Regeringen sendte i sommer et nyt lovforslag i høring, som en del af implementering af skatteaftalen fra februar 2018. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det udelukke mange udlandsdanskere fra dagpengesystemet. Vi giver her en kort oprids af en kompliceret sag:
Indholdet og argumenterne i dagpenge-forslaget
Dagpenge-forslaget går i korte træk ud på at supplerede nu gældende, forholdsvis restriktive krav for retten til dagpenge, med et nyt opholdskrav. Det nye opholdskrav betyder, at man fra 2021 kun vil kunne få dagpenge, hvis man har opholdt sig i Danmark eller et andet EU/EØS-land ellerSchweiz i mindst syv ud af de seneste otte år. Der vil være en kort indfasningsperiode, således at opholdskravet i 2019 vil være fem ud af de seneste otte år og i 2020 seks ud af de seneste otte år.
Et af hovedargumenterne for at indføre kravet er, at det er nødvendigt at sende et signal om, at man skal have tilknytning til det danske arbejdsmarked for at kunne få dagpenge. Undtaget fra forslaget er danskere, der har været udstationeret for den danske stat eller for en dansk-indregistreret virksomhed, herunder dennes filial eller datterselskab.
Eksempler på uhensigtsmæssigheder
Kritik og eksempler fra flere cases i medierne tydeliggjorde mange uhensigtsmæssigheder i forslaget. Det kan fx være en person, som tager til USA, hvor vedkommende arbejder to år i biotek-industrien. Han/hun kommer efterfølgende til Danmark og arbejder i fire år for fx Novo, ALK, Lundbeck, universitetsverdenen eller tilsvarende, men bliver efter fire år sagt op som led i en fyringsrunde. Denne person vil – på grund af sit udlandsophold fire år tidligere – ikke kunne modtage dagpenge, selv om han/hun er medlem af en a-kasse.
Ligeledes kunne man læse eksemplet om en danskudviklingsarbejder, som arbejdede i en årrække i fattige afrikanske lande foren tysk organisation. I en alder af 61 år vil han aldrig kunne genoptjene retten til dagpenge, hvis han vender hjem og ikke kan finde beskæftigelse med det samme, inden at han skal på pension.
Man må heller ikke glemme de rigtig mange ”free-movers”, som har været på det danske arbejdsmarked i mange år, før de tog til udlandet. En dansk statsborger kan have været på det danske arbejdsmarked i fx 10 år for efterfølgende at tage til udlandet, hvor vedkommende arbejdede for en udenlandsk arbejdsgiver i fem år. Det vil være misvisende at sige, at disse danskere mangler tilknytning til det danske arbejdsmarked, blot fordi de valgte at tage til udlandet for at fx opkvalificere sig til gavn for det danskearbejdsmarked. Dette gælder især i tilfælde, hvor man har været på det danske arbejdsmarked i en længere årrække før flytning til udlandet.
Danes Worldwide og en rækkefagforeninger og A-kasser har påpeget det uhensigtsmæssige i lovforslaget, der jo ikke harmonerer med et ønske om at kunne bruge danskere i udlandet til gavn for dansk erhvervsliv/samfundet i bredeste forstand. Vi mener primært, at der er ikke brug for et nyt opholdskrav og indførelse af kravet vil kun skade Danmark og danskerne – både hjemme og ude. Vi håber derfor, og arbejder for, at forslaget bliver forkastet.
Status på dagpenge-forslaget
Lovforslaget om et nyt opholdskrav for retten til dagpenge blev fremsat dagen efter startskuddet på det nye folketingsår 3/10-2018. Forslaget har været gennem førstebehandling i Folketinget d. 23/10-2018 og fik her opbakning fra flertallet af folketingspolitikere, i hvert fald med udgangspunkt i ordførernes udsagn. Kritik og tvivlen omkring forslagets negative virkning førte til en diskussion om en mulig udvidelse af opholdskravet fra syv ud af de seneste otte års ophold i Danmark til syv ud af de seneste 10 eller 12 år. Mulige ændringer til forslaget diskuteres i skrivende stund i beskæftigelsesudvalget. Fornyet lovtekst bliver sendt til andenbehandling i Folketinget d. 11/12-2018.
OPDATERING:
Danes Worldwides generalsekretær, Anne Marie Dalgaard, har den 4. december skrevet til alle Folketingets medlemmer med en klar opfordring til at stemme imod lovforslaget om at indføre et opholdskrav for retten til dagpenge. Adskillige folketingsmedlemmer – særligt fra oppositionen – har allerede svaret tilbage, at de stemmer imod forslaget. Men desværre ser det stadig ud til, at der er et knebent flertal for lovforslaget, som med tilbagevirkende kraft vil ramme tusindvis af danskere i udlandet.
Her kan du læse generalsekretærens opfordring