Webinar: Familiesammenføring efter de danske regler

Drømmer du om at flytte til Danmark med din udenlandske ægtefælle, men virker processen uoverskuelig? Den 16. februar giver Danes Worldwide dig et overblik over reglerne og ansøgningsprocessen.

Praktisk information og tilmelding finder du nederst på siden.

Mange udlandsdanskere drømmer om at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle/partner, men kan synes, at processen virker uoverskuelig. Reglerne opdateres desuden løbende, så mange eksempelvis fejlagtigt tror, at tilknytningskravet stadig gælder.

For personer bosiddende uden for EU med en ægtefælle/partner som er tredjelandsborger (dvs. ikke EU-borger), vil det oftest være de danske regler, som skal bruges for at opnå familiesammenføring. Dem giver Danes Worldwide dig et overblik over den 16. februar.

Bemærk tidspunkt: Dette webinar foregår kl. 10:00 – 11:00 dansk tid

Program

På webinaret vil vores jurist Lisbeth Kjersgaard gennemgå de grundlæggende regler for familiesammenføring efter de danske regler:

  • Gennemgang af de danske regler for familiesammenføring
    • Hvad er kravene for at opnå familiesammenføring
    • Hvilken ansøgning skal man bruge
    • Hvilken dokumentation skal vedlægges ansøgningen
  • Selve ansøgningsprocessen
  • Mulighederne for indgivelse af ansøgningen

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål

Selve oplægget er på dansk, men du er velkommen til at stille spørgsmål på engelsk.

Målgruppe

Arrangementet er åbent for alle udlandsdanskere med en tredjelands (dvs. ikke EU-borger) ægtefælle/partner bosat uden for EU, EØS eller Schweiz, som overvejer at bosætte sig i Danmark.

Der er 100 pladser, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.

Praktiske informationer

Dato & tidspunkt

Torsdag 16. februar 2023 kl. 10:00 – 11:00 dansk tid

Sted

Zoom – du får linket pr. email, når du har tilmeldt dig

Pris & vilkår

Gratis for både medlemmer og ikke-medlemmer

Spørgsmål?

Send en mail til eventkoordinator Kasper Jepsen på kasper@danes.dk

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig sende en mail til kasper@danes.dk

En mærkesag

Danes Worldwide arbejder for at udbrede viden om regler, proces og praksis på området for familiesammenføring. Derfor holder vi i løbet af 2023 flere webinarer om familiesammenføring efter både danske og EU regler.