Senest opdateret den 10. februar 2021.
Udlandsdanskere uden adgang til corona-vaccination
Som lovet følger vi her op på problematikken:
Om Danes Worldwides henvendelse til sundhedsministeren:
Den 13. januar 2021 rettede vi direkte henvendelse til sundhedsminister Magnus Heunicke, for at gøre ham opmærksom på problematikken. Læs mere her:
Opdatering pr. 03.02.21: Vi har fået foretræde for folketingets sundhedsudvalg. Her vil generalsekretær Anne Marie Dalgaard forklare om problemet med manglende indtænkning af udlandsdanskere i det danske vaccinationsprogram. Vi er inviteret til virtuelt møde medio februar 2021.
Opdatering pr. 10.02.21: Vi har været til møde med folketingets sundhedsudvalg. Læs briefingen her:
Mediernes dækning af problematikken:
Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes Worldwide, udtaler sig om problematikken i Jyllandsposten d. 22. Januar 2021. Artiklen er desværre ikke fuldt tilgængelig for ikke-abonnenter, men her et uddrag:
(Rubrik og underrubrik:)
Danskere i udlandet i vaccine-klemme: “En masse danskere vil falde mellem to stole”
Danskere i udlandet risikerer at blive tabt på gulvet i vaccinationsindsatsen. Derfor skal de have lov at rejse hjem og få deres plads i det danske vaccinationsprogram, mener interesseorganisation.
Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes Worldwide:
“Der er danskere i udlandet, der ikke er omfattet af vaccinationsprogrammer i de lande, hvor de bor, fordi nogle lande forbeholder vaccinationer til deres egne statsborgere. Det betyder, at en masse danskere vil falde mellem to stole. De vil ikke kunne blive vaccineret i Danmark, for de er ikke indregnet i vaccinationsprogrammet herhjemme, og de vil heller ikke kunne blive vaccineret der hvor de bor.”
Jyllands-Posten og Sundhedsministeriet:
“Sundhedsministeriet påpeger, at danskere bosat uden for EU kun har adgang til akut sygehusbehandling, når de er i Danmark.
»Derfor kan danskere bosat i tredjelande som udgangspunkt ikke modtage tilbud om Covid-19-vaccine i Danmark,« hedder det.”
Anne Marie Dalgaard:
“Man må medregne i det danske vaccinationsprogram, at udlandsdanskere skal have mulighed for at blive indpasset i de kategorier, de i øvrigt hører hjemme i, dvs. aldersmæssigt og helbredsmæssigt osv. De skal ikke stilles værre eller bedre, end hvis de havde boet i Danmark. (…) I nogle lande kan man købe adgang til at blive vaccineret, men det kan blive særdeles dyrt. Og i nogle landes vaccinationsprogrammer kan der være tale om adgang til vacciner for landets expats (udlændinge, red.), men vacciner som er af tvivlsom kvalitet og som ikke er godkendte i EU.”
Link til artiklen: Danskere i udlandet i vaccineklemme (JP)
•
Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes Worldwide fortæller om problematikken i RADIO4 d. 22. Januar 2021. Klippet starter 15 m. og 50 sek. inde i programmet:
Marianne Krüger, Danes Worldwides repræsentant i Bangkok, fortæller om hendes syn på sagen i RADIO4 d. 22. Januar 2021. Klippet starter 1. Min og 23 sek. inde i programmet:
Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører i Socialdemokratiet, svarer på kritik af manglende dansk vaccination af udlandsdanskere i RADIO4 d. 22. Januar 2021. Klippet starter 31 min. inde i programmet:
•
Her kan du læse Kristeligt Dagblads dækning (samt bl.a. Børsen, Politiken og BT via Ritzau) af sagen:
Kristeligt Dagblad: udlandsdanskere må kigge langt efter covidvaccination
•
Jyllandsposten følger op på sagen med en artikel den 3. februar 2021 (bag betalingsmur): “Det kan tage år, inden jeg får en vaccine” (JP)
Vi følger naturligvis sagen løbende.