Top 10: det bedste ved livet som udlandsdansker

Hvad er det allerbedste, mest interessante og mest livsbekræftende ved livet som udlandsdansker? Det ved udlandsdanskerne naturligvis bedst selv!

det bedste ved livet som udlandsdansker, danes worldwide

Det bedste ved livet som udlandsdansker, er…

1. At have mere end ét hjem

At jeg kan kalde flere lande mit hjem.

Det bedste er at jeg har to lande i hjertet. Og at jeg er så priviligeret at blive accepteret begge steder, for det er ikke nogen selvfølge.


2. At få flere traditioner

Man får det bedste af flere landes traditioner! Flere traditioner = flere grunde til at komme sammen som familie.

Muligheden for at have 2 eller flere kulturer “under huden”. Det har gjort os til bedre mennesker.

At man oplever nye traditioner og værdier, der kan tilføjes de danske.


3. Tiden i Danmark betyder mere

Det bedste er at være på visit i Danmark, hvor man får et skud af alt det bedste på én gang. Man værdsætter ens relationer på en helt anden måde, og kvalitetstid har pludselig dybere mening!

At genopdage og nyde Danmark som turist i ferien.


4. Globale venskaber

De stærke venskaber man knytter på tværs af kulturer og nationalitet.


5. Styrket empati og tolerance

Det bedste er at man får et mere nuanceret verdensbillede. På ens egen krop at føle hvad forskellige lande og kulturer har at byde på, styrker ens empati og tolerance.

At ens børn lærer tolerance for forskellighed.


6. At give oplevelsen videre

At give sine børn den gave at opleve en anden kultur og måde at leve på. Plus de bliver tosprogede.


7. Mere familie-tid

Al den tid man har sammen med sin familie (ingen pligtaftaler i weekenden osv).


8. Multikulturelle indtryk

At arbejde sammen med mennesker / være omgivet af kulturer fra hele verden.

Se verden i et bredere perspektiv og ikke være begrænset af normer i Danmark.

Nye kulturer og forskellige mennesker. Forskelligheder.


9. Verden er stor!

At du indser at verden er meget større og der er ting som du aldrig kunne drømme om eksisterer.

[…] at Danmark måske ikke fylder så meget i verden som man selv vil det.


10. At opdage værdien af dét, man har med sig

… at opdage, at man som dansker er opdraget til at være positiv og nysgerrig!

At man bliver endnu mere dansk.

Møde andre kulturer og indse, hvor godt vi har det i Danmark.

Oplevelsen af, at opvæksten hjemme i Danmark faktisk har klædt en på til at begå sig globalt.

Vi sætter stor pris på jeres input og gode historier fra livet som udlandsdansker!

Listen opdateres løbende og ikke alle besvarelser kan komme med i vores top 10. Det betyder dog ikke, at i skal snydes for de resterende input, som kan læses her:

  • At etnocentrismen, som nok alle kulturer har, gradvist forsvinder.

  • Det giver en udvidet indsigt i relationer, familieliv, venskaber, samfund, kultur og politik som sætter Danmark og livet der i perspektiv på godt og ondt.

  • Som udenlands dansker har man chancen til at få udvidet sin tankegang, med ny kultur, og sætte milestenene lidt længere ud i horisonten af vores verden.

  • At opleve ens hjerte nu kan tilhøre flere fysiske steder. At blive mere åbensindet ved at leve i en anden kultur. At få større indsigt og forståelse for hvad det vil sige at være dansk, gennem sit syn på det udefra (på godt og ondt!).

  • Det er at vide hvor heldig man er at være Dansk og sætte særlig pris på ting som man måske tog for givet i Danmark som fx vores enorme samfundssind, hyggen der gennemsyrer alle vores traditioner og den sikkerhed der følger med at vokse op i en velfærdsstat.