Webinar: Ny EU-dom for familiesammenføring og børn

Bliv klogere på de nye regler for familiesammenføring, når vi holder webinar 12. januar.

familie

Mange har hørt, at der er kommet nye regler på familiesammenføringsområdet. Den nye praksis involverer fælles, mindreårige danske børn og følger af en ny EU-dom. Danes Worldwide inviterer til et gratis webinar torsdag den 12. januar 2023, hvor vi forklarer det hele.

I oktober 2022 kom Udlændinge- og Integrationsministeriet med deres juridiske vurdering og betydning af EU-domstolens afgørelse fra den 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP.

I webinaret vil vores jurist fortælle om dommen, hvad gik sagerne ud på, hvorfor fælles mindreårige danske børn nu har en betydning, og hvordan denne retspraksis ændrer kravene for familiesammenføring til udenlandske ægtefæller. Du vil også høre om de praktiske foranstaltninger ved ansøgningsprocessen.

Det kan du høre om på webinaret

  • Gennemgang af de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP
  • Hvad den nye retspraksis fra EU betyder i en dansk kontekst, og hvordan kravene til familiesammenføring er, når der er fælles mindreårige danske børn
  • Udlændingestyrelsens nuværende praksis for indgivelse af ansøgning, gebyr og sagsbehandlingstid

Praktiske oplysninger

Målgruppe

Arrangementet er for alle udlandsdanskere med en udenlandsk ægtefælle/partner fra et tredjeland (alle andre lande end EU-lande), som har fælles mindreårige børn, og som overvejer at flytte til Danmark.

Der er 100 pladser, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.

Dato og tidspunkt

Torsdag d. 12. januar kl. 16:30 – 17:30 (dansk tid).

Sted

Mødet bliver afholdt på Zoom.

Når du har tilmeldt dig arrangementet, vil du efterfølgende modtage et link og et password til mødet på din e-mailadresse.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, må du meget gerne melde afbud ved at sende en mail til danes@danes.dk. Her kan du også stille spørgsmål til webinaret.