Online orienteringsmøde: Sådan arbejder vi for dig som global dansker

Hør, hvordan Danes Worldwide arbejder for dig politisk den 19. januar.

mand

Vil du blive klogere på, hvordan Danes Worldwide arbejder for dig politisk? Så vær med 19. januar, hvor generalsekretær Michael Bach Petersen fortæller, hvordan vi arbejder for globale danskeres interesser.

Stemmeret, statsborgerskab, bankkonti for globale danskere, fornyelse af kørekort, pension, skifte til MitID – listen over mærkesager er lang. Danes Worldwide mødes løbende med ministre, ordførere og interesseorganisationer, ligesom vi er aktive i den offentlige debat med fokus på flere af mærkesagerne. Samtidig har Danes Worldwide vedtaget en strategi for 2023-2025.

I 2023 fortsætter arbejdet, og på dette online møde vil generalsekretær Michael Bach Petersen orientere om foreningens nye strategi og det politiske arbejde i øvrigt. Så vær med og hør om kommende fokuspunkter – og om, hvordan vi som forening planlægger at arbejde med og i forhold til den nye regering. Alt sammen for at pleje globale danskeres interesser i videst muligt omfang.

Du er velkommen til på forhånd at sende evt. spørgsmål til vores politiske arbejde, lige som det vil være muligt at stille spørgsmål under webinaret. Send dine spørgsmål til danes@danes.dk.


Praktiske oplysninger

Målgruppe

Arrangementet er åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer.

Oplæg på dansk

Oplægget foregår på dansk, men det vil også være muligt at stille spørgsmål og kommunikere på engelsk.

Sted

Mødet bliver holdt på onlineplatformen Zoom. Når du har tilmeldt dig, vil du modtage et link til mødet.

Tidspunkt

Torsdag 19. januar 2023 kl. 16:00 – 17:00, dansk tid.

Pris

Arrangementet er gratis.

Spørgsmål?

Send os en mail på danes@danes.dk.