Familiesammenføring

Familie

Hvis du sidder i udlandet og overvejer at flytte hjem til Danmark sammen med dine udenlandske familiemedlemmer, skal du søge om familiesammenføring.

Du kan enten søge om familiesammenføring efter de danske nationale regler eller efter de EU-retlige regler, alt efter hvilke betingelser I opfylder.

Familiesammenføring efter danske regler

Ægtefælle/partner

Familiesammenføring efter de danske regler er for dig, som bor i et tredjeland (altså uden for EU/EØS) og har tredjelandsfamiliemedlemmer, som du ønsker at tage med til Danmark for at bosætte jer.

Se betingelserne for familiesammenføring til ægtefælle/partner her.

Kontaktformularen tager udgangspunkt i de spørgsmål, som indgår i ansøgningen til familiesammenføring. Nogle af spørgsmålene kan være komplicerede. Derfor anbefaler vi, at du læser betingelserne for familiesammenføring, inden du udfylder kontaktformularen.

Børn

Hvis du planlægger at flytte til Danmark sammen dine børn, som ikke er danske statsborgere, så skal I søge om familiesammenføring. Hvis du også har en udenlandsk ægtefælle, som skal søge om ægtefællesammenføring, kan din ægtefælle og dine børn ansøge samtidig og få deres ansøgninger behandlet sammen.

Dette gælder kun for børn, som er tredjelandsborgere – det vil sige alle lande uden for EU. Hvis børnene er EU-borgere, skal du læse mere under EU-registrering.

Se betingelserne for familiesammenføring til børn her.

Kontaktformularen tager udgangspunkt i de spørgsmål, som indgår i ansøgningen til familiesammenføring for børn. Nogle af spørgsmålene kan være komplicerede. Derfor anbefaler vi, at du læser betingelserne for familiesammenføring for børn, inden du udfylder kontaktformularen.

Familiesammenføring efter EU-reglerne

Ægtefælle/partner

Familiesammenføring efter EU-reglerne er for dig, som er dansk statsborger (og dermed EU-borger), der har boet i et andet EU-land end Danmark sammen med din ægtefælle, der ikke er EU-borger. Ved at have boet i et andet EU-land i 1,5-2 år har den danske ægtefælle udnyttet sin ret til fri bevægelighed sammen med sin ægtefælle og kan derfor flytte til Danmark sammen med ægtefællen under EU-reglerne.

Hvis din ægtefælle selv er EU-borger, vil de kunne EU-registrere sig selvstændigt. Læs mere under EU-registrering.

Se betingelserne for familiesammenføring til ægtefælle/partner efter EU-regler her.

Kontaktformularen tager udgangspunkt i de spørgsmål, som indgår i ansøgningen til familiesammenføring efter EU-reglerne. Nogle af spørgsmålene kan være komplicerede. Derfor anbefaler vi, at du læser betingelserne for familiesammenføring efter EU-reglerne, inden du udfylder kontaktformularen.

Børn

Familiesammenføring for børn efter EU-reglerne er for dig, der er dansk statsborger og dermed EU-borger, og har boet i et andet EU-land end Danmark sammen med dit barn, der ikke er EU-borger. Barnet kan enten være dit eget eller din ægtefælle/partners, som også vil flytte til Danmark sammen med jer. Du skal have boet i et andet EU-land i 1,5-2 år sammen med barnet for at have udnyttet din ret til fri bevægelighed og dermed gøre brug af EU-reglerne til familiesammenføring i Danmark.

Hvis dit barn selv er EU-borger, vil de kunne EU-registrere sig selvstændigt. Læs mere under EU-registrering.

Kontaktformularen tager udgangspunkt i de spørgsmål, som indgår i ansøgningen til familiesammenføring efter EU-reglerne. Nogle af spørgsmålene kan være komplicerede. Derfor anbefaler vi, at du læser betingelserne for familiesammenføring efter EU-reglerne, inden du udfylder kontaktformularen.