Webinar: Familiesammenføring efter de danske regler

Drømmer du om at flytte til Danmark med din udenlandske ægtefælle, men virker processen uoverskuelig? Få hjælp til at forstå regler og ansøgningsproces på vores webinar d. 22. februar.

Webinar: Familiesammenføring efter de danske regler

Praktisk information og tilmelding findes nederst på siden.


Mange udlandsdanskere drømmer om at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle/partner, men kan synes, at processen virker uoverskuelig. Det kan også være, de ikke kender reglerne eller måske fejlagtigt tror, at tilknytningskravet stadig er gældende.

For personer bosiddende uden for EU, med en ægtefælle/partner som er tredjelandsborger, vil det oftest være de danske regler, som skal bruges for at opnå familiesammenføring. Er du derimod bosat i et andet EU-land, kan du med fordel deltage i vores webinar 24. marts om familiesammenføring efter EU-retten. Du er også meget velkommen til at deltage i begge, da det også kan være relevant for dig.

Danes Worldwide arbejder for at udbrede viden om reglerne, processen og praksis på området for familiesammenføring. Derfor holder vi i løbet af 2022 flere webinarer om familiesammenføring efter de danske regler.

Hvad handler webinaret om?

På webinaret vil vores jurist Lisbeth Kjersgaard gennemgå de grundlæggende regler for familiesammenføring efter de danske regler:

  • Gennemgang af de danske regler for familiesammenføring
    • Hvad er kravene for at opnå familiesammenføring
    • Hvilken ansøgning skal man bruge
    • Hvilken dokumentation skal vedlægges ansøgningen
  • Selve ansøgningsprocessen
  • Mulighederne for indgivelse af ansøgningen

Målgruppe

Arrangementet er åbent for alle udlandsdanskere med en tredjelands (dvs. ikke EU-borger) ægtefælle/partner bosat uden for EU, EØS eller Schweiz, som overvejer at bosætte sig i Danmark.

Der er 100 pladser, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.

Oplæg på dansk

Oplægget holdes på dansk, men stilles der spørgsmål undervejs på engelsk, vil de blive besvaret på engelsk.

Praktiske informationer

Tilmelding

Tilmeldingen er åben.

Dato & tidspunkt

Tirsdag d. 22. februar 2022 kl. 16:00 – 17:00.

Sted

Zoom – Link og password tilsendes pr. mail, når du har tilmeldt dig.

Pris

Gratis og for både medlemmer og ikke-medlemmer

Spørgsmål

Send en mail til medlemskoordinator Anette Ketler på ank@danes.dk

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig sende en mail til ank@danes.dk