Statsborgerskab

Statsborgerskab er en vigtig mærkesag for Danes Worldwide. Sagen vedrører op til flere punkter: dobbelt statsborgerskab, generhvervelse og bevis/bevarelse af dansk statsborgerskab, og naturalisation. Disse punkter kan du læse mere om her:

Sagen kort: Dobbelt statsborgerskab

Størstedelen af Danes Worldwides medlemmer (ca. 80%) bor uden for Danmarks grænser. Derfor er det vigtigt for dem både at kunne beholde deres danske statsborgerskab og have mulighed for at få statsborgerskab i deres bopælsland.

Med et stats­borger­skab er man fuldgyldig statsborger. Det fremmer integrationen i éns bopælsland, samtidig med at man beholder sit oprindelige tilhørsforhold, der er tæt knyttet til éns identitet.

Derfor var vi også meget aktive, da loven om dobbelt statsborgerskab blev vedtaget i Danmark i 2015. Loven giver netop udlandsdanskere mulighed for at søge statsborgerskab i det land, de bor i – uden at måtte opgive deres danske statsborgerskab.

Sagen kort: Generhvervelse af dansk statsborgerskab

Da loven om dobbelt statsborgerskab blev indført, blev der også indført en 5-årig periode, hvor det var muligt at generhverve sit danske statsborgerskab, som man tidligere havde mistet, da man søgte om fremmed statsborgerskab. Denne periode udløb den 31. august 2020, men blev i juni 2021 genindført med en ny 5-årig periode. Det er derfor muligt igen at ansøge om at generhverve sit danske statsborgerskab fra den 1. juli 2021 til den 1. juli 2026. Det kan du læse mere om her.

Sagen kort: Bevis for og bevarelse af dansk statsborgerskab

Når danske statsborgere får børn i udlandet eller har en udenlandsk ægtefælle/partner, kan man blive i tvivl om, ens barn er dansk statsborger. Det samme kan gælde i de tilfælde hvor danske statsborgere har fået børn i udlandet ved adoption, surrogat eller lign. og man skal have anerkendt barnets danske statsborgerskab.

Når et barn er født i udlandet som dansk statsborger, så skal man mellem det fyldte 21. og 22. år søge om bevarelse af det danske statsborgerskab, hvis man ikke automatisk opfylder betingelserne. I begge tilfælde skal man have et bevis for dansk statsborgerskab, som kan være en lang og bureaukratisk proces.

Du kan læse mere om reglerne for bevarelse af dansk statsborgerskab i vores medlemsartikel her.

Sagen kort: Dansk statsborgerskab via naturalisation

For at en udenlandsk statsborger kan blive dansk statsborger, så skal de søge om dansk statsborgerskab via naturalisation. Dette er vil typisk gøre sig gældende for udlandsdanskernes udenlandske ægtefæller. For at kunne søge om dansk statsborgerskab via naturalisation kæver det at man opfylder en lang række betingelser, som fx permanent opholdstilladelse, 9 års uafbrudt ophold i Danmark, dansk kundskaber og en bestået Indfødsretsprøve.

Naturalisationsprocessen er lang, dyr og kræver hårdt arbejde, så det er langt fra alle der kan blive danske statsborgere.

For tidligere danske statsborgere bosiddende i udlandet, som ikke nåede at gøre brug af den midlertidige generhvervelses ordning, så er den eneste mulighed for at blive dansk statsborger igen ved at søge om naturalisation. Dette gør sig også gældende for børn født af tidligere danske statsborgere, som blev født på ”det forkerte tidspunkt” i forhold til de gældende indfødsretsregler.

Danes Worldwide mener

Vi er tilhængere af, at man kan have statsborger­skab i flere lande, som man har et tilhørsforhold til. Dette gælder både for personer født og opvokset i Danmark, som har fundet et nyt hjemland ude i verden, men også for danske statsborgere født i udlandet, som derfor bør have statsborgerskab i Danmark og deres bopælsland. Derfor arbejder vi med alle emner, der vedrører statsborgerskab og sørger for at sikre bedst mulige vilkår for vores medlemmer. Det drejer sig fx om:

• Bevarelse af dansk statsborgerskab for unge, der er født i udlandet, og som skal søge om bevarelse af dansk indfødsret, før de fylder 22 år.
• Bevis for dansk statsborgerskab til børn af danske forældre, som er født i udlandet, så der ikke er tvivl om deres danske statsborgerskab.
• Generhvervelse af dansk statsborgerskab for dem, der har/tidligere måtte opgive dansk statsborgerskab, før vi fik indført mulighed for flere statsborgerskaber.
• Statsborgerskab ved naturalisation (= udlændinge, der bliver tilkendt dansk statsborgerskab). Det gælder fx udenlandske ægtefæller til danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft, der måtte ønske at blive danske statsborgere. P.t. særligt aktuelt for britiske statsborgere i Dan­mark.
• Indfødsretsloven og andre lovtekster på området bør være kønsneutrale, så indfødsretten følger af den danske (juridiske) forælder og ikke er betinget af far, mor og medmor.

Rådgivning

Har du brug for konkret hjælp og vejledning i forbindelse med statsborgerskab? Så er du som medlem altid velkommen til at kontakte vores juridiske medlemsrådgivning.