Familie på båd

At sige ja til at sejle verden rundt

Når Danmark er grå og kold, drømmer mange familier om at lette anker og forsvinde ud i verden. Ægteparret Stine Skriver og Robert Firkic nøjedes ikke med at drømme – men selv om der var svære beslutninger undervejs i deres rejseeventyr gennem tre år med sejlbåd fra Danmark helt til Fransk Polynesien, var det intet sammenlignet med, hvor svært det var at vende hjem.