Synes du, dansk sprog og kultur er vigtigt? Og er du i tvivl om, hvorvidt onlineundervisning i dansk er noget for dine børn eller ægtefælle?
Så deltag i dette webinar, hvor vi fortæller om kurserne i dansk; De forskellige niveauer, undervisningens indhold og struktur – og selvfølgelig hvordan undervisningen kan passes ind i en travl hverdag.
Leder af online-undervisningen, Anja Kjær, vil guide dig igennem de forskellige muligheder og også fortælle, hvordan du finder det rette niveau at starte på for enten dine børn eller ægtefælle.
Selve oplægget tager ca. en halv time og bagefter vil der være tid til at stille spørgsmål.
Dato og tidspunkt
Tirsdag 13. september 2022 kl. 16:30 – 17:30, dansk tid.
Webinaret foregår på online-platformen Zoom. Der kan maximalt være 100 deltagere, og tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet.
Du får tilsendt et Zoom-link, når du tilmelder dig.
Målgruppe
Webinaret er for dig der:
- har børn, der skal ind i det danske skolesystem på et tidspunkt
- har en ægtefælle, som gerne vil være mere med i samtalen, når I taler dansk hjemme, og/eller som skal flytte med til Danmark
Oplæg på dansk
Webinaret bliver holdt på dansk, men der er mulighed for at stille spørgsmål på både dansk og engelsk.
Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig give besked til vores medlemskoordinator på ank@danes.dk