Sprogskole, undervisning om dansk kultur – og stedet, hvor livslange venskaber begynder: Vær med, når vi 22. maj fortæller, hvad Sommerskolen går ud på.
Kan dine børn have glæde af et 17 dages intensivt sprogskoleophold i Danmark med 75 timers undervisning om det danske sprog og dansk kultur? Og vil du gerne give dem muligheden for at indgå venskaber for livet?
Så vær med på dette webinar, hvor leder af Sommerskolen, Jan Ladefoged Mikkelsen fortæller om Sommerskolen 2023. Jan vil komme ind på de fordele, der er ved at gå på Den Danske Sommerskole, og også prøve at imødekomme de bekymringer, der kan opstå i overvejelserne om at sende sit barn flere uger til Danmark.
Det samlede oplæg tager ca. en halv time, og bagefter vil der være god tid til at stille spørgsmål.
Praktiske oplysninger
Torsdag 22. maj 2023 kl. 18:00 – 19:00, dansk tid.
Du får tilsendt et Zoom-link, når du tilmelder dig.
Webinaret er for dig, der:
• har børn, som du mener kunne have gavn af et 17 dages ophold i Danmark med fokus på at lære dansk sprog og dansk kultur
• har børn, som kunne ønske sig, over landegrænser, at skabe venskaber til andre danske børn i samme situation.
Mødet bliver holdt på dansk, men der er mulighed for at stille spørgsmål på både dansk og engelsk.
Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig give besked til vores eventkoordinator på kasper@danes.dk.