Stemmeret for udlandsdanskere: Folketingsvalget 2019

Statsministeren har for ganske nyligt udskrevet Folketingsvalget. Valget skal således afholdes d. 5. juni 2019.

stemmeret for udanlandsdanskere, danes worldwide

Statsministeren har for ganske nyligt udskrevet Folketingsvalget. Valget skal således afholdes d. 5 juni 2019 (grundlovsdag).

Valget er blevet udskrevet fra Folketingets talerstol: http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-07-lars-loekke-udskriver-valg

Danske borgere i udlandet kan i visse tilfælde stemme til folketingsvalget. Dette kræver optagelse på folketingsvalglisten.

Det er muligt for udlandsdanskere at blive optaget på folketingsvalglisten, hvis ansøgeren agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejse. Udlandsdanskere, som er tilmeldt folketingsvalglisten, vil kunne stemme både til Folketingsvalget og til EP-valget, selvom de er bosat uden for EU.

For at du kan stemme til Folketingsvalget, skal din ansøgning om optagelse på valglisten være færdigbehandlet senest 7 dage før valgdagen.

På linket nedenfor kan du læse meget mere om optagelse på folketingsvalglisten:

valg.oim.dk/vaelgere/udlandsdanskeres-valgret/.

På linket finder du desuden de blanketter, som du skal udfylde for at blive tilmeldt folketingsvalglisten. Ansøgningen sendes til den kommune, du senest boede i inden flytning til udlandet.

Husk, hvis du har tænkt dig at brevstemme fra udlandet, er det ved at være sidste chance for det, idet din brevstemme skal kunne nå at blive sendt hjem og komme frem til kommunen, inden afstemningen starter klokken 8 på valgdagen. Det er muligt at brevstemme, inden du får et svar på din ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten. Din stemme vil dog ikke tælle med, hvis ikke du bliver optaget.

Du kan læse mere om, hvordan du brevstemmer her:

https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/Valgsystemet/Folketingsvalg-og-folkeafstemninger/Brevstemme-til-folketingsvalg-og-folkeafstemninger


Har du spørgsmål til udlandsdanskernes stemmeret?