Dansk statsborgerskab

Danmark

Generhvervelse af dansk statsborgerskab

Siden 1. september 2015 har Danmark accepteret, at man har flere statsborgerskaber end det danske. I den forbindelse blev der indført en 5-årig overgangsperiode for at give personer, der havde mistet deres danske statsborgerskab for 2015, mulighed for at generhverve det. Denne overgangsperiode udløber 31. august 2020 og man skal derfor have indsendt sin ansøgning om generhvervelse af dansk statsborgerskab inden da.

Læs betingelserne for generhvervelse af dansk statsborgerskab her.

Kontaktformularen tager udgangspunkt i de spørgsmål, som indgår i ansøgningen til generhvervelse af dansk statsborgerskab. Nogle af spørgsmålene kan være komplekse. Derfor anbefaler vi, at du læser betingelserne for generhvervelse af dansk statsborgerskab, inden du udfylder kontaktformularen.

Bevarelse af dansk statsborgerskab

Du kan søge om bevarelse af dansk statsborgerskab, hvis du er født som dansk statsborger i udlandet, har et andet statsborgerskab end dansk og aldrig har boet i Danmark. Du kan tidligst søge om bevarelse, når du er fyldt 21 år. Ansøgningen skal dog senest være indgivet dagen før, du fylder 22 år. 

Betingelserne for at bevare sit danske statsborgerskab er altid baseret på en konkret vurdering. Du har som udgangspunkt automatisk opfyldt betingelser for bevarelse af dansk statsborgerskab, hvis du enten:

  • har været registreret som bosiddende i Danmark mindst 3 sammenhængende måneder
  • har opholdt dig i Danmark i samlet 12 måneder fra fødsel til dit 22. fyldte år.

Dette gælder altså ikke for personer, som kun har dansk statsborgerskab eller er født i Danmark.  

Danes Worldwide anbefaler, at danske børn født i udlandet for god ordens skyld søger om bevarelse af dansk statsborgerskab.

Kontaktformularen tager udgangspunkt i de spørgsmål, som indgår i ansøgningen til bevarelse af dansk statsborgerskab. Nogle af spørgsmålene kan være komplekse. Derfor anbefaler vi, at du læser betingelserne for bevarelse af dansk statsborgerskab, inden du udfylder kontaktformularen.

Bevis for dansk statsborgerskab

Du kan søge om bevis for dansk statsborgerskab, hvis du er født som dansk statsborger eller har erhvervet det senere, men ikke har noget bevis herfor, fx fordi du er født i udlandet.

Forskellige elementer afgør, om du automatisk er blevet dansk statsborger, fx dine forældres statsborgerskaber, om dine forældre var gift mv. Et bevis for dansk statsborgerskab skal bruges, hvis du fx søger om at få dansk pas på en dansk ambassade eller repræsentation.

Hvis du tidligere har fået udstedt et bevis på dansk statsborgerskab og har mistet det, kan du søge om at få udstedt en bevisbekræftelse, men ikke et nyt bevis.

Kontaktformularen tager udgangspunkt i de spørgsmål, som indgår i ansøgningen til bevis for dansk statsborgerskab. Nogle af spørgsmålene kan være komplekse. Derfor anbefaler vi, at du læser betingelserne for bevis for dansk statsborgerskab, inden du udfylder kontaktformularen.