Vaccination af udlandsdanskere: 3F og DI bakker op

Der mangler stadig en afklaring ift. manglende vaccination af udlandsdanskere. Vi har derfor endnu engang taget kontakt til sundhedsministeriet, denne gang sammen med vores samarbejdspartnere hos 3F og Dansk Industri.

vaccination af udlandsdanskere, danes worldwide

Der mangler stadig en afklaring ift. manglende vaccination af udlandsdanskere. Vi har derfor endnu en gang taget kontakt til sundhedsministeriet, denne gang sammen med vores samarbejdspartnere hos 3F og Dansk Industri.

Anne Marie Dalgaard, Generalsekretær hos Danes Worldwide:

”Vi er superglade for, at vores gode samarbejdspartnere i DI og 3F bakker Danes Worldwide op i spørgsmålet om adgang til corona-vacciner for danskere i udlandet. Det viser, at der også er stort fokus på dette over en bred kam i erhvervslivet. Nu mangler vi bare, at sundhedsministeren rykker på denne sag  – det er bare ikke i orden, at der går måneder uden klart svar for vores medlemmer. Kom så!”

Vi tog for nyligt kontakt til udenrigsminister Jeppe Kofod om samme sag. Læs mere her.