Webinar: Bevarelse af dansk statsborgerskab

Skal du eller dit barn til at søge om bevarelse af dansk statsborgerskab? Onsdag den 4. august guider Danes Worldwide dig igennem processen for bevarelse af dansk statsborgerskab.

Dansk flag Danmark Dannebrog

Praktisk information og tilmelding findes nederst på siden.

Der er forskellige betingelser for at bevare sit danske statsborgerskab, hvis man ikke er født i Danmark. De betingelser kan du blive klogere på under webinaret. Hvis man er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber man sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år. Danes Worldwide anbefaler, at danske børn født i udlandet for god ordens skyld søger om bevarelse af dansk statsborgerskab.

Til webinaret vil vores jurist fortælle om de grundlæggende betingelser for bevarelse af dansk statsborgerskab og de praktiske foranstaltninger ved ansøgningsprocessen. Arrangementet foregår online på platformen Zoom den 04. august.

Er dit barn endnu ikke medlem af Danes Worldwide? Du kan med fordel melde dit barn ind i foreningen som ungdomsmedlem. På den måde kan I begge deltage i webinaret (hver deltager skal udfylde tilmeldingsformularen). Læs mere om ungdomsmedlemskabet her. 

Bevarelse af dansk statsborgerskab – en mærkesag

Danes Worldwide ønsker at mindske sagsbehandlingstiden samt fjerne unødvendige bureaukratiske krav, især nu da Danmark tillader dobbelt statsborgerskab. Dette kan opnås ved, at man forenkler proceduren for bevarelse og f.eks. udskifter bevarelsesansøgningen med en tro og love-erklæring.

Du kan læse mere om Danes Worldwides holdning til bevarelse af statsborgerskab her.

Som medlem af Danes Worldwide kan du:

  • Modtage rådgivning om bevarelse af dansk statsborgerskab
  • Få rabat på sagsbehandling og udvidet rådgivning til at udfylde ansøgninger og få dokumenter gennemtjekket og indgivet korrekt

Program:

  • Hvad er bevarelse af dansk statsborgerskab, og er det relevant for dine børn?
  • Betingelserne for at kunne bevare sit danske statsborgerskab
  • EU domstolens afgørelse fra 2019, kendt som Tjebbes-dommen og hvorfor den har betydning for danske bevarelsessager
  • Tidsfrister og indgivelse af ansøgning

Efter et fælles oplæg bliver deltagerne opdelt i breakout rooms. Forældre kan stille uddybende spørgsmål til oplægget. Ungdomsmedlemmer får konkrete tips til midlertidigt job og bopæl i Danmark. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.

Målgruppe

Ungdomsmedlemmer og almindelige medlemmer af Danes Worldwide. Der er 100 pladser, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.

Oplæg på dansk

Oplæggene holdes på dansk, men for dig, som ikke er vant til at tale dansk til hverdag, vil det være muligt at stille spørgsmål og kommunikere på engelsk.

Hvor

Webinaret bliver afholdt på Zoom. Når du har tilmeldt dig, vil du modtage et link og et password på din e-mailadresse.


Praktiske informationer

Tilmelding

Tilmelding er åben

Dato & Tidspunkt

4. august kl. 09:00 – 09:45 (CEST)

Sted

Zoom – Link og password tilsendes pr. mail, når du har tilmeldt dig arrangementet

Pris

Gratis for medlemmer af Danes Worldwide

Spørgsmål?

Send os en mail på maiken@danes.dk


Log ind for tilmelding.