Hvem passer vores børn i udlandet?

Flere og flere danskere ser efterhånden jobmuligheder uden for landets grænser, og der kan generelt være mange årsager til, at danske familier pludselig hiver teltpløkkerne op og flytter familien til nye omgivelser. Det at flytte til et nyt land kan blive starten på et fantastisk eventyr, men samtidig kan der også komme forskellige praktiske udfordringer.

Børnepasning i Udlandet - Danes Worldwide

Gæsteindlæg om børnepasning i udlandet af: Mads Lassen, https://www.babysits.dk/.

Flere og flere danskere ser efterhånden jobmuligheder uden for landets grænser, og der kan generelt være mange årsager til, at danske familier pludselig hiver teltpløkkerne op og flytter familien til nye omgivelser. Det at flytte til et nyt land kan blive starten på et fantastisk eventyr, men samtidig kan der også komme forskellige praktiske udfordringer for småbørnsfamilier fx i form af børnepasning. Her handler det ikke om daginstitutionen, børnene skal gå i, men på den person der skal passe på dem, når mor og far har planer efter arbejde. 

Hjemme i Danmark kan det være bedsteforældre, venner eller naboen, der står klar til at hjælpe med børnepasning, når det er nødvendigt, men hvordan finder I en pålidelig babysitter, hvis I står i et fremmed land uden at kende nogen?

Her følger en overordnet guide, som måske kan hjælpe jer som udlandsdanskere til at finde den rigtige til at passe jeres børn i udlandet.

Hvilken type børnepasning?

I bør starte med at gøre det klart, præcis hvad det er, I søger efter. Snak i familien, om I har brug for én, der bare skal kunne underholde og passe børnene, én der måske kan hjælpe til med sproglæring og lektier eller endda én, der også kan hjælpe til i hjemmet fra tid til anden. Uanset jeres ønsker er det altid en fordel at overveje, hvad det er, I som familie har brug for, når I skal finde en til at passe jeres børn.

Når I ved, hvad det er, I søger efter, er næste skridt at finde ud af, hvordan I finder frem til den person, I leder efter. I et nyt land er det ikke altid nemt at vide, hvor I finder hjælp, men babysitter-markedet har udviklet sig, og der er nu muligheder online for at finde den rigtige person til at passe jeres børn i udlandet.

Barn Leger med bobler - Danes Worldwide

Find den rigtige online

Online? Er det sikkert? Der er selvfølgelig intet vigtigere end jeres børns sikkerhed! Sørg for at finde pålidelige platforme, og læs gerne reviews og andres anbefalinger, inden I benytter en service. Dernæst kan det anbefales, at I – når I finder en potentiel babysitter – arrangerer et møde mellem jer, hvor I kan lære hinanden at kende, og I kan få en bedre følelse af den person, der skal passe jeres børn.

Forbered spørgsmål for at sikre jer, at I får den nødvendige information, og spørg endelig til personens tidligere erfaringer med at passe børn. Der kan også være kulturelle forskelle, som kan gøre sig gældende i forhold til, hvordan I ønsker, børnene skal passes. Gennemgå alt, hvad I som forældre føler er vigtigt for jer, når I skal forholde jer til børnepasning i udlandet.

Hvis det er muligt, er det også altid en fordel at høre om andres oplevelser med babysitterne eller læse referencer om dem.

En god måde at sikre sig, at børnene er komfortable med babysitteren er desuden at arrangere et møde, hvor de kan møde hinanden og hænge ud – sammen med jer som forældre. Så får I også muligheden for at se deres interaktion sammen.

Vigtigt at mærke efter

Som forældre er der en masse forarbejde, I kan gøre i forhold til at finde den rigtige børnepasser, men i sidste ende kommer det hele an på, om I har en god følelse af den person, der skal passe jeres børn. Derfor er det vigtigt, at I lytter til, hvad I føler, og hvis noget føles forkert, er det ikke den rigtige løsning for jer. Hvis I tager disse forholdsregler og er påpasselige, er der intet i vejen for, at I kan finde den helt rigtige person – selv i et fremmed land!

Vi håber, denne guide kan være en hjælp til børnepasning i udlandet, og hvilke ting I bør være opmærksom på.


Læs mere om hvordan det er, at have børn i udlandet her https://www.danes.dk/third-culture-kids/.