Tilbage til Danmark

Få viden om uddannelse og ungdomsliv i Danmark

Otte unge mennesker iført matchende røde skjorter med logo står i et auditorium af træ med grønne stole. Nogle smiler, mens andre har afslappede udtryk. Rummet har et formelt, udsmykket design.

En gruppe mennesker står udendørs og smiler og rækker deres arme ud mod hinanden på en legende måde. De er afslappet klædt, og omgivelserne ser ud til at være i nærheden af en bygningsindgang med en glasdør.

Bliv klar til livet i Danmark

At vælge retning som ung kan være noget af en mundfuld – ikke mindst, hvis man ikke kender mulighederne og måske endda er vokset op helt eller delvist i et andet land. Linjen Tilbage til Danmark henvender sig til unge på mellem 15-18 år, som har planer om at vende tilbage til Danmark for at gå på efterskole, højskole, tage en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

For unge, der vil starte uddannelse i Danmark

Linjen Tilbage til Danmark er hvert år topscorer i vores tilfredshedsundersøgelse for Sommerskolen – og ikke uden grund! Programmet kombinerer nemlig lærerige udflugter rundt i landet med spændende undervisning, der engagerer og aktiverer eleverne samt forbereder dem på en mulig tilværelse i Danmark.

De unge får en god introduktion til de forskellige typer skoler og uddannelsesinstitutioner. De får også mulighed for at snakke med enten studievejledere, uddannelsesledere eller elever/studerende, der til hverdag har noget med efterskole, IB-skole eller i gymnasiet og universitetet at gøre. På den måde bliver det forhåbentlig lettere at træffe det rigtige valg.

”Vi lærer meget om dansk kultur og laver mange sjove aktiviteter på Tilbage-til-Danmark-Holdet, og når vi tager på tur, kører vi i vores egen minibus med sjov musik. Vi snakker meget sammen og hygger på turene. Det er rigtig sjovt og unikt for vores hold på Sommerskolen.”

Karoline, 16 år, elev i 2022

Tre unge mennesker sidder ved et bord og smiler til kameraet. Papirer og en vandflaske ligger på bordet. Baggrunden viser pædagogiske diagrammer.

Det’ dansk

Eleverne skriver og læser dagligt tekster og fremlægger deres nyerhvervede viden for de øvrige deltagere på holdet – ofte med et kreativt tvist, og det hele foregår selvfølgelig på dansk.

Målet er at forberede eleverne på at kunne indgå i et dansk skole- og studiemiljø, præget af par- og gruppearbejde samt debat, meningsudveksling og ikke mindst kritisk nytænkning.

Jeg har lært meget om dansk skolekultur på Tilbage til Danmark. Og jeg må sige, det er temmelig anderledes fra USA, men jeg kan lide det så meget bedre, fordi det er mere kollektivt. Eleverne og læreren arbejder sammen, og det lærer man faktisk mere af.

Kaj, 17 år, elev i 2022

Ung i Danmark

Eleverne på linjen Tilbage til Danmark kommer rundt om emner som f.eks.:

  • Køn og identitet – hvor meget fylder det i din hverdag?
  • Kulturarv – er det sådan noget med Jellingestenene og Den lille Havfrue?
  • Third Culture Kids-begrebet – hvad betyder det egentlig?
  • Ungdomskultur – hvad er forskellen mellem Danmark og dit nuværende land?
  • Det politiske system – er alle danskere i virkeligheden socialdemokrater?
  • Demografi – er Danmark bare et lille land med lutter lysblonde indbyggere?
  • Danske medier – hvor kritisk skal du være?
  • Demokrati – er det danske af slagsen verdens bedste?
  • Historiske højdepunkter – er det kun, når Kongen vinker fra balkonen?

To teenagedrenge i blå t-shirts med tekst, smilende, mens de poserer på en sportsplads. Der er en gruppe, der spiller i baggrunden under en delvist overskyet himmel.

Betingelser for at deltage

For at kunne deltage på Tilbage til Danmark skal du være 15-18 år. Fordi vi bruger dansk så aktivt på holdet, skal eleverne som minimum have et danskniveau svarende til Dansk for øvede B1/B2.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om dit barns danskniveau.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os