Praktisk information og tilmelding findes nederst på siden.
Der er mange ting at holde styr på, når man overvejer familiesammenføring. I Danes Worldwide er vi derfor glade for at kunne invitere udlandsdanskere til en gratis gennemgang af familiesammenføring efter EU-reglerne.
På webinaret vil vores jurist, Karoline Blyt, fortælle om de grundlæggende betingelser for at opnå familiesammenføring til Danmark for en udlandsdansker og deres tredjelandsstatsborgerægtefælle og eventuelle børn. Derudover indgår forklaring af de praktiske foranstaltninger ved ansøgningsprocessen.
Arrangementet foregår online på platformen Zoom
Emner på webinaret
- Hvad er familiesammenføring efter EU-retten, og hvordan adskiller processen sig fra de danske regler?
- Hvorfor har man denne ret?
- Hvem kan familiesammenføres efter EU-retten?
- Hvad er betingelserne herfor?
- Hvordan indgives ansøgningen?
- Hvilke dokumenter kræves der?
Målgruppe
Arrangementet er for alle udlandsdanskere med en udenlandsk ægtefælle/partner bosat i EU, EØS eller Schweiz, som overvejer at vende hjem til Danmark i en nærmere fremtid.
Arrangementet er også relevant for par bosat i andre lande, der ikke opfylder betingelserne for familiesammenføring efter de danske regler eller blot foretrækker denne form for familiesammenføring.
Du behøver ikke at være medlem af Danes Worldwide for at deltage.
Der er 100 pladser, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.
Dato og tidspunkt
24. marts kl. 16:00 – 17:00.
Oplæg på dansk
Oplægget holdes på dansk, men det vil være muligt at stille spørgsmål på både dansk og engelsk.
Hvor
Mødet bliver afholdt på Zoom. Når du har tilmeldt dig arrangementet, vil du efterfølgende modtage et link og et password til mødet på din e-mailadresse.
Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud ved at sende en mail til ank@danes.dk.
En mærkesag
Det er vores holdning i Danes Worldwide, at udlandsdanskere gift eller samlevende med udlændinge skal have ret til at etablere sig permanent i Danmark med deres ægtefælle/partner og familiens eventuelle børn. Som medlem af Danes Worldwide kan du:
- Modtage rådgivning om familiesammenføring
- Få hjælp til at udfylde ansøgninger
- Få dokumenter gennemtjekket og indgivet korrekt
- Tilkøbe vores sagsbehandling til familiesammenføring.
Praktiske informationer
Tilmeldingen er åben
24. marts kl. 16:00 – 17:00.
Zoom – Link sendes pr. mail, når du har tilmeldt dig arrangementet
Gratis for alle – dog er der kun 100 pladser
Send en mail til Anette Ketler på ank@danes.dk