere.
Handicappede, som ikke kan medtages i konventionsundtagelsen.
Den væsentligste kritik fra Danes Worldwide er dog, at man endnu en gang tager udgangspunkt i udlændinge, når man lovgiver om danske statsborgere. Underkrav i integrationsegnethedskravet, som stilles til udlandsdanskeren, bygger på de krav man stiller til en udlænding, når vedkommende skal etablere sig permanent i Danmark.
Læs mere om familiesammenføring
Her finder du det samlede lovforslag.
Her finder du Danes Worldwides høringssvar og kritiske gennemgang.
Read the english version of Danes Worldwides consultation here.