Online informationsmøde: Skat og pension

Som udlandsdansker gælder der særlige skatte- og pensionsforhold, som du den 3. november klokken 09:00-11:00 kan blive meget klogere på til vores webinar.

Penge, småmønter

Som udlandsdansker gælder der særlige skatte- og pensionsforhold, som du bør være opmærksom på – ikke kun ude i verden, men også hvis du en dag vender hjem til Danmark. Danes Worldwide inviterer derfor den 3. november klokken 09:00-11:00 til møde, hvor vores to eksperter, Michael Thomsen og Finn Madsen, guider dig igennem reglerne på området.

Praktisk information og tilmelding findes nederst på siden

Program:

Skat v/Finn Madsen

  • Forhold i Danmark der kan udløse/bevare dansk skattepligt
  • Hvornår sker indtræden af fuld skattepligt, hvad betyder det, og kan det undgås eller udskydes?
  • Hvornår skifter det skattemæssige hjemsted
  • Er der en skatteaftale mellem Danmark og land X
  • Overvejelser i forhold til investeringer

Pension v/Michael Thomsen

  • Overførsel af pensionsordninger fra udlandet
  • Overførsel af pensionsordninger til udlandet
  • Beskatning af udbetalinger fra pensionsordninger i udlandet
  • Folkeregistrering ved tilflytning
  • Betingelser for folkepension – optjeningsprincippet
  • Begunstigelse
  • Beskatning af afkast

Det vil efterfølgende være muligt at stille opklarende spørgsmål af generel karakter.

Om eksperterne:

Finn Madsen er skattepartner i PwC. Finn Madsen har fokus på at rådgive personer, der flytter over landegrænser: skat, social sikring, pension, forældrekøb, køb af ferieboliger m.m.

Michael Thomsen er chefkonsulent i Danske Banks skatteafdeling, hvor han primært rådgiver om pension, investering og køb og salg af fast ejendom – ikke mindst for de kunder, som bor eller har boet i udlandet eller udlændinge, som kommer til Danmark.

Målgruppe
Arrangementet er for alle medlemmer af Danes Worldwide

Oplæg på dansk
Oplæggene holdes på dansk, men for dig, som ikke er vant til at tale dansk til hverdag, vil det være muligt at stille spørgsmål og kommunikere på engelsk.

Hvor
Mødet bliver afholdt på Teams. Når du har tilmeldt dig arrangementet, vil du efterfølgende modtage et link og et password til mødet på din e-mailadresse.

Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud ved at sende en mail til maiken@danes.dk


Dagens præsentation

Du kan hente slides fra dagens præsentation herunder


Praktiske informationer
Tilmeldning

Tilmeldingen er åben

Dato & tidspunkt

3. november 2021 – klokken 09:00 – 11:00 (CET)

Sted & adresse

Teams

Pris & vilkår

Er kun for medlemmer af Danes Worldwide

Spørgsmål?

maiken@danes.dk