Webinar: Sommerskolen 2023

Sprogskole, undervisning om dansk kultur – og stedet, hvor livslange venskaber begynder: Vær med, når vi 25. oktober fortæller om, hvad Sommerskolen går ud på.

Webinar om Den Danske Sommerskole

Kan dine børn have glæde af et 17 dages intensivt sprogskoleophold i Danmark med 75 timers undervisning om det danske sprog og dansk kultur? Og vil du gerne give dem muligheden for at indgå venskaber for livet?

Så vær med på dette webinar, hvor leder af Sommerskolen, Jan Ladefoged Mikkelsen fortæller om Sommerskolen 2023. Jan vil komme ind på de fordele, der er ved at gå på Den Danske Sommerskole, og også prøve at imødekomme de bekymringer, der kan opstå i overvejelserne om at sende sit barn flere uger til Danmark.

Som supplement til Jans oplæg vil Ida Jacobsen, tidligere elev og nuværende sommerskolelærer, give sine bud på, hvordan man kan få en god førstegangsoplevelse på Sommerskolen.

Det samlede oplæg tager ca. en halv time, og bagefter vil der være god tid til at stille spørgsmål.

Dato og tidspunkt

Tirsdag 25. oktober 2022 kl. 18:00 – 19:00, dansk tid.

Webinaret foregår på online-platformen Zoom. Der kan maximalt være 100 deltagere, og tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet.

Du får tilsendt et Zoom-link, når du tilmelder dig.

Målgruppe

Webinaret er for dig der:

  • har børn, som du mener kunne have gavn af et 17 dages ophold i Danmark med fokus på at lære dansk sprog og dansk kultur
  • har børn, som kunne ønske sig, over landegrænser, at skabe venskaber til andre danske børn i samme situation.

Oplæg på dansk

Webinaret bliver holdt på dansk, men der er mulighed for at stille spørgsmål på både dansk og engelsk.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig give besked til vores medlemskoordinator på ank@danes.dk

Webinar: Sommerskolen 2023

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Vil du vide mere om Den Danske Sommerskole?