Arrangementet er afholdt, og tilmelding er derfor ikke længere mulig.
Mange medlemmer, der er vendt tilbage til Danmark efter mange år i udlandet fortæller, at det kan være svært at falde til. Ikke nok med, at der er en masse praktisk som bolig, job og evt. skole til børnene at få styr på. Der kan også være kulturelle og personlige udfordringer:
Måske føles ’hjem’ faktisk ikke som hjem, udlængslen kan blive ved at fylde, og man kan føle sig meget anderledes i forhold til, hvem man var, da man rejste ud. Og familie og venner forstår ikke nødvendigvis, hvad det går ud på.
Derfor indfører Danes Worldwide nu faste mødedage for hjemvendte. Her kan du møde ligesindede globale danskere og vende nogle af de udfordringer, du måtte have. Eller bare dele dine udlandsoplevelser med andre, der ved, hvad du taler om.
For medlemmer i vest-Danmark lægger vi ud med et café-træf
torsdag 24. november 2022 kl. 17:00 – 19:45
Her vil vores repræsentant for Jylland, Jakob Bejer, tage imod og byde velkommen. Jakob har boet i udlandet i mange år og vil glæde sig til at udveksle erfaringer med jer om det at vende tilbage til Danmark.
Derefter vil der være rig mulighed for at tale med de andre deltagere. Og I kan købe drikkevarer og evt. et let måltid i caféen til nedsat pris.
Bemærk, at arrangementet slutter senest 19:45. Det skyldes, at caféen huser en jazz-koncert fra kl. 20:00. I er selvfølgelig velkomne til at blive til koncerten – I skal i så fald blot huske at købe billet (kan købes på stedet eller via deres hjemmeside).
Praktisk information
Arrangementet er gratis, men da vi har brug for at vide, hvor mange vi skal reservere plads til i caféen, har vi brug for din tilmelding. Du tilmelder dig længere nede på siden.
Torsdag 24. november 2022 kl. 17:00 – 19:45
Mødested: Café Støj, Jægergårdsgade 150, Sydhavnen, 8000 Aarhus C
Send en mail til medlemskoordinator Anette Ketler på ank@danes.dk
Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig sende en mail til ank@danes.dk
Dette er det første af faste Danes-træf i Aarhus. Vi planlægger næste træf ud fra input fra deltagerne på træffet 24/11.