Webinar: Bevar dit danske statsborgerskab

Skal du eller dit barn søge om bevarelse af dansk statsborgerskab? Så vær med tirsdag d. 10. maj, hvor Danes Worldwide guider dig igennem reglerne og ansøgningsprocessen.

Far og søn

Praktisk information og tilmelding findes nederst på siden.


Der er forskellige betingelser for at bevare sit danske statsborgerskab, hvis man ikke er født i Danmark. De betingelser kan du blive klogere på under webinaret, der foregår online på platformen Zoom tirsdag d. 10. maj klokken 17:00 dansk tid.

Vi gør opmærksom på, at dette webinar ikke behandler ”generhvervelse af dansk statsborgerskab”.

Hvis man er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber man sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år. Danes Worldwide anbefaler, at danske børn født i udlandet for god ordens skyld søger om bevarelse af dansk statsborgerskab.

Til webinaret vil Karoline Blyt, jurist i Danes Worldwide, fortælle om de grundlæggende betingelser for bevarelse af dansk statsborgerskab og de praktiske foranstaltninger ved ansøgningsprocessen.

Program for webinaret:

  • Hvad er bevarelse af dansk statsborgerskab, og er det relevant for dig/dine børn?
  • Betingelserne for at kunne bevare sit danske statsborgerskab
  • EU domstolens afgørelse fra 2019, kendt som Tjebbes-dommen og hvorfor den har betydning for danske bevarelsessager
  • Tidsfrister og indgivelse af ansøgning

Efter et fælles oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Målgruppe

Medlemmer af Danes Worldwide. Der er 100 pladser, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.

Oplæg på dansk

Oplægget holdes på dansk, men for dig, som ikke er vant til at tale dansk til hverdag, vil det være muligt at stille spørgsmål og kommunikere på engelsk.

Hvor

Webinaret bliver afholdt på Zoom. Når du har tilmeldt dig, vil du modtage et link og et password på din e-mailadresse.

Praktiske informationer

Tilmelding

Tilmeldingen er åben

Dato & tidspunkt

10. maj 2022 kl. 17:00 – 18:00 (dansk tid)

Sted

Zoom – Link sendes pr. mail, når du har tilmeldt dig arrangementet

Pris

Gratis for medlemmer af Danes Worldwide

Spørgsmål

Send en mail til Anette Ketler på ank@danes.dk

Bevarelse af dansk statsborgerskab – en mærkesag

Danes Worldwide ønsker at mindske sagsbehandlingstiden samt fjerne unødvendige bureaukratiske krav, især nu da Danmark tillader dobbelt statsborgerskab. Dette kan opnås ved, at man forenkler proceduren for bevarelse og f.eks. udskifter bevarelsesansøgningen med en tro og love-erklæring.

Du kan læse mere om Danes Worldwides holdning til bevarelse af dansk statsborgerskab her

Tilmeld dig webinaret her (OBS: du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig):