Den Danske Sommerskole søger aktivitetsledere til sommeren 2022

sommerskolen, den danske sommerskole

Er du fagligt stærk? En omsorgsfuld og engageret holdspiller? Har du kulturforståelse? Og kan du lide at have mange bolde i luften?

Så er det måske dig, vi søger til at være en del af en fantastisk sommerskole i perioden 6.- 22. juli 2022. Vi tilbyder et spændende og studierelevant sommerferiejob med god løn.

Sommerskolen, som arrangeres af foreningen Danes Worldwide, tilbyder hvert år et intensivt undervisningsforløb i dansk sprog og kultur for 500 danske børn, der til daglig bor uden for Danmarks grænser. Eleverne er i alderen 10 til 17 år og fordeles på to efterskoler. Vi har brug for dygtige aktivitetsledere, der har lyst til at indgå i et engageret team på bedste efterskolemanér, hvor både elever og medarbejdere bor på skolen i hele perioden.

Om jobbet

Søger du job som aktivitetsleder,

  • har du specifikke kompetencer inden for fx idræt, film og medier, billedkunst, friluftsliv, madlavning, drama, musik.
  • har du erfaring med aldersgruppen 10-17 år som underviser, træner eller instruktør fra foreningslivet, job eller uddannelse
  • kan du varetage opsyn med drenge- og pigeomklædningen før og efter brug af svømmehal og andre idrætsfaciliteter.

Vi kan tilbyde

  • motiverede elever fra hele verden (ca. 60 forskellige lande)
  • god sparring med engagerede kollegaer og et stærkt socialt fællesskab
  • mulighed for at arbejde med elever, der har dansk som andetsprog
  • et godt netværk med gode job- og udviklingsmuligheder – også i udlandet.

Sådan søger du jobbet

Din ansøgning sendes som én samlet PDF-fil og skal indeholde: Motiveret ansøgning, CV, relevant eksamensbevis (eller udskrift med karakterer for afsluttede eksaminer fra nuværende studie), udtalelser eller referencer fra tidligere/nuværende ansættelser, andre relevante bilag, fx kursusbeviser, diplomer mm. Skriv gerne i ansøgningen,

  • hvilke kompetencer du har, og om du har lyst til at være ansvarlig for en faglinje
  • hvilken aldersgrupper du ønsker at være med – 10-13 år eller 14-17 år.

Ansøgningen sendes til sommerskolen@danes.dk.

Ansøgningsfrist: 22. november 2021.  Du er velkommen til at kontakte Sommerskolens leder, Jan Mikkelsen, på tlf. 53331532.


Mere om os

Foreningen Danes Worldwide blev stiftet tilbage i 1919, så vi har eksisteret i mere end 100 år. Vi har det overordnede formål at gøre det så let som muligt for danskere at bo og arbejde i udlandet – og vende hjem igen. Vi tilbyder konkret rådgivning, netværk og undervisning, og giver danske beslutningstagere og medier viden om forholdene for de cirka 250.000 danskere, der bor i udlandet i længere eller kortere tid. Læs evt. mere på vores hjemmeside www.danes.dk.

Den erhvervsdrivende fond, Den Danske Sommerskole, tilbyder hver sommer undervisning i dansk sprog og kultur til børn og unge, som til dagligt bor uden for Danmarks grænser. Vi har hvert år op til 800 deltagere på Sommerskolens forskellige tilbud. På Sommerskolen har vi børn og unge i alderen 10-17 år, og på Familie-Sommerskolen har vi børn fra 5 år med deres forældre eller bedsteforældre. Forberedelsen af Sommerskolerne er et omfattende arbejde, der pågår hele året. Se mere på www.danes.dk/danskundervisning/sommerskolen.