I anledning af vores jubilæum inviterer vi medlemmer og venner til fødselsdagsmiddag
Torsdag den 15. august 2019 kl. 18.00 på Hotel d’Angleterre i København
Der bydes på en velkomstdrink, en udsøgt treretters festmenu med vine ad libitum samt fornøjelig underholdning – alt sammen i hotellets smukke festsal Palmehaven.
I løbet af aftenen uddeler vi prisen Årets Verdensdansker 2019. Den går til EU-konkurrencekommisær Margrethe Vestager. Og blandt Danes Worldwides mange repræsentanter kåres Årets Repræsentant.
Der bliver rig lejlighed til at snakke med hinanden på kryds og tværs af verdenskortet. Danes Worldwides protektor, HM Dronningen, er naturligvis inviteret.
Lidt mere om programmet i detaljer her:
Kl. 18.00: Døren åbnes og der bydes velkommen
Kl. 19.00: Middagen starter
– Der holdes forskellige taler
– Årets verdensdansker 2019 Margrethe Vestager bliver kåret
– Årets repræsentant 2019 bliver kåret
– Underholdning ved De Græd og Trine Pallesen
Kl. 23.00: Vi takker for en god aften
Vi glæder os til en aften, hvor vi sammen kan fejre Danes Worldwides jubilæum ved at se tilbage på de første hundrede år – og ikke mindst se frem mod de næste hundrede.
Sidste frist for tilmelding er 15. juni 2019. Bemærk, at det begrænsede antal pladser fordeles efter først-til-mølle-princippet. Prisen pr. deltager er 650 kr. for medlemmer og 950 kr. for ikke-medlemmer.
(NB: Pengene refunderes ikke ved fortrydelse e. lign).
dresscode: smoking/mørkt tøj.
