Skattefradragsberettigede gaver til Danes Worldwide: Hjælp os med at uddele legater

Danes Worldwide er en almennyttig forening, der bl.a. har til formål at varetage udlandsdanskernes interesser og tilbyde undervisning i det danske sprog. Det sker dels på Sommerskolen, dels via vores onlineundervisning. Vi vil gerne give alle udlandsdanske børn og unge mulighed for at deltage – uanset familiens økonomiske situation. Derfor er det vigtigt, at vi kan uddele legater til disse aktiviteter.